Perfekthedskulturen er ikke kun et problem blandt de unge. En række af de samme problemstillinger, som vi i mange år har forbundet med ungdomslivet, gør sig også gældende for de ældre medborgere.
Det er budskabet fra Bente Martinsen, ph.d. og lektor i sygepleje ved Aarhus Universitet. I 10 år har hun forsket i, hvordan alderdommen påvirker os socialt, psykologisk og eksistentielt og især beskæftiget sig med begrebet ageism – stereotype eller diskriminerende forestillinger om alderdommen.
Hun påpeger, at vores syn på alderdommen har ændret sig markant. Generelt bliver de ældre stadigt mere aktive og lever et langt mere udfarende seniorliv end for få årtier siden. Det betyder også, at det er idealet om den aktive livsstil, der er blevet målestokken for det gode ældreliv. Det skævvrider vores billede af alderdommen og skaber en form for præstationskultur, hvor en stor gruppe af ”almindelige” ældre har svært ved at leve op til forventningerne.
Bente Martinsen ser det som et udtryk for, at vi som samfund har et generelt problem med alderdommen.
”Det eneste, man ikke må være i vores samfund, er gammel. Alderdom er efterhånden blevet et større tabu end døden,” siger hun.
De hopla-gamles fremmarch
Billedet af seniorer har ændret sig meget de senere år.
En voksende gruppe af ældre er ekstremt aktive. De ræser rundt, finder nye hobbyer i et væk, tager på jordomrejser og går til cykling, vandsport eller styrketræning. Bente Martinsen kalder dem de ”hopla-gamle”.
”Vi oplever i dag en bølge af gamle, der forsøger at fastholde deres ungdom. Og de hopla-gamle, der drøner rundt til tennis fire gange om ugen, fylder meget i den offentlige debat og samfundet. Denne gruppe er et godt billede på den moderne vestlige kultur, hvor man er så bange for at gå i stå, at man hellere vil spurte ned i graven,” fortæller Martinsen.
Ifølge Bente Martinsen er der opstået en decideret alderdomsindustri, som vokser i hastigt tempo. Kampen om de aktive seniorers opmærksomhed er blevet en god forretning for forlag, kursusudbydere og producenter af skønhedsprodukter.
”Alderdomsindustrien går målrettet efter de hopla-gamle, med alt fra antirynkecreme til bøger og foredrag: 60+ en ny begyndelse, Yngre med årene, Lev dig yngre, Afskaf alderdommen osv.,” fortæller Bente Martinsen.
Bestsellerlisterne vidner om tendensen. F.eks. har bogen Gopler ældes baglæns - om hvad kost, motion, rødvin og gode venner mv. betyder for et langt og sundt liv – indtil videre ligget på Saxos bestsellerliste i 25 uger. Sidste år var det Yngre med årene, der solgte godt og fik 11 uger på bestsellerlisten.
Ældre er mest aktive
Tendensen kommer også tydeligt til udtryk, når man ser på danskernes motionsvaner. En ny rapport fra Idrættens Analyseinstitut viser, at de ældre i alderen 65-74 år nu er den mest idrætsaktive gruppe af alle voksne over 16 år.
Det er et historisk skifte. Man har undersøgt danskernes motionsvaner siden 1964, og i 2007 var de ældre for første gang mere aktive end de midaldrende. Og i dag er seniorerne altså mere aktive end alle andre.
Som udgangspunkt er det selvsagt en glædelig udvikling. ”Der er naturligvis intet problem i, at flere gamle bliver mere rørige. Det er godt og sundt,” siger Bente Martinsen.
Men hun påpeger, at det aktive ældreliv i stigende grad bliver italesat som det ”rigtige” og ”gode”. Hun fremhæver bl.a. KRAM-faktorerne, en række statsligt udviklede sundhedsanbefalinger om kost, rygning, alkohol og motion.
”KRAM-faktorerne har også en moraliserende karakter: Du ikke må drikke og ryge, du skal spise sundt og skal holde dig aktiv. Det er jo ikke et problem for dem, der kan leve op til kravene, men hvad med dem, der ikke magter det?” spørger Bente Martinsen, der var i gang med sin ph.d., da den første store KRAM-undersøgelse blev rullet ud.
I yderste instans kan de ”almindelige” gamle ende med at blive hægtet af og føle sig mis- eller underrepræsenteret.
”De, der ikke lever op til kravene, bliver så at sige skyldige i deres egen alderdom. Men man bør ikke føle skyld, fordi kroppen ældes. Vi er alle dømt til at fejle i kampen mod vores egen aldring. Din krop forandrer sig, selvom du går til yoga og spiser rigtigt,” siger hun.
Slagsiden ved succesfuld aldring
Vores frygt for at blive gamle kan ses helt ned i dagligsproget, påpeger Bente Martinsen.
”Der er jo ingen, der siger 'gamle' længere – i dag hedder det ældre. Men hvad er det overhovedet for et ord, ældre? Før i tiden kaldte man gamle mennesker for gamle, og forbandt ordet med visdom, ro og tryghed. Når man er ældre, handler det om det, man ikke er længere, nemlig ung.”
Et andet begreb, der har skubbet til vores billede af alderdommen, er ’succesfuld aldring’. Det vandt for alvor vandt frem i forskerkredse i 1980’erne og har siden gået sin sejrsgang i den akademiske og politiske verden – altså de steder, hvor man i høj grad er med til at sætte rammerne for vores alderdom.
Begrebet ’succesfuld aldring’ indeholder tre hovedelementer: Man skal være rørig og fri for handicap og sygdom, man skal have høje kognitive og fysiske evner, og man skal kunne interagere meningsfuldt med andre.
”Det er jo nogle fine ønsker. Men at blive gammel er også en biologisk proces, der sætter sig spor i f.eks. ens hjerne og ens tarme. Det kan man ikke træne sig fra,” siger Bente Martinsen.
”I mange år støttede WHO sig til begrebet ’succesfuld aldring’. Men det skaber en perfekthedskultur, som strider med vores biologi, og efterlader en hel masse gamle på perronen.”
Alderdom er ikke en diagnose
En tredje sproglig konstruktion, som har bredt sig i de senere år, er begrebet seenagere. Det forsøger at beskrive alderdommen som en form for ny teenagefase og appellere til de 60+-årige, der er gået på pension, men stadig har energi til mere og agter at udnytte deres frihed maksimalt.
Men ifølge Bente Martinsen mangler vi at give en stemme til dem, der finder sig til rette med deres alderdom på andre måder. For mange er det en livsfase, hvor tilværelsen mere handler om hjemlig ro, familiært samvær og et mageligt tempo.
”Der mangler en anerkendelse af, at man godt kan blive gammel med værdighed uden at spurte rundt som en 25-årig. Man kan godt tilpasse sine aktiviteter, i takt med at man ældes – og stadig være glad og tilfreds med livet,” fortæller hun.
”Vi bliver nødt til at anerkende, at det ikke er en diagnose at blive gammel. Det kommer til at ske for os alle – med eller uden yoga og rynkecreme.”
