Nationer er en flygtig størrelse i det store historiske perspektiv: Grænser flytter sig, imperier synker i grus, og nye opstår. Men en håndfuld europæiske mikrostater har overlevet på langs ad århundrederne, fra reformation og religionskrige til de moderne nationalstaters fødsel i 1800-tallet.
I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken ytringsfrihed har på de sociale medier fra tre forskellige vinkler. I det første afsnit kan du høre om betydningen af misinformerende kampagner – som dem, der hævdede, at der var tale om valgsvindel, forud for stormløbene på både den amerikanske og den brasilianske kongres.
Da den tyske efterretningstjeneste for nylig angiveligt afværgede et forsøg på en voldelig revolution, kom det bag på de fleste. 25 højtstående medlemmer af det højrenationalistiske fællesskab Reichsbürger blev anholdt, anklaget for at ville kidnappe politikere, lamme infrastruktur og gennemføre et statskup. Men hvor kommer de højreekstreme rigsborgere fra, og hvad vil de?
Iranernes oprør imod sharialov og undertrykkelse vokser, mens præstestyrets modsvar bliver stadig mere brutalt. Ingen af parterne ser ud til at give sig en tomme, og for første gang siden 1979 tegner Irans fremtid helt åben. Iranforsker tegner fire forskellige scenarier for udviklingen og for landets fremtid.
Med den militære fiasko i Ukraine skriver Putins Rusland sig ind i en lang historie af fejlslagne militæroperationer. Talmæssigt overlegne, veludrustede hære har ofte måttet se sig slået af underlegne modstandere med hjemmebanefordel. Det fortæller lektor emeritus Gorm Harste, der trækker en rød tråd gennem de sidste 100 års krige frem til den fastlåste konflikt i Ukraine.
Ved at slække på corona-restriktionerne har det kinesiske styre lagt en dæmper på den folkelige protestbølge. Demonstrationerne i de store byer var aldrig en alvorlig trussel mod regimet. Men de dækker over en dybere utilfredshed og en ny politisk bevidsthed, der kan gøre livet svært for Xi Jinping i de kommende år.
Valget til den amerikanske Kongres gik ikke, som Republikanerne havde håbet. Især de kandidater, som Trump havde promoveret, blev fravalgt af vælgerne. Nu forestår et internt opgør om den politiske kurs frem mod præsidenvalget i 2024.
Siden midten af 1800-tallet har kun fem præsidenter formået at vinde et midtvejsvalg. Selv om Demokraterne står til at miste 8 pladser i Kongressen, er Bidens valgresultat et af de bedste i nyere tid. Dyk ned i tallene og forstå, hvordan ”midtvejsforbandelsen” påvirker amerikansk politik.
Ruslands enorme problemer med at undertvinge Ukraine får Putins stormagtsdrømme til at smuldre. Flere gamle Sovjetrepublikker vejrer morgenluft og drømmer om frihed. Rusland kan ikke på samme måde kue og dominere nabolandene sikkerhedspolitisk og vil i stedet fokusere på at føre propaganda- og hybridkrige i det globale Syd, siger ekspert.
De baltiske lande følger Ukraine-krigen med bekymring. Både Estland og Letland har ligesom Ukraine store russiske mindretal, men ved det nylige valg i Letland røg det største russisk-sindede parti helt ud af parlamentet. Putins invasion af Ukraine har allerede sat mærkbare spor i folkestemningen og den politiske kurs.
Kuptruslerne lader til at være afblæst og efter fire kaotiske år med Bolsonaro får Brasilien ny præsident. Nøglen til Lulas valgsejr var støtten fra de fattige og en regering hen over midten.
I Storbritannien står den nye premierminister Rishi Sunak over for en kolossal opgave med at få økonomien på fode igen og samle fløjene i det kaotiske konservative parti. Lykkes det ikke, kan partiet have udspillet sin rolle inden næste valg.
Liz Truss, ny premierminister i Storbritannien, har arvet tre udfordringer: EU-grænsestriden i Nordirland, stærkt stigende leveomkostninger og en bitter Boris Johnson. Men det største problem har hun selv skabt: Faldende tillid på de finansielle markeder. Selv om hun nu har trukket planen om topskattelettelser i land, har hun klaret mødet med virkeligheden katastrofalt dårligt.
Kan det italienske valg i forrige weekend gøre dig klogere på det danske? Der er store forskelle på de to politiske kulturer, men også en hel del fællesnævnere. En række af de politiske temaer og strategier, der afgjorde valget i Italien, kan genfindes herhjemme.
Global stormagtsrivalisering spidser til og åbner en ny digital slagmark. Danmark risikerer at misse toget, hvis vi ikke handler nu.
Ressourcekrisen indvarsler en ny Kold Krig. Denne gang vil slaget stå om teknologi og ressourcer, og endnu en gang skal Europa finde sin egen vej imellem to stridende supermagter. Rivaliseringen mellem USA og Kina kan bane vej for et nyt teknologisk og handelspolitisk jerntæppe.
