Stimulering af sanserne begrænser tvang og medicin

Beroligende sanseindtryk har overraskende stor effekt på mennesker med forskellige former for indre uro.

Blandt psykisk syge, der er så urolige, at de risikerer bæltefiksering og tvangsmedicinering, kan beroligende sansestimulation mindske brugen af tvang med hele 42 pct. Det viser forskning fra psykiatrien i Region Syddanmark.

Et andet eksempel er børn med ADHD, der ofte har store søvnproblemer. Hvis de sover med en kugledyne, der giver tryk på hud, muskler og led, kan indsovningstiden forkortes med 40 pct., og deres adfærdsproblemer bliver væsentligt mildere.

Metoder, hvor man stimulerer kroppens sanser, har et stort potentiale, vurderer Charlotte Andersen, gæsteforsker ved Syddansk Universitets Fokuseret Forskningsenhed i Psykiatri. Hun står bag et forskningsprojekt i Region Syddanmark, der har nedbragt tvangsfiksering og tvangsmedicinering med sansestimulation.

”Mit bud er, at ca. 20 pct. af befolkningen kan have gavn af sansestimulation til at skabe mere indre ro. Det gælder personer med stress, depression, angst, søvnbesvær, psykiske sygdomme, spiseforstyrrelser og diagnoser som ADHD. Mange mennesker har svært ved at lave den selvregulering, der betyder, at man tager de nødvendige pauser. Sansestimulation gør, at man ’kommer ned i kroppen’, bliver mere rolig og får lettere ved at sove,” forklarer hun.

Sansestimulering – sådan virker det

Vi har syv sanser: Hørelse, syn, lugtesans, smagssans og følesans er alment kendte. Men der er to mere: Labyrintsansen fortæller hjernen om, hvordan hovedet vender i forhold til kroppen og tyngdekraften. Muskel-ledsansen fortæller hjernen om leddenes stilling. Labyrintsansen, følesansen og muskel-ledsansen kaldes tilsammen de primære sanser og udgør fundamentet i vores kropslige udvikling.

Når sanserne stimuleres, sender de impulser op til hjernen. Her bliver de sorteret og filtreret i en proces, der kaldes sanseintegration.

Når en kugledyne eller en ballstickbold f.eks. skaber små tryk ind mod hud, muskler og led, stimuleres muskel-ledsansen.

”Muskel-ledsansen har en samlende og beroligende effekt på hjernens stressniveau. Den får filteret i sanseintegrationen til at fungere bedre. Derfor er muskel-ledsansen central. Når vi giver faste tryk ned i muskler og led, øges kropsfornemmelsen, stressniveauet i hjernen daler, og efter 10-12 minutter udløses der oxytocin, som er et velværehormon. Det føles som at få en stor bamsekrammer,” forklarer Charlotte Andersen.

Muskel-ledsansen er tæt knyttet til det, der kaldes arousal: Hjernestammens ”vågenhed”.

En person med høj arousal er vågen, parat og (måske) på vagt, men kan også være urolig, rastløs og anspændt, have høj puls og overfladisk vejrtrækning og mangle fokus. Personer med lav arousal kan være langsomme, sløve og initiativløse.

Vi skifter mellem forskellige niveauer i arousal, alt efter hvilken situation, vi står i. Men nogle har en højere basis-arousal end andre og har derved lettere ved at føle sig stressede.

”Sansestimulation kan virke dæmpende på arousal og hjælpe med til, at personen bliver bedre til at filtrere stimuli, så der ikke sker et sanse-overload. Det foregår i hjernestammen. Vi arbejder kropsligt og går uden om den bevidste del af hjernen, cortex. Det er ikke alt, der kan løses med ord,” siger hun.

Nedbragte tvang med 42 pct.

Charlotte Andersens forskning viser, at systematisk arbejde med sansestimulation og sanseintegration blandt psykiatriske patienter kan reducere bæltefiksering med 38 pct. og tvangsmedicinering med 46 pct. Sammenlagt faldt behovet for at bruge tvang med 42 pct.

Studiet blev udført på et sengeafsnit med plads til 17 personer på det psykiatriske hospital Augustenborg ved Sønderborg, og med et identisk afsnit som kontrolgruppe. Der blev ikke tilført ekstra personale i løbet af projektperioden, der stod på i et år.

Hele personalet fik nogle timers undervisning, hvor de lærte at anvende sanseprofiler og tilbyde sansestimulering til patienterne. Forskningen tyder på, at mange psykisk syge har sanseforstyrrelser. En sanseforstyrrelse kan vise sig ved, at sanserne er over- eller underreagerende. Det skal man tage højde for, når man giver sansestimulation.

”Vi kender det godt: Når man er stresset, bliver man f.eks. ofte mere støjfølsom. En stresset hjerne har sværere ved at sortere og filtrere i sanseindtryk og bliver hurtigere træt. Sådan har mange psykisk syge det hele tiden. Sanseforstyrrelser påvirker deres trivsel, livskvalitet og funktionsniveau,” siger Charlotte Andersen. 

