Fire små tidslommer i Europa

Nationer er en flygtig størrelse i det store historiske perspektiv: Grænser flytter sig, imperier synker i grus, og nye opstår. Men en håndfuld europæiske mikrostater har overlevet på langs ad århundrederne, fra reformation og religionskrige til de moderne nationalstaters fødsel i 1800-tallet.

Store politiske kløfter giver grobund for misinformation

I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken ytringsfrihed har på de sociale medier fra tre forskellige vinkler. I det første afsnit kan du høre om betydningen af misinformerende kampagner – som dem, der hævdede, at der var tale om valgsvindel, forud for stormløbene på både den amerikanske og den brasilianske kongres.

Tyskland slås med sine indre dæmoner

Da den tyske efterretningstjeneste for nylig angiveligt afværgede et forsøg på en voldelig revolution, kom det bag på de fleste. 25 højtstående medlemmer af det højrenationalistiske fællesskab Reichsbürger blev anholdt, anklaget for at ville kidnappe politikere, lamme infrastruktur og gennemføre et statskup. Men hvor kommer de højreekstreme rigsborgere fra, og hvad vil de?

Historien gentager sig på Ukraines slagmarker

Med den militære fiasko i Ukraine skriver Putins Rusland sig ind i en lang historie af fejlslagne militæroperationer. Talmæssigt overlegne, veludrustede hære har ofte måttet se sig slået af underlegne modstandere med hjemmebanefordel. Det fortæller lektor emeritus Gorm Harste, der trækker en rød tråd gennem de sidste 100 års krige frem til den fastlåste konflikt i Ukraine.

Putins invasion får Baltikum til at se mod vest

De baltiske lande følger Ukraine-krigen med bekymring. Både Estland og Letland har ligesom Ukraine store russiske mindretal, men ved det nylige valg i Letland røg det største russisk-sindede parti helt ud af parlamentet. Putins invasion af Ukraine har allerede sat mærkbare spor i folkestemningen og den politiske kurs.

Broken Britain?

I Storbritannien står den nye premierminister Rishi Sunak over for en kolossal opgave med at få økonomien på fode igen og samle fløjene i det kaotiske konservative parti. Lykkes det ikke, kan partiet have udspillet sin rolle inden næste valg.

Storbritannien er vågnet til en ny neoliberal virkelighed

Liz Truss, ny premierminister i Storbritannien, har arvet tre udfordringer: EU-grænsestriden i Nordirland, stærkt stigende leveomkostninger og en bitter Boris Johnson. Men det største problem har hun selv skabt: Faldende tillid på de finansielle markeder. Selv om hun nu har trukket planen om topskattelettelser i land, har hun klaret mødet med virkeligheden katastrofalt dårligt.

Tre ting, du skal vide om det italienske valg

40 pct. af italienerne ved stadig ikke, hvem de vil stemme på ved parlamentsvalget på søndag. Det seneste år har været præget af sjælden politisk og økonomisk stabilitet. Men efter Mario Draghis afgang er italiensk politik tilbage i det gamle spor, med alt hvad det indebærer af kaos og skandaler, intriger og uforsonlighed.

Hvornår er et VM egentlig vellykket?

Til november ruller VM-bolden hen over Qatars veltrimmede grønsvær efter en lang og lunefuld kamp om værtskabet. Men hvorfor ønsker lande som Qatar, Rusland og Danmark egentlig at være vært for den slags enorme sportsbegivenheder? Svaret er ofte en blanding af penge, prestige og popularitet. Men om værtslandets når i mål med sine ambitioner, afhænger i sidste ende af meget mere end kun resultatet på banen.

Derfor er italiensk politik så kaotisk

Italienerne er igen på vej til valgurnerne og kan nu se frem til regering nr. 70. siden Anden Verdenskrig. Men hvordan kan det være, at Italien igen og igen kastes ud i politiske og økonomiske kriser? En del af forklaringen skal findes i omstændighederne omkring nationens opståen.

Polen står ved en politisk korsvej

Polen har i årevis været et af EU’s problembørn. Det højrepopulistiske og nationalkonservative regeringsparti, PiS, har fået kritik for sine indskrænkninger af borger- og minoritetsrettigheder. Men med Ukraine-krigen er Polen pludselig blevet et europæisk nøgleland.

Korruption og mistillid spænder ben for Putins krig

Ruslands problemer med at vinde en krig ikke er nye. Propaganda, korruption, bureaukrati og selvtilstrækkelighed har ført til krigsnederlag for både tzarriget, Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er nu i stigende grad det russiske regimes overlevelse, der er på spil i Ukraine, skriver institutchef Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet.

Hvad gik galt med Putins krig?

