Tech-krigen mellem Kina og USA er kun lige begyndt.
Det sidste par års voldsomme sværdslag om, hvem der skulle have lov til at rulle den nyeste generation af mobilteknologi (5G) ud i Europa og Amerika, var blot en lille forsmag på, hvilke internationale konflikter der venter, når det drejer sig om f.eks. teleinfrastruktur, kunstig intelligens og kvantecomputere.
Og allerede nu – længe inden 5G-teknologien har nået alle mobilmasterne i landskabet – er næste runde i den globale kamp om datamagt i fuld gang: Nye opgørelser offentliggjort i det japanske erhvervsmedie Nikkei viser, at Kina i årets første otte måneder har tegnet sig for hele 40 procent af alle patentansøgninger i næste generations mobilteknologi, 6G. Et godt stykke foran USA's 35 procent og længder foran Europas relativt set mikroskopiske 9 procent.
Den, der udvikler bedst og mest teknologi, har selvfølgelig alle muligheder for at sætte standarderne for resten af verden, forstå systemets styrker og svagheder – og bruge dem til egen fordel. Spekulationerne og bekymringerne breder sig derfor: Er Kina ved at skaffe sig et alvorligt 6G-forspring? Og hvad er konsekvenserne?
Menneske og tech kan smelte sammen i 6G
Kinas stærke position i 6G-kapløbet skaber nye udfordringer for Vesten, mens Europa og USA’s politikere, erhvervsinteresser og efterretningstjenester stadig slås med at definere, hvilken rolle kinesiske tech-giganter må spille i 5G-nettet. 6G-teknologien erstatter formentlig 5G allerede i 2030. Og tech-krigens accelererende tempo trevler gamle forsyningskæder og stabile samarbejder op fra øst til vest.
Derfor er politikere, virksomheder og efterretningsvæsener over hele kloden i gang med skabe nye alliancer med de aktører, der skal levere nye ressourcer, ny viden og nye markeder for ny teknologi.
Kampen om 6G-dominansen kan højstemt, men ganske sandt, beskrives som en ny epoke i menneskets relation til teknologien. Hastigheden på 6G-overførsler har nemlig potentialet til at afskaffe ventetider på data og ultimativt gøre det muligt at smelte menneske og maskine sammen.
En ny algoritmeunderstøttet sjette sans kan i fremtiden potentielt indplantes i menneskets sind. En kunstig intelligens, der samler og bearbejder information i realtid som led i hverdagens beslutningsprocesser: vejret, aktiemarkeder og ansigtsudtryk koblet med værdier for blodsukker og søvnrytmer.
For USA og Europa er den kritiske udfordring, at verden ikke længere befinder sig i globaliseringens vestlige tidsalder
Forventningerne til 6G-teknologien er høje. Men for USA og Europa er den kritiske udfordring, at verden ikke længere befinder sig i globaliseringens vestlige tidsalder, hvor teknologi og samhandel agerede rambuk for liberale ideer om det frie individ.
I stedet er risikoen nu, at Kommunistpartiets Kina bruger sine teknologiske muskler til at skubbe autoritære ideer ind i eksempelvis avancerede overvågningsteknologier som ansigtsgenkendelse eller helt lavpraktisk i mobiltelefoners styresystemer, der kan aktiveres for at censurere ytringer som f.eks. ”Free Tibet”.
Kina førte også i 5G-kampen, men blev bremset
Udviklingen har senest fået det litauiske forsvarsministeriums Nationale Center for Cybersikkerhed til at anbefale, at man smider sin kinesisk producerede mobiltelefon i småt brændbart. Det enorme potentiale for integration af 6G i menneske og hverdag udgør derfor en endnu større sikkerhedspolitisk udfordring end 5G.
Hvis Kinas forspring i patenter faktisk er udtryk for overlegen teknologi – hvilket endnu er alt for tidligt at afgøre – har Kina chancen for at skabe næste generations globale informationsrum i sit eget autoritære billede. Men 6G er ikke 6G, før teknologien både er udviklet og udrullet i den fysiske verden.
