Til min tiltrædelsesforelæsning som professor i karrierevejledning på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet lavede jeg et lille eksperiment. Jeg stillede de 300 tilhørere tre spørgsmål og bad dem svare ved håndsoprækning.
Først bad jeg tilhørerne række hånden op, hvis de i dag arbejdede med et andet fagområde end det, deres første uddannelse handlede om. Mere end halvdelen af salen løftede hånden. Så spurgte jeg dem, om de skulle tilegne sig nye kompetencer, da de startede i deres første job, eller om de allerede havde erhvervet sig alle de nødvendige redskaber fra deres uddannelse. Over halvdelen af salen tilkendegav, at de skulle lære nye måder at arbejde på.
Mit sidste spørgsmål gik på, hvor mange der mente, at karaktererne fra deres uddannelse havde spillet en afgørende rolle i forhold til deres første job. Ud af de 300 tilhørere rakte cirka ti hånden op.
Den ganske uvidenskabelige håndsoprækning bekræfter en tendens, som den engelske historiker og sociolog Tony Watts også har peget på. Nemlig at der er forskel på den måde, vi vurderer vores karriere på i tilbageblik, og så de forventninger, den traditionelle forståelse af karriere skaber til vores karrierevej.
I grunden er resultatet af min undersøgelse ikke så mærkeligt. Medierne præsenterer mange eksempler på karriere som et succesfuldt og opadstigende fænomen, mens vi sjældent hører eller læser om mennesker, som fejler i deres jobs, bryder med normerne, tager omveje og lever helt almindelige liv.
En undtagelse er serie-iværksætteren Martin Thorborg. Han blev smidt ud af gymnasiet, men i dag er han mangemillionær på grund af flere succesrige it-investeringer. Thorborg holder foredrag om sine fejltagelser og er ikke bleg for at give den traditionelle forståelse af karriere et ”los i bollerne”, som han bramfrit formulerer det på sin hjemmeside. Et indlæg, som i øvrigt har titlen: ”Kære student – stort tillykke med huen og din lortekarakter”.
Uddannelsespolitiske normer
Politikere har ellers store forventninger til unges valg af uddannelse. Logikken synes at være, at det er altafgørende, at unge vælger ’den rigtige’ uddannelse i første forsøg, gennemfører den og får et job, som stemmer overens med de kompetencer, som uddannelsen har givet, og i øvrigt gør det inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Men næsten 80 % af unge danskere følger ikke umiddelbart politikernes opfordring om at vælge en erhvervsuddannelse eller at gå direkte videre til en uddannelse efter gymnasiet. I stedet foretrækker de at gøre sig nogle erfaringer i livet, som de mener har positiv betydning for deres udvikling: De tager på højskole, rejser Jorden rundt, laver velgørenhed i tredjeverdenslande eller arbejder i Netto. Men disse vigtige år kalder vi ikke dannelsesår, erfaringstid eller modningsperiode, men sabbatår, som om de unge holdt helt fri, eller fjumreår, hvilket vist ikke behøver nogen uddybende forklaring.
Det er en myte uden hold i virkeligheden, at de gode jobs kun tilfalder dem, som ligger i toppen af deres uddannelse.
Dette fokus hos mange politikere smitter af på de unge. Center for Ungdomsforskning har i forsknings- og udviklingsprojektet ”Karrierefokus i gymnasiet” vist, hvordan ideen om, at der kun findes et rigtigt uddannelsesvalg i værste fald kan resultere i præstationsangst. Politikernes krav og forventninger virker uoverkommelige at leve op til. Ikke mindst fordi politikernes normer desværre ikke stemmer overens med virkeligheden, da valg af uddannelse og karriere ikke foregår som en lineær proces, men ofte byder på bump, omveje og snoede stier.
Det giver for eksempel slet ikke mening at fokusere på, at unge skal vælge rigtigt første gang – for de skal vælge flere gange undervejs i deres uddannelse og arbejdsliv. Det giver heller ikke mening, at politikere stirrer sig blinde på, at unge mennesker partout finder beskæftigelse i præcis forlængelse af deres uddannelse – for alle ansatte må i ethvert job altid tilegne sig nye kompetencer, som de ikke fik lært under uddannelsen.
