Rusland har meddelt, at landet trækker sig ud af samarbejdet om den internationale rumstation ISS allerede næste år. En symbolsk handling, der gør op med 50 års venskab og samarbejde mellem gamle og nye fjender.
Dyk ned i sektionerne
Rusland & Ukraine
Torsdag den 24. februar 2022 indledte Rusland en invasion af Ukraine. Det er den største militære konflikt i Europa siden 2. Verdenskrig, med enorme økonomiske og politiske konsekvenser for hele verden. Vid&Sans følger konflikten og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig. Du kan læse alle artikler og indslag om Rusland og Ukraine her.
”Ukraine er vendt hjem”. Her er det sejrsmanifest, Rusland trak tilbage
Den 26. februar 2022, kun to dage efter Ruslands invasion af Ukraine, publicerede det statsejede russiske medie RIA Novosti et sejrsmanifest på lederplads. Det jublede over, at lynkrigen havde bragt Ukraine ”hjem” til Storrusland, hyldede Putins mod – og blev meget hurtigt fjernet fra nettet igen. Vid&Sans bringer den opsigtsvækkende tekst i sin helhed.
Er Rusland sin egen værste fjende?
Putin-regimet er stærkt nationalistisk og dybt imperialistisk, men drømmen om et Storrusland har kostet dem dyrt. De undervurderede ukrainerne, overvurderede sig selv, og mens alle frygter at tabe ansigt, taber tropperne til vands, lands og i luften. Det får dog ikke Rusland til at trække sig – og derfor kan krigen blive meget lang og kold.
Russiske emigranter opbygger civilsamfund og opposition i eksil
Ca. 130 små og større initiativer og organisationer mod krigen er startet af russiske emigranter efter 24. februar 2022. Det er et udtryk for emigranternes behov for at opbygge et civilsamfund og skabe en opposition i eksil, påpeger ruslandsforsker. Med tiden kan eksilrusserne få vigtig betydning for civilsamfundet inde i Rusland.
”Krigen er ikke moden til fred”
I disse dage er det ét år siden, at Rusland angreb Ukraine. Krigen har været dyr for begge parter, både økonomisk, militært og målt i menneskeliv. Men betyder det, at vi er rykket nærmere en fredelig løsning – og hvordan kan den i så fald se ud? Vi har spurgt Jonas Gejl Kaas, der forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Russisk litteratur i krigens skygge
Ruslands invasion af Ukraine har ikke kun medført en række storpolitiske sanktioner. Også russisk kunst og kultur er i flere tilfælde blev boykottet. Men hvad har Tolstoj og Dostojevskijs romaner at gøre med krigen – og hvordan bør vi forholde os til dem i dag?
Putins næste hovedpine: Præsidentvalget i 2024
Ruslands kommende præsidentvalg kan dårligt kaldes demokratisk, men det betyder ikke, at det er ligegyldigt. Putin er presset af militære tilbageslag, dårlig økonomi og et skrantende helbred. Men paradoksalt nok øger det sandsynligheden for, at han vil gå efter seks år mere ved magten.
Polen lider under Ruslands hybridskrigsførelse
Over en serie på tre afsnit, undersøger Tænketanken nogle af de grænseområder i Europa, der er brændpunkter for store konflikter. I første afsnit besøger vi grænsen mellem krigen i Ukraine og EU-landet Polen – og undersøger hvordan Rusland angriber grænsen uden at overtræde den.
Russiske hacker-angreb er kommet for at blive
Gennem de seneste måneder har både danske banker, ministerier og DSB været ramt af hacker-angreb. Angrebene er en direkte konsekvens af Danmarks engagement i krigen i Ukraine. Angrebene kan ikke helt undgås, men virksomheder og myndigheder kan gardere sig ved at have en plan B klar i skuffen.
Historien gentager sig på Ukraines slagmarker
Med den militære fiasko i Ukraine skriver Putins Rusland sig ind i en lang historie af fejlslagne militæroperationer. Talmæssigt overlegne, veludrustede hære har ofte måttet se sig slået af underlegne modstandere med hjemmebanefordel. Det fortæller lektor emeritus Gorm Harste, der trækker en rød tråd gennem de sidste 100 års krige frem til den fastlåste konflikt i Ukraine.
Vil du også have din viden direkte fra forskere?
