Regeringen flytter uddannelser, men de unge vil ikke flytte med

Regeringens planer om at flytte 5-10 pct. af de videregående studiepladser fra Danmarks fire største byer til mindre byer over hele landet har i flere måneder mødt indædt modstand fra rektorerne på de store uddannelsesinstitutioner. Nu står det klart, at regeringens planer også er på direkte kollisionskurs med hovedpersonerne for hele strategien: De unge selv – og deres ønsker og faktiske adfærd, når de vælger uddannelsessted.

En spritny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Geografiske mønstre i universitetsstuderendes optag og søgning, viser, at de unge på ingen måde er tiltrukket af at studere i mindre eller mellemstore provinsbyer.

Det har i de seneste 10 år været næsten umuligt at fylde de universitets-studiepladser, der i forvejen findes uden for de fire store byer København, Aarhus, Odense og Aalborg, viser rapporten. Der er i dag universitetsuddannelser i 11 byer, og i tre af dem, Herning, Sønderborg og Esbjerg, har næsten alle universitetsbachelor-uddannelserne haft tomme pladser i perioden 2009-19. Helt præcist 97-98 pct. af uddannelserne.

I København har blot 28 pct. af uddannelserne haft tomme pladser i samme periode.

Med andre ord: I storbyerne bliver masser af unge afvist fra de studier, de ønsker. Og i provinsen er der tomme studiepladser. Her er det unge, man mangler – ikke studiepladser.

De kun 4 pct. af landets universitetsstuderende, der fra 2016 til 2019 valgte at studere i en af de mindre universitetsbyer, har altså langt fra kunnet fylde auditorierne.

Man spørger ikke de unge, og det er en fejl

De klare konklusioner i den nye rapport overrasker ikke Elisabeth Lauridsen Lolle, der er postdoc. på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet og har forsket i udflytning af uddannelser hos professionshøjskolen UCN.

Hun har siden 2015 kortlagt samtlige 98 kommuners udbud af uddannelser fra grundskoler til videregående uddannelser for leksikonnet Trap Danmark. Og hun mener, at udflytningsplanerne går stik imod både de historiske erfaringer og den forskningsmæssige viden på området.

Vi kan lære af historien, at udflytninger af uddannelser skal ske med baggrund i de studerendes behov. Det er ikke dét, der sker nu.

Elisabeth Lauridsen Lolle, Aalborg Universitet

”Politikerne spørger ikke de unge om, hvad de vil, og det er en fejl. Man mangler at tage de unge i ed: Vil de egentlig studere i provinsbyer? Mit bud er, at det vil de ikke, og der er adskillige eksempler på, at udflyttede uddannelser må lukke igen på grund af manglende søgning,” siger hun og giver et par eksempler:

”Københavns Professionshøjskole åbnede en læreruddannelse i Helsingør i 2018. Der var 18 studerende i 2018, 13 i 2019 og 7 tilmeldte i 2020, som i stedet tilbudt en plads på en af de to uddannelser i København. I stedet blev der gjort en indsats for 2021, hvor de bl.a. henvendte sig direkte til unge med postnumre tæt på Helsingør for at fortælle om den lokale læreruddannelse. Det gav ca. 20 studerende, som startede på de første to år i Helsingør her i 2021,” fortæller hun.

”Et andet eksempel er Hobro, hvor UCN åbnede en bacheloruddannelse i eksport og teknologi i 2018 – året, hvor Lars Løkke ville udflytte uddannelser. Den måtte også lukke igen,” siger hun.

I 2018 var den daværende regering med til at diktere, at der skulle oprettes 10 nye satellituddannelser til 160 mio. kr. som et led i planen om ’Et Danmark i bedre balance’. Ambitionen var at skabe 500-1.000 studiepladserne uden for storbyerne. Men en stor del af satellitterne fik så lav søgning, at de lukkede igen. Ifølge Elisabeth Lauridsen Lolle er der risiko for, at nogle af de uddannelser, der nu flyttes ud, heller ikke vil samle studerende nok til at de kan fungere og opretholde et fagligt forsvarligt miljø.

