Hvad gør vores art, homo sapiens, til lige netop den art, den er?
Et par af de klassiske svar lyder: Vores sprogbeherskelse. Vores udvikling og brug af komplekse værktøjer. Vores brug af symboler. Vores kultur og samfundsopbygning.
Imidlertid er arten af vores seksualitet og udøvelse af den til rent rekreative formål såsom glæde, lyst og nydelse i sig selv lige så specifik for vores races egenart som sprog, kultur og redskaber. Vores specielle seksualitet er ikke kun et resultat af, men også en forudsætning for vores udvikling.
På et tidspunkt i menneskehedens udviklingshistorie er vores seksualitet blevet afkoblet fra brunst, som vi kan beskrive som en slags sæsonbetonet liderlighed. I modsætning til mange dyr og ikke mindst pattedyr som hunde kommer vi mennesker som art ikke i brunst. Vi er aldrig nødt til at have sex, men kan altid.
Sex som automatreaktion
Brunst giver ellers mange dyrearter meget anseelige, evolutionære fordele. Jeg kan her nøjes med at nævne tre vigtige: Sex bliver for det første et særdeles økonomisk foretagende sammenlignet med andre aktiviteter, der er nødvendige for både individets og artens overlevelse som mad, søvn og yngelpleje.
For det andet sikrer brunst, at unger bliver født på den rette tid af året med rigeligt af fødevarer til rådighed, hvilket øger chancen for overlevelse. For det tredje sørger hormoner for, at ingen yderligere stimuli er nødvendige for at sætte gang i akten. Også selv om mange arter – fra fugle over edderkopper til kronhjorte – indleder den med sindrige og langvarige ritualer. Sex er i den forstand en automatikreaktion.
Det er det ikke for mennesker. Vi er ikke nødt til at producere alt vores afkom i løbet af 14 regnfulde dage i november, men kan dyrke masser af overflødig sex i perioder af året, livet, cyklussen. hvor biologisk reproduktion ikke kan finde sted. For eksempel efter kvindens såkaldte overgangsalder –klimakteriet) – og når kvinden har menstruation.
I øvrigt skiller vi os som art ud ved, at hunnen ikke signalerer, hvornår hun er fertil med synlig ægløsning, sådan som mange arter, herunder en del aber, gør det. Til at stimulere vores seksualitet, bruger vi fantasi og fiktionalitet. Fiktionalitet er en kommunikativ form, der signalerer, at man finder på og forestiller sig frem for at beskrive en virkelig situation.
Synd og skam for non-reproduktiv sex
Vi ser på billeder, læser historier, har seksuelle fantasier, forestiller os seksuelle møder, før de sker og uafhængigt af, om de sker. Selv sex, som aldrig nogensinde kan ske – og ikke sjældent, som vi ikke ville ønske skete i virkeligheden, kan vi så let som ingenting få ind i vores hoveder.
Det kan være alt fra sex med vores partner på en øde ø til at blive båret bort bundet og bastet til driftige dyr – for nu at parafrasere indledningen til Christian Winthers romanceværk Hjortens Flugt fra 1855. Vi styrer vores seksualitet med vores forestillingsevne. Fiktionalitet og seksualitet er to sider af samme sag for mennesker.
Denne egenskab giver os nogle enorme evolutionære fordele, idet vi kan bruge disse seksuelle forestillinger til at regulere vores seksualitet og opnå en fysiologisk effekt helt konkret i form af blodtilførsel til og opsvulmning af kønsorganerne. Effekten kan vi opnå uden at skulle udsætte os for risici og situationer, som i virkeligheden både ville skade os enormt som individ og stærkt forringe vore chancer for reproduktiv succes.
Derfor er det vitterligt synd og skam, at religion og psykiatri har forbundet non-reproduktiv seksualitet med synd og skam. Den forbindelse kan vi heldigvis modvirke ved at etablere klare skel mellem seksuelle fantasier og virkeligheden og mellem seksuelle møder med samtykke og seksuelle overgreb uden.