Og her findes en vigtig lære fra den højspændte politiske og økonomiske kamp om 5G-teknolgien:
Dén kamp lignede på et tidligt tidspunkt også en teknisk knockout-sejr til Kina, der med Huaweis færdigpakkede 5G-løsninger og store tilstedeværelse på 4G-markedet så ud til at vinde udbud efter udbud på kritisk teleinfrastruktur. Lige indtil USA’s daværende præsident Donald Trump tromlede frem med offentlige boksestød og hemmelige efterretninger om det kinesiske Kommunistpartis kompromittering af tilsyneladende private virksomheder som Huawei.
Det var især USA’s sikkerhedspolitiske alliancepartnere, der mærkede Trumps pres. Resultatet blev politisk vedtagne forbud mod brug af Huaweis 5G-teknologi i visse (dele af) de vestlige telenet som f.eks. i Australien, Storbritannien, Japan og naturligvis USA selv.
En anden og strategisk dybere effekt blev omfanget af nye screeningsmekanismer for national sikkerhed, som gør det stadig sværere for kinesiske virksomheder at levere centralnervesystemet til fremtidens digitale samfund.
Vesten forstod ikke data-magtkampen
I Danmark fulgte Folketinget trop ved at vedtage en særlig lov om leverandørsikkerhed, der bl.a. sikrer en screening af udenlandske investeringer i telenettet.
Udenlandske leverandører screenes f.eks. efter, om de kan pålægges at udføre spionage, og om de er kontrolleret af militære myndigheder. En klar anerkendelse af, at de kinesiske tech-giganters tætte kobling til Kommunistpartiets hær samt Kinas efterretningslovgivnings krav om datadeling med statens myndigheder udgør en alvorlig risiko for spionage og cyberangreb.
Udover spørgsmålet om antallet og kvaliteten af 6G-patenter er den politiske regulering – altså lovgivningen – blevet helt afgørende. Ikke bare den lovgivning, der skal begrænse misbrug af teknologi, men også den lovgivning, der skal støtte og stimulere teknologiudvikling.
Også på dét punkt har Kina sat sig i førersædet med enorme statsstøttede satsninger, der bærer millionvis af patenter frem.
Kampen om 6G-teknologien udspiller sig derfor parallelt med kampen om 5G. Og læren står mejslet i sten: Vesten havde absolut intet begreb om den strategiske datamagt, der gemte sig i 5G. Ingen strategi til at undgå at blive afhængig af en kinesisk virksomhed, der er underlagt Kommunistpartiets politiske vilje og Kinas adgang til og kontrol over netværk, der sikrer, at alt fra finanssektoren til sundhedssektoren fungerer.
5G styrker Nordens gamle mobil-virksomheder
De vestlige afvisninger af Huaweis 5G-løsning krævede også et reelt alternativ, hvis Vesten skulle forblive på teknologisk omgangshøjde med Kina. Det gav pludselig ny livskraft til svenske Ericsson og finske Nokia, der som de eneste reelt kunne tilbyde færdige helhedsløsninger.
I Danmark fravalgte TDC netop den hidtidige leverandør Huawei til fordel for Ericsson, der nu leverer 5G-dækning til danske mobilbrugere. Og i Storbritannien har Nokia indgået aftaler med den største teleudbyder, BT, om at levere 5G-udstyr og erstatte Huawei i ældre netværk.
Den globale datamagtkamp rækker dermed også tilbage i tiden, udraderer gammel teknologi og river gamle samarbejder op. For Vesten var Nordens 5G-slagstyrke et strategisk lykketræf – ikke en planlagt genialitet. Udviklingen af 5G var ikke en sikkerhedspolitisk prioritet for Vesten.
Tværtimod havde USA og Europa overladt størstedelen af arenaen til Kina, der for længst havde indset perspektiverne i datamagt.
Kampen om 6G bliver derfor en global magtkamp af usete dimensioner. For ligesom Kina allerede vinder territorium i den globale magtbalance gennem 5G-net uden for Vesten, så vil 6G være en helt afgørende næste runde i kampen.
Et knock-out kan lande i både øst og i vest.