Og det er en myte uden hold i virkeligheden, at de gode jobs kun tilfalder dem, som ligger i toppen af deres uddannelse. Forskning viser, at karakterer ikke lader til at have særlig stor indflydelse på virksomhedernes beslutningstagere, når de skal besætte en ledig stilling.
Et mål om indblik
Sociolog Lars Ulriksen foretog i 2014 en undersøgelse, der viser, at to ud af tre unge med et karaktersnit på under 6 fra deres gymnasiale eksamen gennemførte den videregående uddannelse, som de søgte ind på inden for det naturvidenskabelige eller tekniske område. Jeg kan til den oplysning tilføje, at EVA i en undersøgelse fra 2018 inddrog alle fag på universitetet. Konklusionen her lød, at uddannelsessøgende med et snit på 7 kunne komme ind på 70 % af universitetsuddannelserne. Og måske endnu vigtigere: 78 % af dem, der starter på universitetet med et gennemsnit på 2, har høj statistisk sandsynlighed for at få job mindre end et år efter endt uddannelse.
Medierne er heller ikke nødvendigvis en hjælp for unge mennesker, der skal til at vælge uddannelse. De flyder over med historier, som understøtter en traditionel forståelse af karriere som lineær og opadstigende. Den forestilling bygger på ideen om, at mennesker følger deres drøm og planlægger de næste skridt i karrieren logisk og rationelt ud fra det ideal. Drømmen om en bestemt uddannelse og sidenhen en beskæftigelse, som ligger i forlængelse af den uddannelse, kommer til at styre de handlinger, vi skal gøre for at opfylde drømmen.
Hvis vi accepterer, at tilfældigheder vil spille en rolle i vores karriere, får vi mulighed for at normalisere uundgåelige afvigelser fra planen og bruge dem som afsæt til at få nye ideer om en fremtidig beskæftigelse.
Min frustration og ærgrelse over mediernes fortegnede billede af et sandsynligt karriereforløb fik mig til at starte et såkaldt hashtag. Dette hashtag skal danne modvægt til den traditionelle opfattelse af karrierebegrebet og hedder #twistedcareer. Målet er at give indblik i helt almindelige menneskers karriereveje. Under #twistedcareer på Twitter skrev den professionelle bestyrelseskvinde Laura Vilsbæk: ”Kandidat i Religionsvidenskab i 2004 og i dag selvstændig konsulent inden for digital forretningsudvikling og medlem af 3 prof. bestyrelser. Stod ikke i kortene men føles heeelt rigtigt med den snoede vej.”
Eller Jens Rico Høgfeldt som i et opslag med mange likes fortalte om, hvordan et halvanden måned langt vikariat på et lager har hjulpet ham til at finde ud, hvad han ikke skal arbejde med. Vikariatet har givet ham lyst til mere lagerarbejde og mindre kontorarbejde, som han ellers kom fra. Ofte forventer vi, at alle forsøger at undgå manuelt arbejde. I Ricos historie går bevægelsen den anden vej.
Pludseligt opståede muligheder
Når læserne af disse opslag kan se, at bump på vejen og omveje faktisk kan have en positiv og afklarende betydning i ens job, er mit håb, at de selv får lidt mere ro på deres egne tanker om de mange aspekter, som påvirker vores erhvervsmæssige valg. Dette ligger i tråd med Center for Ungdomsforsknings konklusioner i ”Karrierefokus i gymnasiet”. Her forsøgte en række gymnasier i samarbejde med deres elever at udvikle mere end blot og bare en plan A for deres karriere. Resultatet af dette eksperiment gav sig helt konkret udslag i, at eleverne følte mere ro ved at vide, at mulighed B, C, D eller E også bød på interessante og attråværdige uddannelser og arbejdsliv.
For hvis vi i stedet accepterer og måske endda forventer, at tilfældigheder vil spille en rolle i vores karriere, så får vi mulighed for at normalisere uundgåelige afvigelser fra planen og bruge dem som afsæt til at få nye ideer om en fremtidig beskæftigelse.
Derfor er de vigtigste kompetencer i forhold til en karriere ikke at kunne foretage et rationelt valg, lægge en plan og følge den, men snarere at være nysgerrig og have mod på at udforske pludseligt opståede muligheder.