40 pct. af italienerne ved stadig ikke, hvem de vil stemme på ved parlamentsvalget på søndag. Det seneste år har været præget af sjælden politisk og økonomisk stabilitet. Men efter Mario Draghis afgang er italiensk politik tilbage i det gamle spor, med alt hvad det indebærer af kaos og skandaler, intriger og uforsonlighed.
Til november ruller VM-bolden hen over Qatars veltrimmede grønsvær efter en lang og lunefuld kamp om værtskabet. Men hvorfor ønsker lande som Qatar, Rusland og Danmark egentlig at være vært for den slags enorme sportsbegivenheder? Svaret er ofte en blanding af penge, prestige og popularitet. Men om værtslandets når i mål med sine ambitioner, afhænger i sidste ende af meget mere end kun resultatet på banen.
Frontlinjen i Ukraine-krigen ruller nu igen hen over Europas største atomkraftværk, som bliver bombet og beskudt fra begge sider, og nu truer russisk militær ifølge nogle kilder også med at sprænge værket i luften. Alligevel er risikoen for atomkatastrofe begrænset, siger atomforsker Bent Lauritzen.
Italienerne er igen på vej til valgurnerne og kan nu se frem til regering nr. 70. siden Anden Verdenskrig. Men hvordan kan det være, at Italien igen og igen kastes ud i politiske og økonomiske kriser? En del af forklaringen skal findes i omstændighederne omkring nationens opståen.
I Storbritannien stikker skellene i befolkningen så dybt, at de kan aflæses i, hvilke ord der bruges i forskellige befolkningsgrupper. Skellene rækker mere end 2000 år tilbage, men har fortsat betydning i nutidens politik og kultur.
Der er ikke samme opbakning til Ukraine-krigen i Belarus som i Rusland, heller ikke i diktatoren Lukasjenkos vælgerbagland. Regimet er bragt i en kattepine af Putins invasion, og det kan på sigt true Lukasjenkos greb om magten, vurderer Rusland-ekspert Mette Skak.
Ved det svenske folkemøde Almedalsugen, der foregår 3.-7. juli, bliver valgkampen skudt i gang i Sverige. Partiledernes taler kan blive afgørende for, hvilke emner der får fokus i valgkampen – og dermed for valget.
Populismen går tilbage i flere lande, men hvad kommer efter? Ser man mod Italien, giver højrepopulismens død nyt liv til den yderste højrefløj, der er nært beslægtet med fascismen.
Fransk politik har bevæget sig ind i ukendt territorium. Det gamle system med to genkendelige og relativt stabile blokke er forsvundet. Parlamentsvalget søndag har tegnet et langt mere uklart og omskifteligt politisk landskab.
Colombias præsidentvalg markerer ikke bare et historisk nybrud i landets egen politiske udvikling. Det er også en afgørende strømpil for de forandringer, der skyller ind over en lang række lande og ændrer de politiske spilleregler og magtbalancer i hele Latinamerika.
Polen har i årevis været et af EU’s problembørn. Det højrepopulistiske og nationalkonservative regeringsparti, PiS, har fået kritik for sine indskrænkninger af borger- og minoritetsrettigheder. Men med Ukraine-krigen er Polen pludselig blevet et europæisk nøgleland.
Emmanuel Macrons valgstrategi sikrede ham fem år mere som præsident. Men hans satsning på at blive valgt som ”det mindste onde” har samtidig styrket den yderste højrefløj. Marine Le Pen fremstår nu som det eneste seriøse alternativ til Macrons linje.
Ruslands problemer med at vinde en krig ikke er nye. Propaganda, korruption, bureaukrati og selvtilstrækkelighed har ført til krigsnederlag for både tzarriget, Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er nu i stigende grad det russiske regimes overlevelse, der er på spil i Ukraine, skriver institutchef Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet.
Putins krig mod Ukraine har fremprovokeret et sikkerhedspolitisk kursskifte i Finland og Sverige. Efter henholdsvis 100 og 200 års alliancefrihed står de nu måske på tærsklen til NATO-medlemskab. I Sverige, der har været neutralt siden 1814, vil beslutningen blive stærkt påvirket af, hvad Finland vælger.
Invasionen af Ukraine blev ikke den hurtige triumf, Putin havde håbet på. I stedet har Rusland indkasseret en række ydmygende militære nederlag, og krigen ligner mere og mere en fejlsatsning. Og han er ikke den første diktator, der fejler militært. Historien gemmer på flere eksempler. Hvordan kan det være, at autoritære regimer så ofte fejlvurderer deres egen styrke og omverdenens reaktioner?
Putins angreb på Ukraine har dybe rødder i Ruslands sikkerhedspolitiske tænkning og kultur. I det russiske verdensbillede er krigen en meningsfuld måde at dæmme op for Vestens indflydelse på og styrke Ruslands magtposition i nærområdet. Putins retorik viser også, at drømmen om at genetablere et storrussisk rige ikke er død.