Blot til lyst
Vores fysiologiske konstitution og vores faktiske seksuelle praksisser har tilsammen afkoblet vores seksualitet fra ren reproduktion i samlet set langt højere grad end nogen anden arts seksualitet. I vid udstrækning har vi derfor først og fremmest sex for nydelsens og nogle gange sammenholdets skyld.
Ud over afkoblingen fra brunst er vi mennesker også enten den eneste eller én ud af meget, meget få arter, som har et klimakterium, hvorefter hunner ikke kan undfange, men alligevel kan vedblive med at have sex. Vi fortsætter typisk også med at have sex under graviditeten, hvor hunnen ikke kan undfange.
Og så har vores art eksklusiv homoseksualitet som udbredt præference. Homoseksualitet er også blandt andre arter yderst almindeligt, men altså kendetegnet ved netop ikke at være en eksklusiv praksis for to parter.
På samme måde er konkrete, menneskelige seksuelle praksisser såsom oral- og analsex, onani, fetichisme, dvs. lyst forbundet med specifikke kropsdele som fletninger eller påklædning som høje hæle, alle rettet mod at opnå nydelse frem for afkom. Det betyder imidlertid ikke, at vores seksualitet og vores fantasier ikke kan hente energi og styrke fra forhold, der gælder på tværs af mange arters seksualitet. Det skal vi se to eksempler på.
Hvad er chancen for orgasme?
Det første eksempel angår såkaldt hierarkisk disparitet, som dækker over det faktum, at hierarkiet mellem to individer spiller en stor rolle for, om og hvordan sex finder sted mellem dem.
Det andet eksempel kalder forskere inden for seksualitet med et engelsk ord for sperm competition. Oversat til dansk kan vi sige, at der er milliarder af sædceller for hver ægcelle og derfor stor konkurrence om at blive den sædcelle, der når i mål og befrugter ægcellen. Og ikke mindst om at blive den han, der får lov til at fyre den af. Det gælder på tværs af næsten alle arter.
Først lidt om hierarkiet mellem sexaktens deltagere: Hvis en makakabehun lavt i hierarkiet finder en han højt placeret i gruppens hierarki, har hun næsten 50 pct. chance for at få orgasme sammen med ham. Og cirka 80 pct. chance for at få orgasme, hvis de har sex flere gange hen over nogle dage.
Med en han lavere nede i gruppens hierarki har en højtrangeret hun kun 6-7 pct. chance for at få orgasme første gang. Og kun 20 % for at få orgasme overhovedet med ham, uanset hvor mange gange de går til den.
Faktisk har en hun lavt placeret i gruppens hierarki omtrent 800 pct. større chance for orgasme med en højtplaceret han end en højtplaceret hun med en lavtplaceret han. Evolutionært og reproduktivt giver det altså ekstremt god mening at foretrække dominerende partnere, idet dominans er det samme som evnen til at vinde kampen om mad, ressourcer og prestige, sikkerhed og indflydelse. Det giver også mening, at jo lavere man selv rangerer, jo mere har man brug for en partners dominans og færdigheder. Jo mere attraktivt virker det i den situation med en sådan partner, og jo mere manifesterer ønsket om en sådan partner sig for eksempelvis makak-aben i form af ophidselse og potentielt orgasme.
Særeje eller fælleseje?
Et sådant reaktionsmønster ville være upraktisk for mennesker. Men vi har nogle tilsvarende strategier, når det gælder parring.
Makak-aber vurderer graden af en potentiel partners tiltrækningskraft på evnen til at sikre sig den bedste plads i træet. Får gør det samme ud fra vædderens evne til at skubbe andre væk fra fødekilderne, så den selv kan proviantere.
Vi mennesker vurderer på samme måde en mulig partner ud fra for eksempel evnen til at fremtræde med selvtillid og selvsikkerhed, kontrollere og styre omgivelserne. I alle tilfælde er det udtryk for isomorfe – altså grundlæggende ens – strategier om at søge mod maksimal komfort og sikkerhed.