De fleste unge ønsker storbyliv og godt fagligt studiemiljø

Empirien fra Elisabeth Lauridsen Lolles egen forskning om videregående uddannelser – bl.a. det såkaldte FlexVid-projekt – viser, at de unge ikke kun vælger studiested ud fra, hvilken uddannelse de ønsker. Der er langt flere ting i spil.

”At begynde på en uddannelse er en del af at flytte hjemmefra. De unge vil væk fra det sted, hvor de er vokset op – de vil bo i storbyen, og de vil indgå i et fagligt studiemiljø og et godt socialt fællesskab med andre studerende. Og så vil de også gerne være dér, hvor deres venner er, selv om vennerne måske studerer noget andet,” siger hun

I FlexVid-projektet forsøgte professionshøjskolen UCN i 2012-14 at udflytte fire uddannelser –

lærer, radiograf, bygningskonstruktør og markedsføringsøkonom – til fem byer: Thisted, Hjørring, Frederikshavn, Hobro og Farsø. Her kunne de studerende mødes på lokale uddannelsesstationer med al den dengang nødvendige teknik til videokonferencer. Undervisningen var delvist online, delvist med fysisk fremmøde i Aalborg.

Det lykkedes ikke særlig godt. Samtlige lærerstuderende søgte f.eks. ind i Aalborg, selv om alle fem lokaliteter var åbne for lærerstuderende. Det lykkedes heller ikke at skabe et studiemiljø ude på de fem lokationer. Uddannelserne var simpelthen for forskellige. Den teknologiske udvikling overhalede desuden planerne om, at de studerende skulle sidde samme sted og modtage online-undervisning. De kom nemlig ret hurtigt til at kunne deltage hjemmefra, og det ville de hellere.

”Vi lærte, at de helt unge vil mod storbyerne. De vil ikke sidde i Farsø eller Thisted. Hvorfor skulle de det? De vil være en del af et ungeliv og et studieliv, og her åbner storbyerne for andre muligheder. Men for de veletablerede og geografisk mere låste studerende kan uddannelsesstationer måske være en mulighed,” siger Elisabeth Lauridsen Lolle.

Hun mener, at politikerne i langt højere grad burde have studeret og taget ved lære af den historiske udvikling inden for de videregående uddannelser, før de med et bredt folketingsflertal i sommer vedtog den aktuelle plan om at flytte uddannelsespladser ud af de store byer:

”RUC blev f.eks. dannet, fordi der var en stor stigning i antallet af gymnasieelever, og de skulle have mulighed for en universitetsuddannelse. Vi kan lære af historien, at udflytninger af uddannelser skal ske med baggrund i de studerendes behov. Det er ikke dét, der sker nu. Her kommer dagsordenen oppefra, fra politikere, der tror, de kan flytte med de unge. Men sådan fikser man ikke en skævvridning af landet,” siger hun.

Risikoen for, at udflytningen af uddannelsespladser fører til tomme pladser i de knap så store byer - og samtidig øger konkurrencen om de nu færre pladser i de fire storbyer – er helt reel, mener hun. Regeringen er kort og godt på kollisionskurs med det, de unge agerer efter.

For fire ud af 10 er geografien vigtig

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) spurgte i 2020 alle nye studerende, der blev optaget via den Koordinerede Tilmelding, om deres bevæggrunde for at søge optagelse. Resultaterne, der kan læses i notatet Begrundelser for studievalg - hvem lægger fokus på hvad? viser, at faglig interesse, mulighed for spændende jobs mv. er vigtigt for de fleste. Men de viser også, at hele 42 pct. af de studerende i høj eller meget høj grad lægger vægt på studiets geografiske placering.

Det fremgår ikke af data, om de 42 pct. gerne vil til en storby eller en mindre by for at studere. Men Andreas Pihl Kjærsgård, der er seniorkonsulent, ph.d. og projektleder for enheden for videregående uddannelser på EVA, vurderer, at for langt de fleste unge er det storbyerne, der trækker:

”Vi har ikke undersøgelser, der går i dybden med det, men erfaringer fra studievejlederne viser, at mange unge gerne vil tage hul på et nyt liv i en af de fire største byer. For mange unge er det at bo i en af de store byer en naturlig del af overgangen til at blive voksen, hvor man flytter hjemmefra, studerer og er ung i en storby,” fortæller han og tilføjer, at det kan blive vanskeligt at vende strømmen mod storbyerne, som regeringen ønsker.

