Danmark ligger i den globale superliga, når det gælder alkoholrelaterede dødsfald - og tallet er steget voldsomt de seneste 30 år. I 1990 døde ca. 5 ud af 100.000 danskere af alkohol hvert år. I dag er tallet næsten 9 - næsten det dobbelte af EU-gennemsnittet og 4-5 gange så stort som på verdensplan. Globalt ligger vi på en 10.-plads - kun overhalet af Rusland, Ukraine, Hviderusland og en håndfuld andre lande i bl.a. Baltikum og Mellemamerika.
Danskernes forbrug af alkohol afviger ikke så meget fra andre vestlige lande. Vi drikker en smule mere end vores skandinaviske naboer, men mindre end f.eks. briter, tyskere og spaniere, som har markant færre alkoholdødsfald end os.
I Grønland, der er opgjort for sig, er alkoholforbruget faldet med to tredjedele siden midten af 1980'erne. Grønlænderne drikker i dag mindre end danskerne, men det er et af de få lande, hvor den alkoholrelaterede dødelighed er højere.
Tallene for alkoholrelateret dødelighed stammer fra Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). De omfatter kun dødsårsager, der er er ‘direkte’ relateret til alkohol, herunder leversvigt og andre sygdomme knyttet til alkoholmisbrug, men ikke ’indirekte’ dødsfald såsom selvmord, andre psykiske og fysiske sygdomme mv.
Andre måder at opgøre dødsfald og sundhedsproblemer forbundet med alkohol giver forskellige tal, men med nogenlunde samme facit- Danmark er langt hårdere ramt end Nord-, Vest- og Syduropa og det meste af verden med undtagelse af få lande i Østeuropa.
Klik på kortet og se, hvor alkoholforbruget er størst - og hvor det koster flest menneskeliv.
Tallene for alkoholforbruget stammer fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
