Barselsdebatten har kørt på fuldt drøn det meste af efteråret, både før og efter de nye barselregler blev vedtaget i slutningen af oktober. De nye regler betyder, at der fra august næste år er afsat elleve ugers øremærket barsel til både mor og far ud af den fulde barselsperiode på omtrent et år.
Modstanderne ser det som et indgreb i familiens frie ret til selvbestemmelse, mens fortalerne oplever det som et fremskridt for ligestillingen.
Men hvad er egentlig bedst for barnet?
Barselsdebatten har i høj grad handlet om ligestilling. Men ifølge Johanne Smith-Nielsen, der forsker i spædbørns psykiske trivsel og sundhed, burde den i højere grad handle om barnets behov og om, hvad der styrker familiers og børns trivsel bedst muligt.
Hun vurderer, at hvis de nye regler virker efter hensigten, så vil de øge barnets muligheder for at danne nære bånd til både mor og far – til glæde for alle tre parter.
”Jeg har fuld respekt for økonomiske hensyn og ønsket om selvbestemmelse i familien. Men hvis barselsloven virker efter hensigten, er den rigtig god for barnet. Vi kan se i de lande, som har øremærket barsel, at flere fædre holder barsel sammen med barnet. Og det er en gave for et barn at have tid med begge forældre – og i det hele taget have flere tilknytningspersoner, uanset om det er bedsteforældre eller en pædagog i vuggestuen, hvis barnet ellers har en tryg tilknytning til personerne,” siger Johanne Smith-Nielsen, der er lektor og ph.d., fra Center for Tidlig indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet.
Men hvis de nye barselsregler kommer til at betyde, at børn kommer tidligere i institution, er det efter hendes vurdering i de fleste tilfælde ikke en gevinst for barnet.
Ny orlovsmodel: Mor og far får samme rettigheder
Den nye model for barselsorlov blev vedtaget i oktober og træder i kraft 2. august 2022. Forældrene har ligesom tidligere ret til 52 ugers orlov i alt, men de er nu mere ligeligt fordelt mellem dem.
Moren har fortsat fire ugers orlov før fødslen, mens de resterende 48 uger (efter fødslen) som udgangspunkt fordeles med 24 uger til hver, hvoraf to skal holdes i forbindelse med fødslen. For lønmodtagere vil 9 uger være øremærket til henholdsvis moren og faren. Hvis den pågældende forælder ikke bruger disse orlovsuger, bortfalder de.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Fædre er lige så gode som mødre
En del af barselsdebatten har handlet om, hvorvidt moren har et ”naturligt” forspring i forhold til at yde omsorg for helt små børn. Men Johanne Smith-Nielsen understreger, at evnen til at give omsorg ikke er knyttet til det enkelte køn.
”Der er efterhånden rigtig god evidens for, at fædre kan være lige så gode omsorgspersoner som mødre, både når det gælder den helt tidlige tilknytning og på lidt længere sigt. Vi ved også, at børns tilknytning til deres fædre påvirker den langsigtede udvikling i lige så høj grad som tilknytningen til moren,” siger hun.
Tidligere har man vægtet barnets tidlige tilknytning til moren højst. Men vi ved nu, at fædre – på barsel eller ej – har stor betydning for deres børns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Johanne Smith-Nielsen, Københavns Universitet
”Tidligere har man vægtet barnets tidlige tilknytning til moren højst. Men vi ved nu, at fædre – på barsel eller ej – har stor betydning for deres børns sociale og følelsesmæssige udvikling. Det afgørende er, hvordan den enkelte voksne aflæser og reagerer på barnets signaler og behov – om den voksne er lydhør og til at stole på, tager barnet op, når det græder, skifter det og giver det mad, leger med det og snakker.”
Det er alle de konkrete erfaringer, som barnet gør sig allerede fra de første måneder, der afgør om barnet får en tryg tilknytning.
”Det er de første erfaringer med de primære omsorgspersoner i løbet af det første leveår, der afgør, hvilket tilknytningsmønster der udvikles hos barnet. Forskningen viser, at den samlede kvalitet af de samspil, som barnet har med sine omsorgsgivere, afgør, om barnet udvikler et trygt eller utrygt tilknytningsmønster,” siger Johanne Smith-Nielsen.
En vigtig forudsætning for at skabe en tryg tilknytning er evnen til at mentalisere – dvs. have en forståelse for og afkode de behov, der ligger bag barnets adfærd. Det er en evne som langt de fleste forældre benytter sig af helt uden at være bevidste om det.
Om man som forælder er i stand til at mentalisere og indgå i gode samspil, hænger både sammen med, hvad man selv har med sig i sin ”relationelle rygsæk” og af, om man som forælder selv trives. Hvis man er stresset, trist, føler sig ensom eller på anden måde ikke trives som forælder, kan det påvirke mentaliseringsevnen og gøre det sværere at være nærværende og opmærksom på barnets signaler.