Et andet mål for regeringen er at få de lidt ældre unge i uddannelse.

”Der er også et lidt ældre segment, der er tiltrukket af at kunne studere nær deres bopæl,” siger Andreas Pihl Kjærsgård. ”De har måske fast bolig og har fået børn. Men de er ikke så mange. Det store spørgsmål er, hvor mange flere man kan tiltrække til at søge ind på videregående uddannelser ved at flytte flere studiepladser ud af de store byer.”

Han tilføjer, at det vil kræve meget brede undersøgelser at afdække, hvor stor denne gruppe af potentielle ældre studerende egentlig er.

Hvad skal der til, for at udflytning lykkes?

Hvis regeringen med sit brede folketingsflertal vælger at gå videre med udflytningsplanerne, bliver det centrale spørgsmål selvsagt, hvordan man kan skabe dynamiske og levedygtige uddannelser i provinsbyerne. Elisabeth Lauridsen Lolle peger på flere erfaringer og forhold, som er vigtige at have med på tegnebrættet:

Et rigtig godt eksempel er Kalundborg, siger hun. Her er det lykkedes at etablere en bioanalytikeruddannelse og to diplomingeniøruddannelser i bioteknologi og maskinteknologi, som har til huse i et helt nyt Campus Kalundborg under Professionshøjskolen Absalon. Det ligger tæt på Biotekbyen med Novo Nordisk, Novozymes og andre store biotek-virksomheder.

”Det betyder, at både undervisere og studerende har let adgang til den nyeste viden og er tæt på praksis. Så her kan opstå et stærkt fagligt studiemiljø, og de unge kan se relevante jobs forude,” forklarer hun.

Også i Frederikshavn er en række uddannelser inden for samme felt med til at forstærke hinandens tiltrækningskraft. Martec udbyder alle landets maritime uddannelser fra maritim student og skibsassistent til skibsmaskinist, maskinmester, sætte-, kyst eller fiskeskipper, styrmand og skibsfører. Desuden administreres Skoleskibet Danmark fra Martec med en del kursusvirksomhed til følge.

I Holbæk, hvor det også er lykkedes af skabe dynamik, er situationen og baggrunden en anden: Byens seminarium lukkede i 2014, men i 2016 tog byrådet initiativ til at etablere et uddannelses- og studiecenter, HUSC, som unge, der studerede andre steder, kunne benytte. Der blev skabt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, og i 2018 åbnede en sygeplejerskeuddannelse.

Siden er der også åbnet en uddannelse til finansøkonom, en pædagoguddannelse er netop godkendt, og der arbejdes på at åbne en læreruddannelse. Centret er base for efter- og videreuddannelser inden for de pædagogiske og lærerfaglige områder.

”I Holbæk var der nogle uddannelsesstrukturer i forvejen, f.eks. lokaler, og kommunen var vant til at prioritere det at tiltrække unge og skabe et godt studiemiljø. Kommunen er selv aktør på uddannelsesområdet her, og det ser ud til at virke,” siger Elisabeth Lauridsen Lolle.

Flyt efter- og videreuddannelser i stedet

I stedet for at flytte uddannelsespladser, som der er rift om i storbyerne, ud til mindre byer, foreslår Elisabeth Lauridsen Lolle, at regeringen kigger på efter- og videreuddannelserne. Her er der nemlig et uudnyttet potentiale:

”Udflytningen af statslige arbejdspladser til alle egne af landet betyder, at der er masser af mennesker med forholdsvis nyt job, der har brug for diplom- og masteruddannelser. Efter- og videreuddannelse kan med fordel afvikles rundt om i hele landet. Det er en oplagt mulighed, for området er ikke fulgt med udflytningen,” siger hun.

Elisabeth Lauridsen Lolle har nu planer om at nærstudere årsagerne til unges geografiske studievalg sammen med en forskerkollega fra FlexVid-projektet. Undersøgelsen vil inddrage samspillet mellem studerende, uddannelsesinstitutioner og lokalsamfund.