”Hos raske kan sansestimulation ikke gøre skade. Vi stopper bare, hvis noget er ubehageligt. Men hos akut maniske eller psykotiske patienter kan forkerte eller for mange stimuli forværre tilstanden. Så man skal vide, hvad man gør.”

Et andet forskningsprojekt, der er udført i Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital, bekræfter, at fysioterapi, herunder sansestimulation, kan nedbringe brugen af bæltefiksering. Her blev bæltefikseringer af maniske patienter nedbragt til ca. det halve.

Børn med ADHD fik mere overskud

Børne- og ungdomspsykiater Allan Hvolby fra Psykiatrien i Esbjerg har i to forskningsprojekter undersøgt effekten af kugledyner på søvnen hos børn med ADHD. I det seneste projekt, fra 2016, sov 36 børn på 6-12 år med kugledyne i otte uger. Kuglerne giver skiftende tryk på hele kroppen natten igennem og påvirker dermed følesansen og muskel-ledsansen.

Resultatet var, at børnenes indsovningstid blev forkortet med 40 pct., og hyperaktivitet og uopmærksomhed blev reduceret med 20 pct.

Lærerne, der må formodes ikke at kende til kugledynerne, oplevede, at børnenes adfærdsproblemer blev langt mindre. Sværhedsgraden af adfærdsproblemerne blev næsten halveret, målt på en skala med en række forskellige parametre, forklarer Allan Hvolby.

Samtidig blev børnenes daglige trivsel og funktionsniveau forbedret med 30 pct., målt efter en internationalt anerkendt vurderingsskala, der bl.a. inddrager forholdet til søskende, forældre, fritidsaktiviteter mv.

”Det er en markant forbedring, ikke bare af søvnen, men også af børnenes ADHD-symptomer. Resultaterne er signifikante. Vi oplever, at mange forældre gerne vil have, at barnet prøver en kugledyne, inden det får et søvndyssende middel som f.eks. Melatonin,” siger Allan Hvolby.

Han opfordrer alle til at tage søvnproblemer alvorligt:

”Faktisk kan søvnmangel give nogle symptomer, der ligner ADHD. Så vi råder altid til, at man først løser børnenes søvnproblemer, og derefter ser, om der stadig er ADHD-symptomer. Nogle børn med let ADHD viser ikke symptomer, hvis de sover tilstrækkeligt,” siger han.

Potentialet er stort, men der mangler forskning

Er massagebolde, kugle- og kædedyner, blid musik og dæmpet lys så vejen frem for de tusindvis af danskere, der har søvnproblemer eller uro i krop og sind?

Både Allan Hvolby og Charlotte Andersen ser store perspektiver i sansestimulation som et enkelt og virksomt middel, der kan bruges af mange, og som også kan afprøves hjemme uden kontakt til sundhedsvæsenet.

Men selv om der er sanserum på ca. halvdelen af landets psykiatriske afdelinger, og forskellige former for kugle- og tyngdedyner er blevet brugt i psykiatrien i årevis, så mangler der stadig forskning, påpeger Allan Hvolby. Det er der flere årsager til:

”Det er mere kompliceret at afdække resultaterne af sansestimulation end af beroligende medicin, fordi det er vanskeligt at etablere en kontrolgruppe. Hvis man skal teste en pille, kan man altid give kontrolgruppen en kalktablet, der ligner. Men det er svært at give en placebo-kugledyne, uden at barnet eller forældrene opdager det. I mit projekt målte vi i stedet søvn og adfærd før, under og efter forsøgsperioden, men det giver lidt mere usikkerhed,” forklarer han.

Det kan også spille ind, at det er lettere at få støtte til forskning i behandlingsmetoder, der er mere udbredte.

På Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed forskes der lige nu i, hvordan bl.a. kugledyner påvirker søvnen hos personer med depression.

Alle bør kende deres sanseprofil

Charlotte Andersen mener, at alle burde kende deres sanseprofil og dermed blive klogere på, om de er meget modtagelige for sanseindtryk og indimellem har brug for dæmpende tiltag.

”Det er konkret, brugbar viden for os alle. Den måde, vi håndterer sanseindtryk på, er afgørende for, om vi trives både hjemme og på arbejdet. Et eksempel: I storrumskontorer kan nogle lave en ’boble’ omkring sig, så de ikke bliver generet af kollegerne. Andre bliver forstyrret hele tiden og er enormt trætte sidst på dagen. Så hvorfor ikke tilrettelægge sin arbejdsdag og sit liv efter, hvor modtagelig man er for sanseindtryk?” siger hun. ”Det kræver ikke lægevidenskabelig indsigt at bruge sansestimulation. Vi bruger enkle teknikker og metoder, som alle kan lære. Der er et stort potentiale i at bruge sansestimulation som en beroligende metode i fremtiden – hvorfor tage en sovepille, når man kan bruge en ballstickbold?”