Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix. Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell.
Læsetid: Ca. 9 min.

Livskvaliteten er højest på landet

Livskvaliteten er større på landet end i byerne. Folk er mindre stressede og oplever større mening i livet. Ny forskning gør op med gamle myter om land- og yderområder.

Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix. Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell.

Det er de nære ting, der tæller, når folk på landet fortæller om livskvalitet: At opleve naturen tæt på. At give børnene gode rammer for at udvikle sig og lege. At dyrke sine egne grøntsager. At have plads nok både inde og ude. At høre til stedet og fællesskabet.

Flere undersøgelser viser, at livskvaliteten generelt er højere på landet end i byerne. I Realdanias forskningsprojekt ”Livskvalitet i yderområder og landdistrikter” er 7.000 danskere blevet spurgt om deres livskvalitet. I landdistrikterne svarer 82 pct., at de har ”en høj livskvalitet”, mod 76,8 pct. på landsplan og 74,7 pct. i København.

Egentlig er det en gammel nyhed, at livskvaliteten er størst på landet, men den er ikke rigtig nået frem til offentligheden. Derimod ser vi ofte medieomtale af, hvor skidt det står til i yderområderne.

”Medierne giver ofte et skævt billede af livet på landet,” mener landdistriktsforsker og sociolog Pia Heike Johansen fra Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet. Hun står i spidsen for Realdanias forskningsprojekt, som samler forskere fra Syddansk, Aalborg og Københavns Universiteter og ventes færdigt i 2022.

Det er rigtigt, at nogle af landets yderområder er pressede, med lavere indkomster, en aldrende befolkning og lav økonomisk vækst. Men ikke desto mindre er livskvaliteten højere.

”Problemstillinger, som vi finder både i byer og på landet, gøres i medierne til specifikke landdistriktsproblemer, f.eks. at der er mange ældre. Men der er også en overvægt af ældre i Hellerup. Jeg håber, at forskningen kan give en større forståelse af livet på landet, så vi kommer ud over den rigide opdeling i land og by. Dybest set handler det om, hvad livskvalitet er i et moderne samfund. Vi stræber efter at blive rigere, men gør det os også lykkeligere?” siger Pia Heike Johansen.

Billeder af hverdagen

Pia Heike Johansen har besøgt seks landområder for at blive klogere på livskvalitet i hverdagslivet på landet, og så har hun indsamlet fortællinger og fotos fra mennesker i 27 forskellige sogne.  

Nogle af de i alt 267 fotos og fortællinger er samlet i en postkortbog, der sætter konkrete billeder på, hvad der for landbefolkningen giver livskvalitet i hverdagen.

Jeg håber, at forskningen kan give en større forståelse af livet på landet, så vi kommer ud over den rigide opdeling i land og by.

Pia Heike Johansen, Syddansk Universitet

”Mange fremhæver, at der er fred og ro på landet. De kan lide stilheden og nærheden til naturen. Her kan man blive forstyrret på den gode måde af en regnbue eller en flot rovfugl, og man kan tage en pause og nyde det, også selv om man har travlt. Mange fortæller også om at blive overvældet af mørket, stilheden eller stjernerne, og om at opleve årstidernes skiften tæt på,” fortæller hun.

Det er også væsentligt for mange, at børnene kan lege og udvikle sig udenfor, og at man kan dyrke sine egne grøntsager, holde husdyr og gå på jagt. Der er billigere boliger med flere kvadratmeter for pengene på landet, og mange har sendt fotos ind af byggeprojekter og hygge med venner og børn.

”På landet kan man måske klare sig for én indtægt – eller halvanden. Det betyder, at der er bedre tid. Egentlig er det ret enkelt: Folk på landet har valgt en anden rytme end dem, der bor i byerne, nemlig deres egen rytme. De har prioriteret, at der skal være tid til at være sammen og tid til at blive forstyrret af naturen, børnene eller en nabo.”