Som mennesker kan vi gøre det på et lavpraktisk niveau i virkeligheden, men også iscenesætte det imaginært og symbolsk og alt, hvad der ligger derimellem: Vi kan endda forestille os, at den dominerende person har så meget kontrol, at han eller hun kontrollerer os, bestemmer over os, ja, endda ejer os.
I så fald bruger vi en imaginær version af hierarkisk disparitet til at understøtte forhold, seksualitet og ophidselse. Nogle dyrs rent fysiologisk begrundede fordele ved at forbinde orgasme og hierarkiforskel tydeliggør menneskers imaginære konstruktion af samme forskel. Og samtidig udpeger seksuelle fantasier om hierarkiforskelle et helt basalt element ved menneskelig kærlighed; Vi udtrykker den ofte i form af metaforer om ejerskab: ”Jeg er din med sjæl og legeme”. ”Du ejer al min kærlighed”. ”Vil du være min?”, ”Din hengivne for evigt”.
Særlige sædvaner
Og så videre til eksempel nummer to, sperm competition.
Under kopulation danner vandnymfehannen ofte et fint lille kærlighedshjerte med hunnen, når de forener deres kroppe. Samtidig skraber han 87-97 pct. af den foregående hans sæd ud af hunnens vaginale tragt.
Andre insekter spiser den foregående hans sæd ud af hunnens kønsåbning. Det gør dem mætte og med større sandsynlighed til far. Det er blot to ud af hundredvis af strategier for både hanner og hunner inden for sperm competition.
Nogle marsvin og edderkopper sætter en prop i hunnen. Det holder hannens egen sæd inde og andres ude. Forskere har fundet ud af, at menneskelig sæd engang har virket lidt på samme måde.
Andre dyr sprøjter hormoner og gift ind i hunnen, der dræber hendes lyst eller fertilitet. Visse edderkopper bruger slet og ret enten deres afbrækkede genital eller hele kroppen til at blokere hende.
Hunner har udviklet sekundære sædbeholdere, flere vaginaer og andre forsvar mod hannernes forsøg på at monopolisere dem. Men i særdeleshed har de udviklet midler til at tillade, at en hun bliver monopoliseret af en han, der har vist sig overlegen allerede inden parringen.
Denne strategi kalder forskere igen med et engelsk udtryk cryptic female choice. På mange måder går den imod de dominerende zoologiske beskrivelser af en aktiv han og en passiv hun. Disse beskrivelser anlægger typisk et meget mandligt perspektiv, hvor hannen og sædcellen erobrer kvinden og ægget, men zoologiens historie er netop også skrevet af 98 pct. mænd indtil for få år siden. Mange af de mest spændende nye forskningsfelter inden for både biopsykosocial-teori og evolutionær zoologi tildeler hunner en mere og mere afgørende rolle. Hunner er meget mere handlekraftige og kræsne i forhold til valg af partner, end man(d) har kunnet se tidligere.
Mandsopdækning giver dårligere sædkvalitet
Den lille fugl Malurus splendens lever i socialt monogame forhold, men er ekstremt utro. Cirka 95 pct. af æggene har en anden far end hunnens mage, og end den som passer på reden.
Det engelske ord for den slags tilfælde i menneskenes verden har selv navn efter en fugl, nemlig gøgen, the cuckoo. Hannen bliver cuckolded. På dansk bliver manden til en hanrej.
Det er meget anstrengende for den lille hanfugl.
Men jo på ingen måde en anstrengelse, der kan måle sig med den menneskelige, hvor hanrejen risikerer at hænge på yngelpleje døgnet rundt i 16-20 år uden at være faderen. I begge tilfælde har vi at gøre med tilfælde af sperm competition.
