Kragefugle kan finde på at flyve op til 30 kilometer for at sove i en stor flok sammen med andre, og det gør de på tværs af kragefugle-arterne.
De kan også finde på at samle sig i ring omkring en afdød artsfælle og skræppende give lyd fra sig som et hold grædekoner.
Og de kan klare intelligenstests bedre end både menneskebørn og aber.
Det er nogle af de eksempler på kragefugles intelligens og avancerede sociale og kulturelle liv, som forskningen i løbet af de seneste godt tre årtier har kastet lys over. Nu har en dansk forsker samlet den forhåndenværende viden om krager til en solid bog om ”Nordens kloge kragefugle”.
Forfatteren er seniorforsker Sussie Pagh fra Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.
For at kunne afgøre, om kragefuglene er intelligente, er det nødvendigt at skelne mellem instinkt og intelligens, fastslår hun.
”Instinkter er ret veldefinerede. Det er noget, vi har med fra fødslen, og som er genetisk nedarvet. Det er bestemte adfærdsmønstre, hvor vi reagerer på måder, som man kan kalde ’præ-programmerede’. Intelligens, bevidsthed og tænkning er sværere at definere og nærmere filosofiske begreber. Men tænkning kan vi definere som adfærd, der er forårsaget af bevidsthed i forhold til verden - og altså noget, der ikke er præ-programmeret,” forklarer hun.
Lige præcis den slags adfærd er der talrige eksempler på, at kragefuglene er i stand til at udføre. Når det foregår i naturen, kan det være svært at afgøre, om der er tale om instinkt eller intelligens, og derfor undersøger forskerne dem helst i laboratorier for at sikre, at de ikke reagerer instinktivt på kendte faktorer i omgivelserne.
Kloge Betty fiskede godbidder
Et af de mest kendte eksempler stammer fra starten af 1990’erne, hvor forskeren Gavin Hunt fra New Zealand satte fokus på en særlig type krager fra den franske ø-gruppe Ny Kaledonien i det sydlige Stillehav. Han opdagede, at kragerne brugte værktøj, og at de ovenikøbet kunne tilpasse det for at optimere det. I laboratoriet satte en forsker fra Oxford Universitet, Alex Kacelnik, en kurv med en hank foran en kaledonisk krage, der blev kaldt Betty. Nede i kurven lå en godbid, men hun kunne ikke få fat i den med sit næb. Forskeren havde givet hende nogle redskaber, og dem afprøvede hun uden held. Men Betty arbejdede videre for at få fat på godbidden. Hun tog et stykke ståltråd og bøjede det til en krog, så hun kunne hive sin gevinst op.
”Det havde hun ikke lært fra andre eller arvet genetisk”, understreger Sussie Pagh.
Overgår aber i tests
Siden er der lavet mange andre forsøg med kragefuglenes intelligens. For at kunne måle den sammenligner forskerne ofte med menneskebørns eller abers udvikling på forskellige trin. Her viser det sig, at kragefugle i mange forsøg klarer sig lige så godt som børn på 6-7 år, og i visse forsøg også som børn på helt op til 8-16 år. Og aberne overgår de helt i nogen tests.
Sussie Pagh er uddannet biolog og sidefag i psykologi, og hun mener selv, at det er på grund af den kombination, at hun er så interesseret i kragefuglene og deres komplekse intelligens.
”Et af de forsøg, man har brugt på kragefugle, handler om objektkonstans, som er et begreb opfundet af den schweiziske psykolog Jean Piaget. Hvis børn taber legetøj på gulvet, så de ikke længere kan se det, vil børn på 0-4 måneder ikke reagere på det - med andre ord; ude af øje, ude af sind. Lidt ældre børn vil forsøge at række ud efter genstanden, og omkring 1-årsalderen vil barnet vide, at legetøjet kan være gemt under en pude eller lignende, så det ikke længere kan ses. Forsøg med kragefugle viser, at de gennemgår lignende udviklingstrin,” fortæller hun.
”Mange mener, at det er et menneskeligt særkende, at vi kan erkende andres behov, men det kan kragefugle altså også. Man ved, at alliker kan regne ud, hvad deres mage gerne vil have at spise. Allikehannen er klar over, at hunnen nok gerne vil have noget andet, når hun har spist den samme type føde i lang tid. Det kan et menneskebarn på 5-7 år ikke klare. Sætter man et barn på den alder til at smøre en mad til et andet barn, vil det typisk smøre en mad med sit eget favoritpålæg,” fortæller Sussie Pagh.
Begravelser og bryllupper
Også på andre områder har kragefuglene en opførsel, som vi ikke så ofte forbinder med dyrenes verden. Nogle af dem har nemlig aktiviteter, der i mere eller mindre grad minder om bryllupper og begravelser.
Fænomenet ’skadebryllupper’ ses typisk om foråret. Der er dog ikke tale om et egentligt bryllup i kjole og hvidt, men at en flok på for eksempel 20 skader mødes, slås og laver en masse larm. Tidligere troede man, at det var et slagsmål om at vælge mage, men nu har engelske forskere fundet ud af, at der snarere er tale om en territorial duel, hvor et ungt par forsøger at skubbe et ældre skadepar væk fra et område. Men det er ikke lykkedes forskerne at gennemskue, hvorfor der sidder en masse andre artsfæller som tilskuere omkring de involverede parter.
Kragefugle-begravelser er også et kendt fænomen, og sidste år oplevede Sussie Pagh selv en i sin have.
”Der lå en syg skade i min have, og til sidst aflivede jeg den og lagde den under et træ. Næste morgen ved daggry var der 7-10 husskader, der skræppede løs i vores have. De placerede sig i en ring om den døde, og nogen af dem prøvede at rykke lidt i dens fjer for ligesom at forvisse sig om, at den var død. Og pludselig med et forsvandt de alle sammen. Det var en meget speciel oplevelse, som man ikke kunne undgå at blive lidt påvirket af,” fortæller hun.
Sussie Pagh har mange flere eksempler på kragefuglenes forunderlige liv. Nogle af dem fortalte hun fornyligt om i programmet Kraniebrud om kloge kragefugle på Radio4.