Generelle tommelfingerregler
Det vigtigste for barnet er at have en omsorgsgiver, far eller mor, som kan være sammen med barnet på en god måde. Det indebærer ikke kun, at man er fysisk til stede, men også, at man har evnen til at være psykologisk nærværende.
Selv om moren oftest er den primære omsorgsperson i den helt tidlige livsfase, er det fra barnets synspunkt godt, at faren også kommer på banen, fordi barnet dermed får bedre mulighed for at udvikle en tryg tilknytning til flere omsorgspersoner.
”Vi ved efterhånden ret sikkert, at spædbørn udvikler et helt netværk af tilknytningsrelationer – en slags indre arbejdsmodeller for nære relationer. De skal gerne være trygge, fordi de vil spille ind resten af livet, selv om de også kan justeres undervejs. Derfor er det godt, at der er mere end én nær person, som er med til at forme barnets tidligste tilknytningsadfærd,” siger Johanne Smith-Nielsen.
”Evnen til at mentalisere og respondere på barnets signaler afhænger som sagt ikke af køn. Til gengæld afhænger det meget af, hvordan man selv trives mentalt, og hvad man bringer med sig af tilknytningserfaringer fra sin egen barndom, uanset om man er mand eller kvinde. Hvis man selv som voksen er utrygt tilknyttet, så kan det smitte af på ens evne til at mentalisere og aflæse barnets behov,” siger hun.
Familiedynamikken påvirker det lille barn
Præcist hvordan familiedynamikken vil påvirkes af de nye barselregler, er Johanne Smith-Nielsen spændt på at se. Men undersøgelser viser, at mange mødre mistrives på barsel, og hun håber, at en mere ligelig fordeling af barselsorloven kan være med til at afhjælpe dette problem.
”Mange mødre føler sig socialt isolerede og alene, når de er på barsel. Studier viser, at de føler sig ensomme – selv når de er sammen med deres partner eller andre. Det kan være svært at være sammen med mennesker, der ikke for alvor kender til og forstår, hvad barsels- og forældrelivet reelt byder på. Man kan blandt andet forestille sig, at delt barsel kan være med til at forebygge den slags dårlige dynamikker i et parforhold.”
Det er ikke altid til barnets bedste, at moren bliver hjemme længst muligt. Hvis hun har svært ved at være på barsel, er det i barnets interesse, at der kommer en anden omsorgsgiver på banen.
Johanne Smith-Nielsen, Københavns Universitet
Johanne Smith-Nielsen påpeger, at barselsdebatten ofte tager udgangspunkt i en fejlagtig forestilling om, at langt de fleste mødre trives godt med at gå hjemme og være på barsel.
”Både forskning og praksis viser, at det er en sandhed med modifikationer. Det er langtfra alle mødre, der har denne her lykkelige barsel. Problemet er, at det kan være skamfuldt at sige, at man glæder sig megameget til at komme tilbage til arbejdet. siger hun.
”Det er ikke altid til barnets bedste, at moren bliver hjemme længst muligt. Hvis hun har svært ved at være på barsel, er det i barnets interesse, at der kommer en anden omsorgsgiver på banen, som tilbyder en anden relation. Hvis begge forældre mistrives ved at være på barsel – eller har vanskeligt ved at etablere en tryg relation til barnet – kan den delte barselsorlov selvfølgelig ikke ændre på det. Det er et familiemæssigt problem, og det er blandt andet det end del af mit arbejde handler om, når jeg har nybagte forældre i terapi.”
Drop de idealiserede forestillinger
Johanne Smith-Nielsen er ikke meget for at give en skræddersyet opskrift på den gode barselsorlov. Men hun fremhæver en række grundlæggende råd, som hun mener vil gavne både barn og forældre:
”Hvis man som forælder går til opgaven med meget idealiserede forestillinger om, hvordan det er at være på barsel, bliver man tit skuffet. Derfor er mit første råd, at man skal huske på, at det er normalt at føle sig utilstrækkelig, tvivlrådig og ganske uperfekt: At man er dødtræt, ikke altid når i bad og ikke har meget tid til parforholdet. Og at man ikke altid mærker denne her dybe forelskelse i spædbarnet, som nogle forældre beskriver,” siger Johanne Smith-Nielsen.
Det er vigtigt, at forældrene har et godt teamwork og er i stand til at være fælles om denne trummerum af træthed, sved, amning og rod.
”Det lyder måske banalt, men det er noget af det allervigtigste at gøre sig klart: Det er godt for babyen, at mor og far har afstemt forventningerne, kan samarbejde og kan give hinanden frirum til at sove, fylde ”den sociale kop” eller bare set en god film i fred. Når man har en god tryg relation til sin partner, øger det ikke bare ens egen trivsel, men også ens mulighed for at yde omsorg. Stress, belastning, træthed og depression kan gøre det stik modsatte,” siger Johanne Smith-Nielsen.
