Natur & Klima
Foto: Ritzau/Scanpix
Læsetid: Ca. 7 min.

Metanudslip fra gødning kan nedbringes til en femtedel

Husdyrenes gødning tegner sig for mere end en tredjedel af landbrugets metanudslip. Nye teknologier kan reducere det med 80 pct. eller mere.

Natur & Klima
Foto: Ritzau/Scanpix

Efter månedlange forhandlinger lykkedes det mandag regeringen at lande en aftale, der skal nedbringe landbrugets klimabelastning. Bl.a. skal udslippet af drivhusgasser fra gylle og gødning nedbringes med 1 million ton CO2-ækvivalenter frem mod 2030.

Men ved at kombinere en række teknologier, der allerede eksisterer i dag, kan man opnå en reduktion, der er dobbelt så stor, svarende til ca. 80 pct af det nuværende niveau. Det er budskabet fra Anders Feilberg, sektionsleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet og tilknyttet universitetets interdisciplinære center for klimaforandringer

Sammen med knap 300 forskere fra alle landets universiteter har han været med til at udarbejde en rapport om bæredygtig transformation af det danske fødevaresystem. Rapporten, der også trækker på input fra industrien og NGO’er, undersøger en række grønne initiativer i forskellige dele af landbruget, og gødning fra husdyr er et af de områder, hvor der er størst klimagevinster at hente.

Metan udgør over halvdelen af de drivhusgasser, der udledes fra landbruget, og gødning tegner sig for mere end en tredjedel af metanudslippet.

Anders Feilberg vurderer, at de nye teknologier kan nedbringe dette udslip med 80 pct. frem mod 2030 – og 90 pct. frem mod 2050.

”Jeg tror egentlig potentialet hele tiden har været der. Det nye er, at de effekter, vi forventer, også kan opnås under realistiske forhold,” siger han.

Teknologierne skal spille sammen

Potentialet for reduktioner i husdyrbruget afhænger af, om man taler om svin eller kvæg. Køerne producerer det meste af metanen, når de fordøjer deres føde. Med svinene er det først når gyllen rammer gulvet, at problemet opstår. Og det giver nogle muligheder, forklarer Anders Feilberg.

”Det er lidt vanskeligere at reducere metan-udledningerne fra selve dyrene. Der er grænser for, hvad man kan fodre dem med, når de stadigvæk skal kunne producere mælk og kød. Med gødningen har vi lidt videre rammer for at behandle og håndtere det på forskellige måder, uden at det går ud over produktionen. Det eneste rammekrav til det er, at vi skal bevare noget næringsstof,” siger han.

Forskerne arbejder med en lang række reduktionsmetoder, som de samtænker i såkaldte teknologipakker. Det er nemlig især ved at kombinere forskellige teknologier, at man kan høste de helt store reduktionsgevinster.

”Det handler om at sætte de rigtige teknologier sammen. Det nytter ikke noget, at vi bare gør én ting. Så flytter vi bare problemet. Vi skal have det hele til at hænge sammen,” siger han.

Hurtig håndtering

Det første og vigtigste aspekt handler om tempo: Hvor hurtigt kan det lade sig gøre at få gødningen ud af stalden? Fra det øjeblik gyllen rammer staldgulvet, arbejder bakterier nemlig på at omsætte gyllens kulstof til drivhusgassen metan. For at bremse denne proces må gødningen opsamles langt hurtigere end i dag.

”Vi fokuserer på at få gødningen hurtigt og effektivt ud af stalden og over i et lager, hvor vi bedre kan håndtere metanudslippet. Især i grisestalde er temperaturen højere end udenfor, og det har betydning for, hvor meget metan der produceres. Jo højere temperatur, jo mere metan bliver der dannet,” fortæller Anders Feilberg.

I dag går grise og køer ofte på spaltegulve, hvor deres urin og afføring falder ned i en gødningskanal under spalterne. Men der kan godt gå 1-2 måneder før kanalen tømmes over i gylletanken. På den tid kan bakterierne i den varme stald danne store mængder metan, der udledes i atmosfæren.

Med nye udslusningssystemer til at fjerne gødningen kan man i stedet tømme den på f.eks. daglig basis og på den måde hente størstedelen af reduktionerne hjem.

”Alene ved ugentlig udslusning med de eksisterende gødningssystemer kan man måske halvere metan-emissionen fra stalden,” siger Anders Feilberg.

Renere stalde

Ét er at få gødningen hurtigere i tanken – noget andet er, hvor meget det lykkes at få med fra stalden. Jo renere en stald man efterlader, jo sværere bliver det for de metandannende bakterier at overleve og opformere sig i den nye gødning.

Holder man bakteriebestanden nede, bliver det sværere for dem at formere sig. Målet er derfor at komme så tæt som muligt på en ny og ubrugt stald, forklarer Anders Feilberg.

