Uniformerede private vagter er efterhånden blevet en fast del af gadebilledet i storcentre, omkring butikker og butiksstrøg. Og fremover kan de komme til at fylde endnu mere. Med politiforliget i 2020 åbnede Folketinget for, at kommuner kan anvende private vagter på en række områder.
Men det er dybt problematisk, siger Mette Volquartzen. Hun er postdoc ved Center for Interdisciplinary Studies of Law på Københavns Universitet, og har skrevet ph.d.-afhandling om netop politi og privat vagtvirksomhed.
Allerede i dag opererer de private vagter i en juridisk gråzone – i bedste fald. Hun vurderer f.eks., at de private vagters patruljeren på Strøget i København er ulovlig.
”Når man ser på omfanget af civile anholdelser, ca. 500 om året, vil man sige at det er systematisk. I praksis fungerer de som et lokalt politi,” siger Mette Volquartzen.
Hun understreger, at det ikke er en kritik af vagternes adfærd eller professionalisme. Det handler om, at lovgivningen er forældet, fragmenteret og uklar.
For eksempel hører vagter og bodyguards til under vagtvirksomhedsloven, lufthavnsvagter reguleres af international lov, men ikke af vagtvirksomhedsloven, dørmænd hører hjemme under restaurationsloven, mens sikkerhedsrådgivere og eventvagter ikke falder ind under nogen særlov.
Hun opfordrer kraftigt til at se den 35 år gamle lov efter i sømmene, inden man udbreder privat vagtvirksomhed til nye områder.
”Hvis vi som samfund vil have, at vagter kan patruljere i det offentlige rum, må vi opdatere loven. Samfundet har ændret sig meget, siden loven blev vedtaget.”
Kommuner vil bruge mulighederne
Siden sidste års politiforlig har flere kommuner meldt ud, at de overvejer at bruge de nye muligheder. Hørsholm Kommune har f.eks. planer om, at private vagter skal være med til at sikre borgernes tryghed nær Kokkedal station. Københavns Kommune vil indføre private ”tryghedsvagter”, som skal kunne udskrive bøder, hvis borgere støjer for meget eller sviner i parker og på offentlige pladser.
Mette Volquartzen kalder det dybt problematisk. ”Som lovgrundlaget ser ud nu, har private vagter ingen beføjelser til myndighedsudøvelse – f.eks. at give bøder,” siger hun.
Det betyder også, at en del af de private vagters nuværende praksis er ulovlig. På Strøget i København patruljerer de eksempelvis på offentlig grund.
”Der står i loven og lovbetænkningen, at vagtvirksomhed ikke må udøves i det offentlige rum, særligt ikke i gågader,” siger Mette Volquartzen.
Vagtvirksomhedsloven fastslår, at autorisation ikke omfatter ”adgang til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang, medmindre der er givet særlig tilladelse hertil.”
Mette Volquartzen har selv undersøgt, hvorvidt denne særlige tilladelse er givet. ”Det er ikke tilfældet,” siger hun.
Forskel på vagt- og myndighedsopgaver
Når vagterne ikke i dag må patruljere i gågader, er det fordi det betragtes som politiarbejde. I Danmark nyder politiet stor tillid og legitimitet. Det er denne tillid, som ”tryghedsvagter” og lignende initiativer risikerer at rokke ved.
”Vi ved fra forskningen, at det kan gøre befolkningen usikker på, hvem der har hvilke beføjelser,” siger Mette Volquartzen.
Politiet udfører en myndighedsopgave, og er bl.a. uddannet i god forvaltningsskik, som giver en ramme for, hvordan myndigheder skal opføre sig overfor borgerne.
”Staten har monopol på magtudøvelse, og vi accepterer, at staten har enormt meget magt over os. Men hvis staten giver private aktører for stor en bid af denne magt, piller vi ved systemets legitimitet,” siger Mette Volquartzen.
Flere vagter skaber ikke mere tryghed
Tanken om, at man kan skabe mere tryghed ved at lade vagterne løse politiopgaver, bygger i det hele taget på en misforstået opfattelse af politiets arbejde, siger Mette Volquartzen. Meget af det politiarbejde, der faktisk skaber tryghed for borgerne, har nemlig social karakter.
F.eks. vil mange borgere opleve det som utrygt, hvis der er mange hjemløse, misbrugere eller andre udsatte i gadebilledet. Men denne utryghed bunder mere i sociale problemer end kriminalitet, og en bortvisning vil sjældent løse det bagvedliggende problem.
Og her har politiet en anden og bredere tilgang end private vagter, der er ansat til at skabe ”tryghed” i et bestemt område.
Politifolk har for eksempel pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til et barn eller en ung under 18 år, som har brug for støtte.
At sikre borgernes tryghed i den type situationer er et af de meget store skønsområder, som politiets hverdag fyldt med – og som er et helt andet end vagternes mandat.
Ved at overlade ”tryghedsskabelse” til private vagter risikerer man at reducere samfundets sociale problemer til rene sikkerhedsspørgsmål. Vi risikerer at behandle en række problemstillinger med de forkerte værktøjer, siger Mette Volquartzen.
Et oplagt samarbejde
Der er dog flere områder, hvor Mette Volquartzen mener det er oplagt at inddrage private vagter i højere grad.
”Der kan være masser af gode måder at bruge vagter på. Et oplagt eksempel er beredskabsopgaver. F.eks. terrorsikring, hvor samarbejde med private vagter giver god mening,” siger hun.
Hun henviser til erfaringerne fra Norge, hvor man efter Breivik-massakren på Utøya i 2011 begyndte at interessere sig for, hvordan private vagter kunne bidrage i forbindelse med katastrofer og nødsituationer. I dag er en del af beredskabet.
”Erfaringerne fra Norge og Sverige viser, at samarbejde mellem vagter og politi kan spille en meget vigtig rolle i beredskabssituationer. Man kan trække på alle kræfter i tilfælde af en naturkatastrofe eller en terroraktion. I Danmark er de private sikkerhedsfirmaer ikke en del af beredskabet. Der vil jo være en masse vagter, der er på arbejde, når der sker et eller andet. Og hvis man involverer dem, så har vi et meget bedre beredskab, der kan træde til de første ti minutter, når der sker noget.”
Gode erfaringer på Vestegnen
Et konkret bud på, hvordan politi og vagter kan samarbejde, finder man på den københavnske Vestegn, hvor der ifølge Volquartzens skøn er ca. 1.000 vagter i området og 300 vagter på arbejde ad gangen.
”På Vestegnen har man lavet et pilotprojekt, hvor man har forsøgt at etablere et samarbejde mellem de lokale vagter og politiet. Samarbejdet er ikke økonomisk, men handler om at få indsigt i hinandens kompetencer. Bl.a. omfatter projektet centervagter, som ofte kender lokalområdet virkelig godt,” fortæller Volquartzen.
Resultaterne fra projektet var gode. ”Men det tog længere tid, end man havde regnet med, at få nedbrudt kulturforskellene mellem politi og vagter – og finde tid til projektet i en travl hverdag,” siger Mette Volquartzen.