Fællesskab blandt dem, der bor der

Livskvalitet på landet er tæt knyttet til fornemmelsen af at høre til. Fællesskabet er anderledes end i byerne, hvor folk i højere grad omgås nogen, der ligner dem selv eller har samme interesser. På landet består fællesskabet af dem, der nu engang bor der.

”På landet indgår du også i et fællesskab med folk, der har en anden politisk holdning, en anden økonomi, helt andre jobs og interesser. Du vælger ikke selv din nabo. Måske er du fodboldtræner sammen med en, der ikke ligner dig det mindste. Det giver en bredere demokratisk samtale,” siger Pia Heike Johansen.

”Desuden er den enkelte mere synlig: På landet er andelen af fraskilte, indvandrere, homoseksuelle osv. måske lige så stor som i bysamfund, men her er kun én eller to af hver. I byerne kan den, der skiller sig lidt ud, finde en gruppe ligesindede og læne sig ind i en kollektiv identitet. Men på landet er du Kaj fra nr. 8. Det kan virke skræmmende for nogle.”

Måske er du fodboldtræner sammen med en, der ikke ligner dig det mindste. Det giver en bredere demokratisk samtale.

Pia Heike Johansen, Syddansk Universitet

Der er i øvrigt store forskelle fra område til område. Nogle steder er der et meget tæt dagligt fællesskab. Andre steder har man en stiltiende overenskomst om, at man ikke render hinanden på dørene. Men alle ved alligevel, hvad der sker rundt omkring, og man kan række ud, hvis der er brug for hjælp.

”Hvis du vælter på din cykel og kommer til skade, ved alle det. Så er der nok en, der kigger ind og spørger, om ikke han skal hente noget rugbrød. I byernes fællesskaber vil du ofte være mere usynlig,” forklarer hun.

Byboer var lykkeligst – engang

Selv om livskvaliteten er mere udbredt på landet, er forskellen mellem land og by ikke voldsom. Det mest slående er faktisk den ekstreme lighed mellem kommunerne, fortæller en anden forsker fra Realdania-projektet, Henrik Lauridsen Lolle, der er lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Han undersøger geografiske variationer i livskvalitet.

Som en del af projektet blev der i 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse med mere end 40.000 deltagere fordelt i 38 kommuner over hele landet. De var udvalgt, så der indgik områder med forskellig befolkningstæthed og socioøkonomi.

”Historisk set har folk været mest livstilfredse i byerne. Byer var motorer i udviklingen, med industri og muligheder for at tjene penge, mens folk på landet generelt var fattigere. Det billede ser vi stadig i udviklingslandene i dag,” fortæller Henrik Lauridsen Lolle.

”I de mere udviklede lande forsvinder den forskel. I Danmark har vi prøvet at sikre et ens serviceniveau i land- og bykommuner. Landboerne er nu næsten lige så veluddannede som byboerne, og der er jobs og snart også flere uddannelser i begge områder. Skellet mellem land og by er ikke nær så stort i dag som tidligere.”

I Danmark er billedet ligefrem vendt, så der nu er signifikant højere livstilfredshed på landet. Det samme gælder i Holland og Storbritannien. ’Stillingen’ mellem land og by ligger generelt meget tæt i de vesteuropæiske lande, men i øst- og sydeuropæiske lande er der størst livstilfredshed i byerne.

Skellet mellem land og by er ikke nær så stort i dag som tidligere.

Henrik Lauridsen Lolle, Aalborg Universitet

Demografi giver variationer

Ifølge Henrik Lauridsen Lolle er der mange forskellige forhold, der påvirker vores livskvalitet, f.eks. alder, indkomst og civilstand.

Generelt er de 55-60-årige mest lykkelige, og dém er der flest af på landet. Mange føler, at de har fundet deres ståsted i livet, de slapper lidt mere af, og de er fri for det tidspres, som f.eks. børnefamilier har hængende over sig.

Der er også flere par på landet end i byerne, og samboende er generelt mere lykkelige end fraskilte og enlige. ”Nogle singler er glade for at bo alene og ønsker det ikke anderledes. Men en meget stor gruppe savner en fast partner,” fortæller han.

