Global stormagtsrivalisering spidser til og åbner en ny digital slagmark. Danmark risikerer at misse toget, hvis vi ikke handler nu.
Dyk ned i sektionerne
Rusland & Ukraine
Torsdag den 24. februar 2022 indledte Rusland en invasion af Ukraine. Det er den største militære konflikt i Europa siden 2. Verdenskrig, med enorme økonomiske og politiske konsekvenser for hele verden. Vid&Sans følger konflikten og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig. Du kan læse alle artikler og indslag om Rusland og Ukraine her.
Er Putin ved at tabe kampen på hjemmefronten?
Mens Putins hær er på retræte i Ukraine, hagler kritikken ned over ham i Rusland. Men hvad mener den almindelige russer egentlig om situationen, og hvilke aktører bør vi holde øje med fremover? Vid&Sans har spurgt Mette Skak, der forsker i Rusland, stormagter og sikkerhedstjenester.
Risiko for ukrainsk atomkatastrofe er stadig lav
Frontlinjen i Ukraine-krigen ruller nu igen hen over Europas største atomkraftværk, som bliver bombet og beskudt fra begge sider, og nu truer russisk militær ifølge nogle kilder også med at sprænge værket i luften. Alligevel er risikoen for atomkatastrofe begrænset, siger atomforsker Bent Lauritzen.
Lukasjenko har aldrig været så klemt som nu
Der er ikke samme opbakning til Ukraine-krigen i Belarus som i Rusland, heller ikke i diktatoren Lukasjenkos vælgerbagland. Regimet er bragt i en kattepine af Putins invasion, og det kan på sigt true Lukasjenkos greb om magten, vurderer Rusland-ekspert Mette Skak.
Opgør med krigsforbrydelser er værd at vente på
De første russiske soldater er blevet dømt for overtrædelse af krigens love i Ukraine. Men selvom dommen er faldet over de første individer, kan der gå lang tid, inden vi kender omfanget af forbrydelserne – også efter krigen er forbi.
Kampgejst og korruption kan afgøre krige
Når en underlegen hær er oppe imod en militær overmagt, er kampmoral og korruption væsentlige faktorer for udfaldet. I antikkens store slag kan der hentes aktuelle perspektiver på, hvorfor de russiske soldater har svært ved at opfylde Putins ambitioner i Ukraine.
Vil vi kæmpe for vores land?
Krig er blevet tragisk aktuelt i Europa, og mange hylder ukrainernes vilje til at kæmpe for deres land. Men ville vi selv gøre det samme? Se på kortet, hvilke lande der er klar til kamp, og hvordan kampviljen har ændret sig gennem tiden.
Korruption og mistillid spænder ben for Putins krig
Ruslands problemer med at vinde en krig ikke er nye. Propaganda, korruption, bureaukrati og selvtilstrækkelighed har ført til krigsnederlag for både tzarriget, Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er nu i stigende grad det russiske regimes overlevelse, der er på spil i Ukraine, skriver institutchef Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet.
Svensk og finsk NATO-medlemskab vil være historisk
Putins krig mod Ukraine har fremprovokeret et sikkerhedspolitisk kursskifte i Finland og Sverige. Efter henholdsvis 100 og 200 års alliancefrihed står de nu måske på tærsklen til NATO-medlemskab. I Sverige, der har været neutralt siden 1814, vil beslutningen blive stærkt påvirket af, hvad Finland vælger.
Hvad gik galt med Putins krig?
Invasionen af Ukraine blev ikke den hurtige triumf, Putin havde håbet på. I stedet har Rusland indkasseret en række ydmygende militære nederlag, og krigen ligner mere og mere en fejlsatsning. Og han er ikke den første diktator, der fejler militært. Historien gemmer på flere eksempler. Hvordan kan det være, at autoritære regimer så ofte fejlvurderer deres egen styrke og omverdenens reaktioner?
Vil du også have din viden direkte fra forskere?
