Så skal vi stikkes igen. Efter sommerhalvårets massive udrulning af corona-vacciner bliver ældre over 65 og børn mellem 2 og 6 år i disse uger inviteret til endnu en vaccine – denne gang mod vinterens influenza.
Influenzavaccinerne er, som vacciner generelt, omgærdet af mange myter. Er det ikke bedre at lade kroppen selv bekæmpe infektionerne, så vi opbygger et effektivt immunforsvar? Og risikerer vi ikke at blive afhængige af vaccinerne, fordi vi mangler de naturlige forsvarsværker og derfor må lade os stikke igen, år efter år?
Men svaret er nej, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i infektionsimmunologi ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet. Myterne bygger på en misforstået forestilling om, hvordan vacciner fungerer, og hvordan de spiller sammen med immunforsvaret.
”Man bliver på ingen som helst måde afhængig af vacciner. Og immunforsvaret bliver ikke mindre modstandsdygtigt her og nu af en vaccine kontra en naturlig smitte,” siger han.
Vacciner er tværtimod med til at styrke vores immunforsvar. Og i år giver det ekstra mening at lade sig vaccinere: På grund af corona-nedlukningerne sidste vinter er vores immunforsvar mindre velforberedt end normalt, så vira har gode muligheder for at ramme hårdt og sprede sig hurtigt.
”I år kan mange infektioner ramme ekstra kraftigt. Derfor kan mange skåne sig selv ved at sørge for, at i hvert fald influenzaens slagstyrke er mindre,” fortæller Jan Pravsgaard Christensen.
Immunforsvarets skyts mod influenzavirus
Når vaccinemyterne får lov at trives, kan en del af forklaringen være, at de færreste ved, hvordan immunforsvaret fungerer.
Kroppens forsvar mod influenza og andre vira udgøres især af de hvide blodlegemer, der kaldes lymfocytter. De består overordnet set af to forskellige slags celler: B-celler og T-celler.
B-cellerne producerer antistoffer mod virus, hvilket er det første og afgørende led i virusbekæmpelsen. Det er især B-celler, kroppen producerer efter en vaccine. T-cellerne er cytotoxiske dræberceller, som slår de inficerede celler ihjel i lungerne, så de ikke når at udvikle sig til rene virusfabrikker. T-cellerne går i aktion, når vi rammes af en hård og langvarig influenza, men når sjældent at blive aktiveret særlig meget af en vaccine.
”Når vi ynker os selv i 8 dage under dynen med en solid influenzainfektion, så har vores immunsystem tid til at finde det tunge skyts frem. Det vil sige, at både B- og T-cellerne bliver aktiveret meget effektivt. Det er rigtigt, at en solid omgang sygdom sikrer et mere solidt og længerevarende boost af forsvaret. Men omvendt får vi også lov at lide for det. Hvis man er i en risikogruppe, kan det være en høj pris at betale,” forklarer Jan Pravsgaard Christensen.
Sådan fungerer influenzavaccinen
Overordnet er influenzavirus bygget op med to omskiftelige dele, sukkerproteinerne hæmagglutinin og neuraminidase, der sidder på overfladen. Det er dem, der muterer og ændrer lidt på virus år efter år, så vi er nødt til at sammensætte nye vacciner. Det er også dem, der især tjener som antigener – de dele, som vores immunforsvar genkender, og som B-cellerne producerer antistoffer imod.
Det er det faktum, som vaccinen udnytter. Ved at give en indsprøjtning af inaktive ”overfladedele” aktiverer man kroppens immunforsvar, så det ruster sig til kamp. Det laver masser af B-celler, der producerer antistof – herunder B-huskeceller, der genkender den pågældende virus – og en smule T-celler.
”Det giver immunforsvaret et meget bredt forspring, at vi også udvikler T-celler, som genkender de interne, mere konserverede dele af virus. De interne dele er meget ens på tværs af forskellige influenzastammer, så det giver også kroppen et forspring mod andre influenzatyper, den ikke er vaccineret imod,” siger Jan Pravsgaard Christensen.