Når han justerer undersøgelsens resultater for alder og civilstand, udlignes forskellene i lykke og livstilfredshed mellem land og by.

Men befolkningens indkomst spiller også ind, og dén er generelt større i byerne end på landet. Når han justerer for dét, dukker forskellen mellem land og by frem igen.

Også folks vurdering af deres eget helbred er bedre i byerne. Men tilfredsheden med familielivet er til gengæld størst på landet.

To forhold er ifølge Henrik Lauridsen Lolle afgørende for undersøgelsens hovedresultat:

”Følelsen af stress er mindre på landet, og oplevelsen af mening i livet er større. De to forhold er afgørende for, at vi ser en signifikant forskel på livstilfredsheden mellem land og by.”

OM FORSKNINGSPROJEKTET

Med forskningsprojektet Livskvalitet i yderområder og landdistrikter samler Realdania forskere fra Syddansk, Aalborg og Københavns Universiteter om fire forskellige delprojekter, hvor de undersøger:

  • Livskvalitet i hverdagslivet
  • Civilsamfundet og de fysiske mødesteder
  • Geografisk variation i livskvalitet
  • Livskvalitet og innovation i det byggede miljø.

Projektet løber fra 2018 til 2022.

Forventninger spiller ind

Tilfredsheden med livet bliver også påvirket af, hvilke forventninger folk har, påpeger Henrik Lauridsen Lolle. Det ses f.eks. i forbindelse med pendling: Selv om folk på landet objektivt har længere transporttid til deres job end folk i byerne, er de faktisk mere tilfredse med pendlingstiden.

”I byerne forventer man måske, at en kort distance kan overstås relativt hurtigt, og så virker trafik og bilkøer irriterende. På landet er forventningen, at det tager en vis tid at nå frem. Forventning er afgørende for, hvordan noget opleves. Måske har landboer generelt andre forventninger til livet end byboer? Det har tidligere undersøgelser antydet, men vi ved ikke nok om det,” siger han.

”Man kan ikke sige, at alle ville blive lykkeligere på landet, for det er meget forskelligt, hvad vi ønsker os af livet. Men for en stor gruppe mennesker er det mere befordrende for lykke og livskvalitet at bo på landet end i byerne,” konkluderer han.

Pia Heike Johansen håber, at forskningen kan tegne et mere nuanceret billede af livet på landet end det, vi ofte ser i medierne i dag:

”Man kan godt opleve den fordom, at folk på landet må være lidt naive eller halvdumme, siden de gider at bo dér. Men de er akkurat lige så velorienterede og engagerede i klima, politik og samfund som alle andre. De har bare truffet et valg om, hvor de gerne vil bo,” siger hun.

”Ofte hænger valget sammen med livsfaser. Som ung bor du i byen for at studere, men når du stifter familie, får du andre behov og prioriteter. Folk flytter sig.”

BIOGRAFIER

Jonna Toft
Vid&Sans
Journalist og fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver især om bevægelse og bevægelser: Idræt og motion, sundhed, foreninger og civilsamfund.
Pia Heike Johansen
Lektor, Syddansk Universitet
Landdistriktsforsker og sociolog. Lektor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet. Leder af det tværgående forskningsprojekt ”Livskvalitet i landdistrikter og yderområder”, hvor hun forsker i livskvalitet i hverdagslivet.
Henrik Lauridsen Lolle
Lektor, Aalborg Universitet
Lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Forsker i livskvalitet og lykke. I forskningsprojektet ”Livskvalitet i landdistrikter og yderområder” fokuserer han på geografisk variation i livskvalitet.

ANBEFALET TIL DIG

Når Danmark siger undskyld

Morten Østergaard, Paven og DR har gjort det. Din kæreste gjorde det i går – og TV2 gør det lige nu: Siger undskyld. En undskyldning kan være høflig eller provokerende, personlig eller officiel. Men den er langtfra uskyldig.

Menu