Og sperm competition fører til et udbredt dilemma mellem såkaldt mate guarding og sædkvalitet. På tværs af arter er det nemlig sådan, at jo mere en han beskytter sin hun mod andre hanner og mod sperm competition, jo dårligere bliver hans egen sædkvalitet. Det kunne zoologen Anders Pape Møller i et storstilet studie om fugle vise. Helt konkret fløj nogle hanfuglene i Møllers studie ofte hjem til reden for at se til hunnen i stedet for at blive væk længere tid for at finde rigeligt med føde, og disse hanner havde dårligere sædkvalitet end mindre besidderiske hanner. Mere uventet er det nok, at denne sammenhæng også gælder mennesker. Store undersøgelser – korrigeret for alle tænkelige fejlkilder i form af tobak, kaffe, alkohol, psykiske lidelser, seneste ejakulation med mere – konkluderer, at menneskelige hanner med tendens til mate guarding også har signifikant lavere sædkvalitet.
Dyst giver lyst
Intensiteten af en mands mate guarding bestemmer forskerne ud fra et standardskema med spørgsmål som disse: Vil han tage kæresten med til fester med andre mænd til stede? Ringer han for at sikre sig, at hun er på det aftalte sted. Lader han hende snakke med andre hanner?Forsøger han at bestemme hendes påklædning, og udpeger han andre hanners fejl?
Sædbanker og fertilitetsklinikker med en meget direkte økonomisk interesse i mænds sædkvalitet har i undersøgelser også vist, at mænd producerer sæd af langt højere kvalitet, når de befinder sig i reelle eller imaginære sperm competition-scenarier. Sædbankerne bruger af gode grunde imaginære.
Ofte er det billeder og videoer med flere hanner om én hun frem for en til en-samlejer eller kun en hun. Eller små fortællinger om utroskab, om at blive hanrej eller at dele. Den udfordrende tilgang sikrer den bedst mulige sæd i den lille bøtte.
Evolutionært og reproduktivt giver det ekstremt god mening at bruge ekstra energi på sæden, når der er konkurrence. Eller omvendt at spare på energien, når der ikke er.
Modsat fugle, makakaber og vandnymfer – og alle andre dyr – kan vi forestille os disse situationer frem for at leve i dem. Og vi kan få vores krop til at reagere på denne evne til imagination og vores testikler til at producere både mere og bedre sæd. Vi kan kort sagt gøre det, som i virkeligheden ville være en reproduktiv katastrofe: at blive overmandet, kastreret eller gjort til hanrej, men som via imaginationens mellemkomst fører til virkelig ophidselse, lyst og fertilitet.
Onan stod af i Roskilde
Igennem århundreder har man gjort seksualitet, der ikke koncentrerer sig om kønsorganernes forening syndig for begge køn. Den non-reproduktive og den imaginære – altså den seksuelle fantasi – har man endda gjort syndig. Så meget, at der er en lang religiøs, kristen tradition for at regne for eksempel onani, analsex og homoseksualitet for større og mere alvorlige synder end incest og voldtægt, idet de sidste i det mindste er genitale og prokreative. De koncentrerer sig om det ”rigtige” område og det ”rigtige” resultat: kønsorganerne og at skabe afkom.
Så sent som i 2013 lagde den vestlige verdens største og vigtigste psykiatrihåndbog, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM), sig helt og holdent i forlængelse af en sådan kvasi-religiøs tradition for at patologisere, dvs. sygeliggøre, non-genital seksualitet.
Håndbogen undlader også totalt at skelne mellem fantasi og virkelighed og mellem for eksempel mellem kriminel sadisme som overgreb og forbrydelse og konsensuale sexlege eller rollespil baseret på gensidigt samtykke. Transvestitisme er også inkluderet i bogen som en psykisk lidelse, selv om det fænomen jo ikke engang kan være non-konsensualt, men blot er et individuelt valg af påklædning og fremtræden.
Bibelen fremstiller ligeledes ofte non-reproduktiv sex som en stor synd. Gud henretter Onan for ikke at ville lave barn med sin svigerinde og for at praktisere coitus interruptus. På godt dansk står han af i Roskilde. Og i fortællingen om byerne Sodoma og Gomorrah er der en logik, som får Lot til hellere at tilbyde sine jomfrudøtre til alle byens mænd end at lade deres overgreb være af homoseksuel karakter. Senere drugraper døtrene Lot, så han med hver af sine døtre bliver stamfader til et par bibelske stammer, mens Gud straffer homoseksualitet – eller sodomi efter den ene bys navn - med masseudryddelse af indbyggerne. Historierne vidner om kristendommens hierarki mellem incest og voldtægt som små synder og onani og homoseksualitet, som store, utilgivelige.
