Legalisering af hash vil ikke føre til mindre kriminalitet

Skal Danmark følge Tysklands eksempel og legalisere hash?

I Tyskland vil den nye forbundsregering legalisere cannabis, så voksne kan købe hash i særlige butikker med statslig licens. Målet er dels at få penge ind til staten via en cannabis-afgift, dels at dæmme op for den kriminalitet, der omgærder hash-handlen.

Men en legalisering er ikke nødvendigvis en god ide – i hvert fald ikke hvis formålet er at nedbringe kriminaliteten, påpeger Mads Uffe Pedersen, professor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet:

”Når man legaliserer cannabis, foregår det normalt under ret kontrollerede former: Cannabis sælges kun i særlige butikker, kunderne skal vise ID, og dyrkningen foregår under kontrollerede former, så der bl.a. er kontrol over THC-niveauet, der er det aktive stof i hash. Men kontrol og administration koster penge, og derfor kan et legalt, kontrolleret salg ikke konkurrere med det illegale marked. Folk vil fortsat kunne købe hash billigere illegalt,” forklarer han.

”Erfaringen fra bl.a. Canada og Holland er, at det illegale marked består, og man får ikke bugt med kriminaliteten,” tilføjer han.

Til gengæld mener Mads Uffe Pedersen, at det kan være en god ide at afkriminalisere cannabis. Legalisering og afkriminalisering lyder måske ens i manges ører, men der er stor forskel:

Ved en legalisering er handelen med cannabisprodukter mere eller mindre givet fri. Ved en afkriminalisering bliver det blot tilladt at eje cannabis til eget forbrug. Man bliver altså ikke straffet efter straffeloven, selv om forseelsen er ulovlig. Det har en række forbundsstater i Tyskland allerede indført.

”Vi skal afkriminalisere af hensyn til brugerne, men ikke for at dæmme op for kriminalitet, for det sker ikke. Det vil f.eks. ikke føre til mindre bandekriminalitet,” siger Mads Uffe Pedersen.

Hash gøres legalt på forskellig vis

En række lande har på forskellig vis åbnet for, at folk kan købe hash og andre cannabisprodukter til eget forbrug, bl.a. Portugal, Holland, Uruguay, Canada og 18 stater i USA. Men de gør det på meget forskellig vis.

I USA har en række stater, bl.a. Colorado, legaliseret cannabis, så voksne over 21 år kan købe det i butikker uden særlig meget kontrol. Her sælges hash med et relativt højt indhold af THC. På hylderne finder man også sodavand og slik med hash. Det er også tilladt at reklamere for salget, hvis blot butikken ligger i en vis afstand fra skoler, kirker og legepladser..

Omkring 30 pct. af de 15-25-årige i Colorado ryger hash mindst en gang om måneden. Det er er et højt tal, men det er ikke steget nævneværdigt med legaliseringen.

”Hvis vi indførte et så liberaliseret marked, kan man godt forestille sig, at flere ville begynde at ryge hash. I Danmark ryger 10 pct. af de 15-25-årige hash mindst en gang om måneden, og 41 pct. har prøvet det – det ligger ret stabilt,” fortæller Mads Uffe Pedersen.

Vi bruger mange ressourcer i retssystemet på at forfølge unge, der afprøver hash nogle gange. Men vi kan bruge pengene bedre, hvis vi i stedet sørger for hjælp til dem, der har et misbrug.

Mads Uffe Pedersen, professor, Aarhus Universitet

”I Europa og især Skandinavien har vi dog tradition for mere kontrol for at beskytte borgerne. Et af argumenterne for en legalisering er netop, at cannabisprodukterne kan blive kontrolleret, så brugerne ikke risikerer at købe hash med meget højt THC-indhold eller uønskede og farlige stoffer,” forklarer han.

I Danmark var hash i praksis afkriminaliseret frem til 2004, hvor der blev indført nultolerance og hårdere straffe for at være i besiddelse af og handle med cannabis. Siden 2004 har det været sådan, at hvis man bliver taget med en joint, får man en plet på straffeattesten.

”Vi bruger mange ressourcer i retssystemet på at forfølge unge, der afprøver hash nogle gange. Men vi kan bruge pengene bedre, hvis vi i stedet sørger for hjælp til dem, der har et misbrug. Sådan gør de i Portugal, og det ser ud til at fungere. I mine øjne er en afkriminalisering den rette vej at gå,” siger Mads Uffe Pedersen.

De lande, der har afkriminaliseret hash, har ikke oplevet en nævneværdig stigning i antallet af brugere.

Vi bør lære af Portugal

I Portugal blev en lang række rusmidler, herunder cannabis, afkriminaliseret i 2001.  Det betyder, at man må købe, eje og bruge cannabis. Det er stadig ulovligt at dyrke, producere og sælge stoffer, men man risikerer ikke at få en bøde eller en anmærkning på straffeattesten for at have en joint i lommen.

Hvis man bliver taget med små mængder på sig flere gange, kan man dog møde et krav om, at man skal vurderes af en ” kommission”. Den kan f.eks. kan bestå af en socialarbejder, en læge og en advokat. De vurderer, om man er afhængig og skal i behandling eller rehabilitering. Nægter man, kan man blive idømt sanktioner.

Forbruget i Portugal er ikke større end i Danmark, pointerer Mads Uffe Pedersen.

”Spørgsmålet er, om man skal se sundhedspolitisk eller strafferetligt på forbruget af hash. Politiet bruger kræfter på at uddele bøder til bl.a. ældre stofbrugere, der ikke kan betale. Tager man stofferne fra dem, får de bare fat i nogle nye. Det giver ikke mening. Det ville være bedre at henvise stofbrugere til behandlingscentre,” mener han.

Vi har allerede nu en de facto afkriminalisering omkring fikserummene på Vesterbro i København. Her bliver brugerne ofte ikke retsforfulgt for at have hash på sig.

”Ved en afkriminalisering er der stadig et retssystem, der træder i kraft ved f.eks. handel med hash. Men samtidig hjælper vi dem, der har behov for det,” pointerer Mads Uffe Pedersen.

”Ideen om, at hvis du har hash på dig, kan du få en plet på straffeattesten og en bøde, er i mine øjne forkert. Den har ingen funktion. Retssystemet skal ikke bruge kræfter på at gå efter unge, der ryger en joint ind imellem, og måske er sårbare.”