Hvert år bruger 75.000 folkeskoleelever mere end 20 skoledage væk fra klasseværelset – næsten en hel skolemåned. Og tallet stiger.
Fra politisk side har man løbende sat ind med strammere regler for at komme fraværet til livs. I 2019 vedtog man f.eks., at familier kan blive trukket i børnepengene, hvis deres børn har varigt højt fravær.
Men indsatsen fokuserer alt for ensidigt på familiernes ansvar, siger Gro Emmertsen Lund, der er uddannelsesforsker og har skrevet ph.d. om sociale eksklusionsprocesser i folkeskolen.
”Igennem mange år har vi tænkt, at det er eleverne, der er noget galt med, når de pjækker eller udebliver,” siger hun.
”Man har tidligere opfattet det sådan, at de børn, der pjækkede, var umoralske, uopdragne eller anløbne, og indsatsen byggede på en tanke om genopdragelse. Skolevægring så man som udtryk for angstprægede eller særligt sårbare børn, eller overbeskyttende forældre,” siger Gro Emmertsen Lund, der arbejder som selvstændig konsulent og er tilknyttet det uafhængige forskernetværk NO!SE (Network of Independent Scholars in Education).
”I den nyere fraværsforskning ser vi i dag fravær som udtryk for manglende skoletrivsel,” påpeger hun.
Et alvorligt samfundsproblem
Ifølge Gro Emmertsen Lund hersker der ingen tvivl om, at fraværet er et alvorligt samfundsproblem.
”Fravær har meget store negative konsekvenser – ikke bare for den enkelte elev, men også for skolefællesskabet. Og de samfundsmæssige konsekvenser af højt fravær er tydelige. Vi ved fra dansk og international forskning, at fravær øger risikoen for sociale, økonomiske, uddannelses- og sundhedsmæssige problemer senere i livet,” siger hun.
Men i stedet for kun at rette fokus mod den enkelte elev og familie bør man også vise interesse for de forhold i skolen, der er medvirkende til at øge fraværet.
I sin nye fagfællebedømte bog, Fra fravær til fællesskab, trækker Emmertsen Lund et nyt begreb ind i den danske skoledebat: ”Skoleeksklusion”. Det repræsenterer et paradigmeskift i tilgangen til fraværsproblemet og flytter fokus fra eleven til skolen.
”I nogle fraværstilfælde kan der være både elementer af skolevægring og af pjæk, men der vil med stor sandsynlighed også være former af skoleeksklusion på spil. Derfor vil vi i dag altid starte med at se på, hvordan barnets skoleoplevelser spiller ind på fremmøde og fravær: Hvorfor udebliver barnet fra skolen? Og hvad kan vi lære af barnets perspektiver på problemstillingen.”
Tre afgørende forklaringer
Hendes egne forskningsresultater viser, at især tre faktorer er afgørende for at forebygge fravær.
Den første er lærerne. Gro Emmertsen Lund har interviewet en række elever, hvis skoletid har været præget af højt fravær, og lærernes betydning er et af de elementer, der går igen.
Som en elev siger i en af hendes forskningscases: ”Hun var min livline på skolen. Hun råbte aldrig ad os. Hun lyttede altid, og forstod os. […] Hun var min lifeguard.”
”Det er virkelig vigtigt for elevernes skoletrivsel, at de føler sig trygge ved deres lærere. De skal opleve, at der bliver taget hånd om dem – både fagligt og socialt – og dér spiller lærerne en meget vigtig rolle,” siger hun.
En anden vigtig faktor er vennerne og det sociale fællesskab i klassen. ”Det er en typisk grundfølelse hos mange elever med højt fravær, at de føler sig uden for klassens fællesskab,” forklarer Gro Emmertsen Lund.
Hun nævner en af sine interviewpersoner, ”Alexander”, der følte sig isoleret fra klassefællesskabet, men havde én nær ven, som han fulgtes med i skole hver dag. Men da han stoppede, kunne Alexander ikke magte skolen mere.
Det tredje punkt er undervisningen. ”I en almindelig dansk skoleklasse er der mange forskellige behov at dække fagligt,” påpeger hun. ”Mange elever kæmper med det faglige. F.eks. kan ordblinde elever nemt blive hægtet af i undervisningen. Samtidig sidder der i gennemsnit ét til to højtbegavede børn i hver klasse, og mange undersøgelser peger på, at de keder sig i sådan en grad, at det går ud over deres trivsel.”
Behov for nye løsninger
Ifølge Gro Emmertsen Lund er der stadig vigtige områder af skolefraværet, som er underbelyst.
”Vi har endnu ikke noget samlet svar på, hvorfor fraværet er stigende. Vi kan konstatere, at det går den forkerte vej for alle skolens elever, og særligt for dem med risiko for højt fravær – f.eks. gruppen af elever med autisme eller ADHD, som er ekstra udsat for skoleeksklusion. Men vi har ikke noget entydigt billede af de bagvedliggende årsager,” siger hun.
Hun kalder fraværet for et ”vanskeligt og uhåndgribeligt” problem, der kalder på nye løsninger.
”De hidtidige løsninger har haft en meget enstrenget tilgang. Både ved pjæk og skolevægring har man fokuseret ensidigt på eleven. Indsatsen har ofte handlet om at få forældrene i spil, f.eks. gennem en underretning til kommunen. Måske har socialforvaltningen taget en dialog med familien, eller man har brugt psykologhjælp og et særligt tilrettelagt skema for at få barnet tilbage i skole. Men det sker alt sammen uden for klassefællesskabets arena, og det ændrer intet ved det skolemiljø, som barnet skal tilbage til.”
Gro Emmertsen Lund påpeger dog, at den danske folkeskole generelt er god til at indfri politiske målsætninger. ”Men vi har også fået en mere målrettet måde at lave skole på,” siger hun.
Måske er det høje fravær simpelthen en af omkostningerne.
”Vi har i høj grad fået en mere akademiseret folkeskole, der er enormt lineært tilrettelagt. Jeg tror, at børn har brug for mange flere brede spor at køre i, hvor de har plads til at være mere udforskende igennem deres skoleforløb. Hvis vi skaber en folkeskole, der giver gode rammer for elevernes virkelyst, skabertrang, fællesskaber og relationer, så tror jeg også, at vi er tættere på at nedbringe fraværet.”
