Politikerne har misforstået, hvad der driver unges valg af uddannelse. For de unge er det alfa og omega at holde mulighederne åbne, og derfor er forsøgene på at styre dem ind på bestemte uddannelsesspor dømt til at mislykkes. Et mere fleksibelt uddannelsessystem er nøglen til at påvirke deres uddannelsesvalg– og det er faktisk også mere meningsfuldt i forhold arbejdsmarkedets foranderlige behov.
Som samfund prioriterer vi uddannelse højt, bl.a. fordi uddannelse fører til mere social lighed. Men faktisk har den sociale arv større indflydelse på, om unge får en uddannelse, end den havde for 20 år siden. Der er altså en øget ulighed – og der skal andet end uddannelse til for at ændre på det.
Regeringens stort anlagte uddannelsesudspil skal bl.a. øge arbejdsudbuddet og konkurrenceevnen. Dermed ligger det i forlængelse af en tænkning, der har præget uddannelsespolitikken siden 1990’erne: At uddannelse handler mere om økonomi, beskæftigelse og konkurrenceevne end om dannelse, kultur og demokrati.
Dyk ned i sektionerne