I april står slaget om en af Europas mest magtfulde poster: Frankrigs præsident. Forfatningen fra 1958 giver præsidenten meget vidtgående beføjelser i forhold til andre europæiske statsoverhoveder. Den 8. præsident i rækken, Emmanuel Macron, er favorit til at blive genvalgt. Men hvem var hans 7 forgængere? Og hvordan har de påvirket Frankrig og Europa?
Ruslands invasion af Ukraine har sendt politiske og økonomiske chokbølger ind i nabolandene. I Centralasien og Kaukasus gør de økonomiske sanktioner stor skade i flere gamle sovjetrepublikker, der stadig er helt afhængige af Rusland. I EU-landene Ungarn og Polen har krigen vendt op og ned på magtspillet mellem regering og opposition. Østeuropa-eksperten Søren Riishøj analyserer, hvordan krigen påvirker Ruslands og Ukraines naboer i øst og vest.
Venstrefløjens præsidentkandidat, Gustavo Petro, kom stærkest ud af primærvalget i Colombia forrige weekend. Men vejen til præsidentposten er lang og stenet, og den gamle guerillasoldat har brug for alliancer, hvis han skal erobre magten i et af Latinamerikas mest konservative lande.
Trods øget undertrykkelse går russere på gaden i protest mod krigen i Ukraine. Men kan gadeprotesterne skabe reel politisk forandring? Fraværet af en systemisk opposition gør det usandsynligt – men sanktionerne mod Rusland kan øge folkets utilfredshed, skriver Katrine Stevnhøj, der forsker i russiske protestbevægelser.
Ruslands invasion af Ukraine har fået Tyskland til at gøre op med årtiers afspændingspolitik og øge forsvarsinvesteringerne massivt. Men hvordan kommer Tysklands nye sikkerhedspolitik egentligt til at se ud? Står vi overfor en genkomst af en tysk militærmagt i midten af Europa? Moritz Schramm, der forsker i tysk politik og historie, analyserer opbruddet.
Siden 1947 har en gruppe fremtrædende videnskabsfolk brugt det såkaldte Dommedagsur til at advare om den alvorlige trussel fra kernevåben, som menneskeheden står over for. Viseren har aldrig stået tættere på klokken 12 midnat – dommedag – end den gør i disse år.
Over hele Europa sætter ukrainere kurs mod hjemlandet for at forsvare deres land. Men hvor kommer den stærke nationalfølelse fra? Vid&Sans har spurgt Jakob Tolstrup, der forsker i politisk udvikling i de post-sovjetiske stater.
15 måneder har Etiopiens borgerkrig varet. Men hvordan er det lykkedes landets leder, Abiy Ahmed, at gå fra Nobels fredspris til et land i totalt kaos på så kort tid? Svaret skal findes i Etiopiens historiske paradoks, skriver Afrika-forsker Holger Bernt Hansen.
Torsdag vågnede verden op til en russisk invasion af Ukraine. Men hvad vil Putin opnå? Vil det lykkes? Hvordan vil Vesten reagere? Vid&Sans har spurgt Jonas Gejl Kaas, der forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
80 år efter den berygtede Wannsee-konference i 1942 vender mange i Tyskland blikket bagud: mod selve konferencen og dens betydning for historien, men også mod tyskernes mangeårige tavshed om nazitiden, skriver Moritz Schramm.
Det er er på tide at gøre op med det ensidige fjendebillede af Rusland og Putin, da dæmoniseringen er en ringe erstatning for en velovervejet ruslandspolitik. Vi skal prøve at sætte os mere ind i russernes tankegang. Det er mere aktuelt end nogensinde før, skriver Ruslandskenderen Erik Kulavig, lektor i historie ved SDU.
Efter nytår blev Kasakhstan ramt af omfattende folkelige demonstrationer. Det kasakhiske regime stod splittet mellem den nuværende og den tidligere præsident, men endte med at svare brutalt igen, bl.a. med hjælp fra Putins Rusland. Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab, skriver om den centralasiatiske magtkamp.
I sin nytårstale sagde dronning Margrethe, at videnskab og teknik var løsningen på klimaforandringerne. Det tekniske fix er dog langtfra tilstrækkeligt, for klimaforandringerne har rod i klodens koloniale fortid. Og et ensidigt fokus på videnskab og teknik kan være med til at øge den globale klima-uretfærdighed, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.
Nutidens Rusland har mere til fælles med forne tiders europæiske konger, end Putin givetvis bryder sig om. Et nyt studie af 27 europæiske monarkier i perioden 1000-1800 viser, at autokratiske regimer ofte bliver destabiliseret, når magthaveren dør eller bliver affældig, skriver professor Jørgen Møller i dette essay.
Polen og Ungarn har oplevet store demokratiske tilbageslag – og er lige nu under massivt pres fra EU. Men der er grund til forsigtig optimisme, skriver lektor i statskundskab Jakob Tolstrup.
Et splittet USA og et fremstormende Kina skaber en ny verdensorden, der er mere kompleks og uforudsigelig. En historisk epoke med USA som altdominerende supermagt lakker mod enden. Verden vil komme til at opleve et mere fragmenteret og skiftende lederskab.
Dyk ned i sektionerne