Fantasifuld sex
For mit nuværende forskningsprojekt er det et meget overordnet mål at bekæmpe patologiseringen, altså sygeliggørelsen, af en række non-genitale eller non-reproduktive praksisser. Og jeg ønsker at gøre det blandt andet ved at insistere på det for vores race helt essentielle skel mellem fantasi og virkelighed.
I artiklen her har jeg givet eksempler på, at vi mennesker kan gøre det til en personlig og evolutionær fordel at fremstille imaginære versioner af fænomener, der som virkelighed har store individuelle omkostninger. Inklusive at måtte lade livet.
Undersøgelser med op til 25.000 deltagere viser, at fantasier ofte ikke udtrykker ønsker om en begivenhed, vi ville håbe, skete i virkeligheden. Selv om de klart nok naturligvis også kan gøre dét. Menneskehedens brug af imagination og nogle gange delte fantasier i forbindelse med sex er ikke en degeneration og lidelse, men det modsatte: Resultatet af en evolution, der gradvist har løsnet båndet mellem seksualitet og reproduktion. På trods af alle religiøse fordømmelser og psykiske manualer har vi længe haft sex uden reproduktion. Først inden for de seneste år har vi i vid udstrækning fået mulighed for reproduktion uden sex takket være forskellige former for assisteret reproduktion. Lige nu ser vi i den finkulturelle kærlighedsroman såvel som i populærkulturens tv-serier og reklamer en eksplosion af skildringer af en mangfoldighed af seksualitetsformer.
Psykopat uden mandat
Som det mest udviklede dyr på jordkloden har vores seksualitet også evolutionært udviklet sig længst væk fra rent reproduktive formål. Af den grund er følgende forskel ikke overraskende: Utallige empiriske studier finder, at der for et stort flertal af de seksuelle praksisser og præferencer og forestillinger beskrevet i DSM-5-manualen som mentale sygdomme absolut ingen evidens er for nogen forbindelse med hverken traumer, lidelser eller dysfunktion. Det gælder blandt mange andre masochisme, fetichisme og transvestitisme.
Igen er samtidig også skellet mellem virkelighed og fantasi fundamentalt for vores art. Jeg kan forestille mig hvad som helst. Jeg kan fantasere om at være pirat, kastrat, automat, i cølibat, datamat, delikat delegat, dekanat, simpelt aggregat eller hønsesalat – uden at disse fantasier gør mig til selv den mindste smule psykopat.
Psykopatiske træk og patologiske lidelser opstår i stedet netop, når forskellen på fantasi og virkelighed forsvinder. Det sker fx, når en person, typisk en mand, udnytter en magtposition i virkeligheden frem for at benytte sin forestillingsevne til at skabe en bestemt seksuel situation eller få en konsensual præmis på plads i fællesskab og med den andens mandat.
Mit håb er, at seksualundervisning i højere grad vil inddrage de psykologiske og imaginære aspekter af seksualitet og dermed være dobbelt frugtbar: På én gang ville en sådan seksualoplysning bidrage til en normalisering af en del af det, man i dag omtaler som pervers seksualitet eller usædvanlige fantasier eller endog sindslidelse.
Og så omvendt: at denne normalisering af almindelige fantasier og seksuelle præferencer kan gøre det nemmere at tale om, hvad der så til gengæld er helt forkert: Sex uden samtykke, som er overgreb og en forbrydelse mod menneskeheden.
Endnu i dag oplever et flertal af yngre kvinder fortsat gennemsnitligt at udsættes for mere end ét fysisk eller psykisk overgreb per aften i byen. Med ønsket om at nyde den lystfyldte fantasi og samtykkebaserede sex og om at sætte en stopper for små og store overgreb ønsker jeg en god Uge Sex til alle.
