Ved det svenske folkemøde Almedalsugen, der foregår 3.-7. juli, bliver valgkampen skudt i gang i Sverige. Partiledernes taler kan blive afgørende for, hvilke emner der får fokus i valgkampen – og dermed for valget.
Dyk ned i sektionerne
Populismens død kan puste liv i det endnu mere ekstreme
Populismen går tilbage i flere lande, men hvad kommer efter? Ser man mod Italien, giver højrepopulismens død nyt liv til den yderste højrefløj, der er nært beslægtet med fascismen.
Tre ting vi lærte af det franske valg
Fransk politik har bevæget sig ind i ukendt territorium. Det gamle system med to genkendelige og relativt stabile blokke er forsvundet. Parlamentsvalget søndag har tegnet et langt mere uklart og omskifteligt politisk landskab.
Colombias valg varsler politisk nybrud i Latinamerika
Colombias præsidentvalg markerer ikke bare et historisk nybrud i landets egen politiske udvikling. Det er også en afgørende strømpil for de forandringer, der skyller ind over en lang række lande og ændrer de politiske spilleregler og magtbalancer i hele Latinamerika.
Polen står ved en politisk korsvej
Polen har i årevis været et af EU’s problembørn. Det højrepopulistiske og nationalkonservative regeringsparti, PiS, har fået kritik for sine indskrænkninger af borger- og minoritetsrettigheder. Men med Ukraine-krigen er Polen pludselig blevet et europæisk nøgleland.
Macrons strategi har styrket det yderste højre
Emmanuel Macrons valgstrategi sikrede ham fem år mere som præsident. Men hans satsning på at blive valgt som ”det mindste onde” har samtidig styrket den yderste højrefløj. Marine Le Pen fremstår nu som det eneste seriøse alternativ til Macrons linje.
Korruption og mistillid spænder ben for Putins krig
Ruslands problemer med at vinde en krig ikke er nye. Propaganda, korruption, bureaukrati og selvtilstrækkelighed har ført til krigsnederlag for både tzarriget, Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er nu i stigende grad det russiske regimes overlevelse, der er på spil i Ukraine, skriver institutchef Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet.
Svensk og finsk NATO-medlemskab vil være historisk
Putins krig mod Ukraine har fremprovokeret et sikkerhedspolitisk kursskifte i Finland og Sverige. Efter henholdsvis 100 og 200 års alliancefrihed står de nu måske på tærsklen til NATO-medlemskab. I Sverige, der har været neutralt siden 1814, vil beslutningen blive stærkt påvirket af, hvad Finland vælger.
Hvad gik galt med Putins krig?
Invasionen af Ukraine blev ikke den hurtige triumf, Putin havde håbet på. I stedet har Rusland indkasseret en række ydmygende militære nederlag, og krigen ligner mere og mere en fejlsatsning. Og han er ikke den første diktator, der fejler militært. Historien gemmer på flere eksempler. Hvordan kan det være, at autoritære regimer så ofte fejlvurderer deres egen styrke og omverdenens reaktioner?
Hvad vil Putin opnå med Ukraine-krigen?
Putins angreb på Ukraine har dybe rødder i Ruslands sikkerhedspolitiske tænkning og kultur. I det russiske verdensbillede er krigen en meningsfuld måde at dæmme op for Vestens indflydelse på og styrke Ruslands magtposition i nærområdet. Putins retorik viser også, at drømmen om at genetablere et storrussisk rige ikke er død.
Vil du også have din viden direkte fra forskere?