”I en helt ren stald tager det langt tid, før der produceres metan. Det er den effekt, vi går efter. En del af forskningen ser på, hvilke betingelser der kan bremse væksten i de metan-dannende bakterier. Hvordan kan vi gøre livet svært for dem?”

En af mulighederne er robotteknologi. 

”Vi har kigget på, om man kan bruge vaskerobotter til at efterrense og få gødningsrester hurtigt ud. Men det skal også være både praktisk og økonomisk muligt for den enkelte landmand. Det er en del af rammebetingelserne for det, vi laver: Det skal kunne lade sig gøre i praksis.”

Forsuring eller iltning?

I et normalt staldsystem for grise vil omkring to tredjedele af emissionen ske i stalden og en tredjedel i lageret. Med de nye teknologier får man flyttet størstedelen af emissionen ud i lageret. Herfra er der forskellige retninger at gå, afhængigt af hvordan man ønsker at håndtere metangasserne.

”Når vi har gennemført skridt ét og to, har vi reduceret problemet. Eller rettere: Vi har flyttet det, så det er håndterbart. Derefter er der flere alternativer: Man kan f.eks. forsure sig ud af det og forhindre, at der dannes metan. Eller man kan oxidere sig ud af det og fjerne den metan, der bliver dannet.”

Vælger man at oxidere, altså ilte gyllen, lader man en anden type bakterier gøre arbejdet. Under de rette forhold i gylletanken kan en bestemt type bakterier omdanne metanen til CO2. Det har flere fordele, især på den korte bane. Det tager nemlig længere tid for CO2 at blive nedbrudt i atmosfæren.

”Hvis dét kan lade sig gøre, så er vi rigtig glade, for så får vi virkelig reduceret klimabelastningen meget,” siger han.

Metan er en meget mere belastende klimagas end CO2, og reduktioner vil derfor kunne mærkes langt hurtigere end en tilsvarende CO2-reduktion. Fordi metan har en kortere levetid i atmosfæren, vil man allerede kunne se en positiv effekt i løbet af 10-15 år. 

”Man kigger typisk på de her opvarmningspotentialer over 100 år. Men hvis man nu i stedet kigger over en 20-årig periode, så har metan en klimabelastning, der er 84 gange større end CO2”, siger Anders Feilberg.

Lige til højrebenet

Alene ved brug af de simpleste løsninger, hvor teknologierne er tæt ved at være klar til brug, er det muligt at reducere metanudslippet med fire femtedele. 

”En meget simpel ting kunne være at få gyllen hurtigt ud af stalden og så forsure den. Det er lige til højrebenet. Så ville vi godt kunne opnå 80 pct. reduktion. Teknologierne omkring metan-oxidation er derimod stadig usikre.”

I den nylige aftale om landbrugets grønne omstilling mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget er der lagt op til at reducere udslippet fra gylle og gødning med 1 million ton CO2-ækvivalenter i 2030.

Den reduktion, jeg taler om, svarer til 2 millioner ton CO2-ækvivalenter. Altså det dobbelte. Dér kunne man godt være mere ambitiøs

Anders Feilberg, Aarhus Universitet

Det tal kunne dog godt have været meget højere, mener Anders Feilberg.

”Den reduktion, jeg taler om, svarer til 2 millioner ton CO2-ækvivalenter. Altså det dobbelte. Dér kunne man godt være mere ambitiøs. Men jeg taler jo om, hvad der er teknisk muligt – noget andet er, hvad der økonomisk kan hænge sammen.”

At få gødningen hurtigt ud af stalden omtales specifikt i aftalen som en metode, der skal tages i brug for at nå reduktionsmålene. Vil man i mål, er det dog afgørende, at man ikke fokuserer på enkelte teknologier, men tænker hele kredsløbet med.

”Hyppig udslusning står som en selvstændig teknologi i aftalen, hvilket er lidt påfaldende. Det er i princippet rigtigt, at man kan se det sådan. Så får man bare ikke så store reduktioner. Vi har jo slået på, at hvis man kombinerer hyppig udslusning med andre tiltag og ser hele kæden som ét system, man skal optimere, kan man få nogle større reduktioner,” siger Anders Feilberg

Vær med til festen

Få fuld adgang til hele Vid&Sans for 89 kr./md.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi baserer vores historier på forskning – og får forskerne med på præmissen. Dét giver historier med kød på. Vil du læse med? bliv medlem

BIOGRAFIER

Nicoline Skandov
Vid&Sans
Fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver bl.a.  om landbrug, dyrevelfærd og klima.
Anders Feilberg
Sektionsleder, Aarhus Universitet
Sektionsleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet. Anders Feilberg har en baggrund som PhD i atmosfærekemi og forsker især i målemetoder og miljøteknologier til emissioner fra husdyrproduktion.

ANBEFALET TIL DIG

Menu