I mere end 15 år har Kasper Thorup arbejdet med moderne teknologi i håbet om at blive endnu klogere på trækfugle, men lige nu er det slut. I hvert fald for en periode. Hans forskning er nemlig blevet offer for Rusland-Ukraine-krigen.
Kasper Thorup er professor med speciale i dyrs vandringer på Globe Instituttet på Københavns Universitet, og så er han også en del af det internationale forskningssamarbejde Icarus (International Cooperation for Animal Research Using Space).
Sidste år kunne forskerne glæde sig over en milepæl i samarbejdet, da de efter flere års forberedelser fik placeret en fire meter lang antenne på den internationale rumstation, ISS. Men nu er forbindelsen til antennen blevet afbrudt på grund af krigen.
”Antennen sidder på den russiske del af stationen, og eftersom alt samarbejde er afbrudt, får vi ikke nogen data fra russerne,” fortæller en ærgerlig Kasper Thorup.
Antennen er den ene ende af et pejlingssystem, der kan følge dyrs vandringer. I den anden ende af systemet placerer forskerne bittesmå sendere på dyrene, så de kan sende deres gps-position op til rumstationen.
”Det er højst usandsynligt, at det kommer til at fungere igen, i hvert fald for os. Russerne vil formentligt forsøge at få det til at fungere selv. Men den del af Icarus-projektet, der er afhængigt af antennen på rumstationen, bliver afsluttet nu,” siger Kasper Thorup.
Icarus har deltagelse af forskere fra Tyskland, Danmark og USA, mens deres russiske kolleger har været suspenderet siden invasionen af Ukraine gik i gang i marts 2022.
”Der er tale om både et pilot- og demonstrationsprojekt, hvor vi skal have testet, hvor effektivt pejlingssystemet er. Man kan komme langt ved at teste på jorden, men den ideelle testplatform er at have noget i rummet. Både så vi kan arbejde med at udvikle mindre sendere, men sådan set også bare for at skaffe midler til projektet; så er man nødt til at kunne fremvise noget, så folk kan forstå mulighederne. Det har været meget nemmere at skaffe investorer og udvikle nye og endnu mindre sendere, efter at antennen kom ud i rummet.”
Den danske professor har kastet en del af sin professionelle kærlighed på de gøge, der hvert år flyver 15.000 kilometer mellem den russiske Kamtjatka-halvø og det sydligste Afrika. På ryggen har nogle af dem fået monteret en fire gram tung sender, der som en rygsæk sidder på ryggen af dem med stropper rundt om vingerne.
”Gøgen er interessant at følge, fordi den er redeparasit; hunnen lægger sin æg i andre fugles reder for at få dem til at opfostre ungerne. Derfor kan vi jo være ret sikre på, at den unge gøg ikke har lært sine trækmønstre af sine rigtige forældre. Og selv om forældrene ikke har været en del af ungernes opvækst, ved gøgene præcis, hvor de skal trække hen hvornår.”
Kasper Thorup nåede at få data fra et halvt års overvågning af gøgene fra rummet, inden datastrømmen stoppede. Men han har et håb om og en tro på, at Icarus kan finde andre veje til at pejle dyrenes bevægelser.
”Desværre er det ikke realistisk, at amerikanerne kan sætte en ny stor antenne op på rumstationen. Så målet er i stedet, at vi får sendt en lignende teknologi ud igen på en anden måde, måske på en større satellit, der er dedikeret til formålet. Samtidig arbejder vi på at udvikle systemet, så senderne bliver endnu mindre. Lige nu er vi på fire gram, men kan vi få senderne ned under et gram, giver det en masse nye muligheder, for eksempel kan de så sættes på mindre fugle som nattergale,” fortæller Kasper Thorup.
-
Kasper Thorup var for nylig med i et program om trækfugle i Radio4-programmet Kraniebrud, hvor han fortalte mere om, hvordan forskerne fra rummet kan følge gøgenes lange flyvninger. Du kan høre hele programmet her.