Invasionen af Ukraine blev ikke den hurtige triumf, Putin havde håbet på. I stedet har Rusland indkasseret en række ydmygende militære nederlag, og krigen ligner mere og mere en fejlsatsning. Og han er ikke den første diktator, der fejler militært. Historien gemmer på flere eksempler. Hvordan kan det være, at autoritære regimer så ofte fejlvurderer deres egen styrke og omverdenens reaktioner?

Hvad vil Putin opnå med Ukraine-krigen?

Putins angreb på Ukraine har dybe rødder i Ruslands sikkerhedspolitiske tænkning og kultur. I det russiske verdensbillede er krigen en meningsfuld måde at dæmme op for Vestens indflydelse på og styrke Ruslands magtposition i nærområdet. Putins retorik viser også, at drømmen om at genetablere et storrussisk rige ikke er død.

Frankrigs moderne ”kongerække”

I april står slaget om en af Europas mest magtfulde poster: Frankrigs præsident. Forfatningen fra 1958 giver præsidenten meget vidtgående beføjelser i forhold til andre europæiske statsoverhoveder. Den 8. præsident i rækken, Emmanuel Macron, er favorit til at blive genvalgt. Men hvem var hans 7 forgængere? Og hvordan har de påvirket Frankrig og Europa?

Sådan påvirker Ukraine-krigen nabolandene

Ruslands invasion af Ukraine har sendt politiske og økonomiske chokbølger ind i nabolandene. I Centralasien og Kaukasus gør de økonomiske sanktioner stor skade i flere gamle sovjetrepublikker, der stadig er helt afhængige af Rusland. I EU-landene Ungarn og Polen har krigen vendt op og ned på magtspillet mellem regering og opposition. Østeuropa-eksperten Søren Riishøj analyserer, hvordan krigen påvirker Ruslands og Ukraines naboer i øst og vest.

Russiske protester ændrer næppe Putins krigskurs

Trods øget undertrykkelse går russere på gaden i protest mod krigen i Ukraine. Men kan gadeprotesterne skabe reel politisk forandring? Fraværet af en systemisk opposition gør det usandsynligt – men sanktionerne mod Rusland kan øge folkets utilfredshed, skriver Katrine Stevnhøj, der forsker i russiske protestbevægelser.

Bliver Tyskland en ny militær stormagt?  

Ruslands invasion af Ukraine har fået Tyskland til at gøre op med årtiers afspændingspolitik og øge forsvarsinvesteringerne massivt. Men hvordan kommer Tysklands nye sikkerhedspolitik egentligt til at se ud? Står vi overfor en genkomst af en tysk militærmagt i midten af Europa? Moritz Schramm, der forsker i tysk politik og historie, analyserer opbruddet.

Er Etiopien ved at bryde sammen?

15 måneder har Etiopiens borgerkrig varet. Men hvordan er det lykkedes landets leder, Abiy Ahmed, at gå fra Nobels fredspris til et land i totalt kaos på så kort tid? Svaret skal findes i Etiopiens historiske paradoks, skriver Afrika-forsker Holger Bernt Hansen.

Forstår vi Putin og Rusland?

Det er er på tide at gøre op med det ensidige fjendebillede af Rusland og Putin, da dæmoniseringen er en ringe erstatning for en velovervejet ruslandspolitik. Vi skal prøve at sætte os mere ind i russernes tankegang. Det er mere aktuelt end nogensinde før, skriver Ruslandskenderen Erik Kulavig, lektor i historie ved SDU.

Diktatorernes kamp i Kasakhstan

Efter nytår blev Kasakhstan ramt af omfattende folkelige demonstrationer. Det kasakhiske regime stod splittet mellem den nuværende og den tidligere præsident, men endte med at svare brutalt igen, bl.a. med hjælp fra Putins Rusland. Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab, skriver om den centralasiatiske magtkamp.

Til kamp mod klima-kolonialisme

I sin nytårstale sagde dronning Margrethe, at videnskab og teknik var løsningen på klimaforandringerne. Det tekniske fix er dog langtfra tilstrækkeligt, for klimaforandringerne har rod i klodens koloniale fortid. Og et ensidigt fokus på videnskab og teknik kan være med til at øge den globale klima-uretfærdighed, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.

Hvem skal afløse Putin?

Nutidens Rusland har mere til fælles med forne tiders europæiske konger, end Putin givetvis bryder sig om. Et nyt studie af 27 europæiske monarkier i perioden 1000-1800 viser, at autokratiske regimer ofte bliver destabiliseret, når magthaveren dør eller bliver affældig, skriver professor Jørgen Møller i dette essay.

Vil du også have din viden direkte fra forskere?

Dyk ned i sektionerne

Natur & Klima
Kunst & Kultur
Samfund & Individ
Teknologi & Univers
Krop & Sind
Ide & Tro
Menu