Et hvilket som helst forkendskab til influenza, om det så er gennem vaccine eller naturligt, vil altså give kroppen et lille forspring mod influenzatyper med samme hovedstamme. Vacciner giver et mindre forspring end en gedigen omgang influenza – men til gengæld behøver vi ikke blive syge for at opnå det.
I hver sæson vurderer Verdenssundhedsorganisationen WHO, hvilke influenzastammer som mest sandsynligt vil inficere os i år. Derfor er vaccinerne typisk målrettet mod tre til fire influenzastammer. Dermed bidrager de mest til den specifikke immunitet mod det, som venteligt rammer os. Men en smule T-celler bliver også aktiveret, og det hjælper på den brede immunitet.
Når man færdes rundt i samfundet, vil kroppen ofte møde nye vira. Men med en vaccine i bagagen er kroppen ”varmet op” til at klare dem med kun små boost af forsvaret, der producerer flere specifikke B-celler til den pågældende virus.
Vores immunforsvar er ude af træning
I år er det forventningen, at influenza og andre almindelige infektionssygdomme rammer særlig hårdt. I Danmark og andre lande, hvor der har været omfattende og effektive nedlukninger under covid-19, har befolkningens immunforsvar så at sige sprunget en sæson over. Den mangler dermed en opdatering for at komme i gear til den nuværende.
Ligesom med covid19 kan influenza især udvikle sig alvorligt for de ældre over 65 og dem med svækket immunforsvar. Men i år har også de mindre børn fra 2-6 år fået invitation til en gratis influenzavaccination. Og det er der en særlig grund til:
”Især de helt små børn har nærmest ingen immunitet overhovedet. På grund af corona-nedlukningen har deres naturlige forsvar aldrig mødt influenza før – og derfor kan influenzaen slå så hårdt, at også små børn risikerer alvorlige forløb,” forklarer Jan Pravsgaard Christensen.
Han sammenligner det med et barn, der starter direkte i 2. klasse uden at have fået børnehaveklassen og 1. klasse med. Det vil give en stejl og hård læringskurve. Barnet ville være bedre rustet, hvis det kunne læse og regne en lille smule i forvejen. Og det er nøjagtig det, man kan sikre med en vaccine.
”Også fra et samfundssynspunkt giver det ekstra mening at vaccinere børnene mod influenza, for de spreder virus overordentligt effektivt. Små børn er jo som støvsugere i institutionen. Det med at pudse næse og vaske hænder ligger trods alt ikke så naturligt ligefor, når man er fire år,” siger Jan Pravsgaard Christensen.
Er alt normalt til næste vinter?
Vi kan altså sandsynligvis se frem til en vintersæson med flere og hårdere virusinfektioner. Men vaccinerne kan afbøde en del af slaget og spare mange mennesker for hårde og langvarige sygdomsforløb. Ser vi længere frem, er billedet mere sammensat.
Immunforsvaret er ikke færdigt ved fødslen, og alle generationer skal opbygge immunitet hen ad vejen. Det giver nogle hårde læringsår, hvilket de fleste småbørnsforældre kan tale med om: Børnene slæber infektioner med hjem i en række, der kan virke endeløs.
Men al læring er nyttig: Da svineinfluenzaen ramte i 2009, var den generation, som havde oplevet influenza-epidemien helt tilbage i 1968, bedre rustet. Virusstammen var til dels den samme og blev genkendt af T-cellerne 40 år senere.
Vaccinerne mod influenza stimulerer især immunforsvarets B-celler, hvis hukommelse primært er nyttig de første par sæsoner, inden virus har muteret sig væk fra de specifikke antistoffer, som cellerne producerer. Men i kraft af den lille mængde T-celler fra vaccinen har vi også et lille forspring over for andre typer. Og med jævne mellemrum kan vi med en ny vaccination opdatere til et nyt hold B-celler.
Både for den enkelte og for samfundet er dét langt at foretrække for en alvorlig influenza-infektion.
