Samfund & Individ
Illustration: Oline Jessen. Foto: Peter Muhly/AFP/Ritzau Scanpix

På grænsen til splittelse

Nordirland kom i klemme, da Storbritannien trak sig ud af EU. Alle vil gerne undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland, der kan puste nyt liv i gamle konflikter. Men hvordan laver man en grænse, uden en grænse? I denne uge kom vi et skridt tættere på en løsning. Tænketanken spørger lektor i irske studier, Sara Dybris McQuaid, hvordan man kommer helt i mål.

Samfund & Individ
Illustration: Oline Jessen. Foto: Peter Muhly/AFP/Ritzau Scanpix

Der er en masse økonomiske problemer, men dem kan man løse. Det er de symbolske, politiske, ideologiske problemer, der er svære at løse.

Sara Dybris McQuaid, lektor, Aarhus Universitet

I denne uge så det endelige ud til, at vi fik en form for gennembrud i de forhandlinger om Nordirlands grænse, som Storbritanniens exit fra EU har ført med sig. Det ser nemlig ud til, at det omsider er lykkedes den britiske premiereminister Rishi Sunak at forhandle en aftale med EU, som tilgodeser det nordirske folk og deres ret til eksempelvis at modtage fødevarer og medicin, uden at det er et kæmpe problem at få kontrolleret varerne korrekt ved grænsen.

Efter Storbritanniens exit fra EU, har EU og Storbritannien ellers mildest talt haft problemer med, hvordan man skal lave en grænse mellem Nordirland og Irland. Som del af Storbritannien er Nordirland trådt ud af EU, mens republikken Irland stadig er en del af unionen. Derfor er det blevet nødvendigt med en hård grænse mellem de to dele af Irland, der befinder sig hhv. indenfor og udenfor EU's toldmure.

Samtidig vil alle parter dog for alt i verden undgå at vække liv i den blodige konflikt, der udspillede sig i Nordirland mellem 1968-1998. Under de irske 'Troubles' udkæmpede katolske nationalister, der ønskede et forenet Irland, og protestantiske unionister, der ville forblive en del af Storbritannien, nemlig en yderst voldelig kamp i Nordirland. En kamp, hvis våben først blev lagt til side, da man blev enige om at undgå en hård grænsetegning mellem de to Irlande.

I dette afsnit af Tænketanken forsøger vi at finde hoved og hale i brexitforhandlingerne og den klemte position, som Nordirland kom i, da Storbritannien trak sig ud af EU. Vi skal høre om de voldelige konflikter, der kendetegnede landsdelen indtil 1998. Og vi skal tage et kig på den nye Nordirlands-protokol, der skal sikre, at man, trods Brexit, undgår en hård grænse, som ripper op i gamle traumer og puster nyt liv i konflikterne.

I næste uge følger vi op med tredje og sidste afsnit i vores serie om EU's grænser. Her vender vi blikket mod det sydlige Europa, og ser nærmere på, hvordan det står til langs Middelhavsgrænsen til EU - hvor ufatteligt mange flygtninge og migranter drukner i forsøget på at nå frem til bredden ved Italiens sydlige kyster. Det så vi et forfærdeligt eksempel på i denne uge, hvor mere end 60 mennesker mistede livet - heriblandt en del børn - i deres færd til havs mod Europas sydlige grænser.

Du kan også stadig nå at høre seriens første første afsnit, hvor vi så nærmere på, hvordan Polens grænse pludselig er blevet brandfarlig, efter naboen Ukraine blev invaderet af Rusland.

Grænser og brudflader
for EU-samarbejdet

Denne podcast er en del af en temaserie om grænser og brudflader i EU-samarbejdet, som vi publicerer med støtte fra Europanævnet.

Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.

Denne podcast er en del af en temaserie om grænser og brudflader i EU-samarbejdet, som vi publicerer med støtte fra Europanævnet.

Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist, vært og tilrettelægger på podcasten Tænketanken.
Lektor, Aarhus Universitet
Sara Dybris McQuaid er lektor i britisk og irsk historie, samfund og kultur på Aarhus Universitet. Hun har skrevet sin ph.d. på Queen's University i Belfast og har beskæftiget sig med den nordirske fredsproces i 25 år.

ANBEFALET TIL DIG

Menu