For 20 år siden var ultralyd en teknologi, der krævede milliondyrt, tonstungt maskineri og årelang specialuddannelse. I løbet af de seneste 10 år har den teknologiske udvikling gjort maskinerne mindre, billigere og bedre. Det har betydet, at det er blevet almindeligt at bruge ultralydsscannere på flere af sygehusenes afdelinger. Og i løbet af kort tid vil de blive et almindeligt redskab for almene, privatpraktiserende læger - på lige fod med blodprøver, stetoskoper, EKG-apparater, blodtryksmålere og hvad man ellers bliver udsat for, når man konsulterer sin læge.
”Med ultralyd kan en alment praktiserende læge nemt undersøge, om en patient for eksempel har urin i blæren efter vandladning. Det har før krævet at man satte et kateter op, men det er smertefrit, enkelt og hurtigt at se med en ultralydsscanner,” fortæller læge og Ph.d. Camilla Aakjær Andersen, der er tilknyttet Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet.
Her er hun sammen med sine kolleger i færd med at afdække fordele og ulemper ved at tilføje ultralydsteknologi til de undersøgelsestyper, praktiserende læger i Danmark måske skal tilbyde i konsultationsværelset fra 2025. Da skal overenskomsten mellem de privatpraktiserende lægers organisation (PLO) og Danske Regioner nemlig genforhandles, og meget tyder på, at ultralyd til den tid vil blive et almindeligt tilbud, når de praktiserende læger har patienter i konsultation.
SÅDAN FUNGERER ULTRALYD
Ultralydsscanning foregår ved, at man sender lydbølger ind i kroppen.
De bliver kastet tilbage på samme måde som et ekkolod og danner et billede af, hvordan der ser ud inde under huden.
Ultralydsscanning kan bruges til at finde svulster og andre anormaliteter, men også til dynamiske undersøgelser af gennemstrømningen i blodårer, graviditet og hjerteundersøgelser.
Stort forsøg i gang
Med til historien hører, at ultralydsscannere allerede var på tale under de forrige overenskomstforhandlinger i 2021. Dengang blev regionerne og de praktiserende læger dog enige om at undersøge potentialer og faldgruber grundigt, inden teknologien for alvor blev sluppet løs og gjort tilskudsberettiget i de almene klinikker.
Derfor deltager 250 praktiserende læger lige nu i et treårigt forskningsprojekt ved Center for Almen Medicin i Aalborg. De har alle indvilget i, selv at investere i ultralydsudstyret. Til gengæld modtager de gratis et tre-måneders kursus i ultralydsscanning. De bruger udstyret i deres daglige arbejde med patienter og bliver fulgt nøje af forskerne, der på den måde indsamler værdifuld viden om, hvad det reelt betyder for de praktiserende læger at have adgang til den nye teknologi.
Forskerne ser blandt andet på, om det er muligt for lægerne at fastholde et højt fagligt niveau, selv om de ikke scanner så tit. De undersøger også, hvad scanningerne betyder for diagnosticeringsarbejdet, for den oplevelse, patienterne har, når de bliver undersøgt med håndholdt ultralyd og de sundhedsøkonomiske konsekvenser af at bruge scannere hos alment praktiserende læger.
Lovende tal fra danske first-screeners
Helt på bar bund er forskerne dog ikke. Inden Center for Almen Medicin iværksatte det nuværende forskningsprojekt, skrev Camilla Aakjær Andersen ph.d. om ultralydsscanning. Dengang samarbejdede hun med den lille gruppe praktiserende læger, der for ti år siden, som de første i Danmark, af ren og skær interesse havde investeret i scannere for at bruge dem i deres konsultationer.
Dengang bad hun lægerne om lave registreringer for hver patient de undersøgte med ultralydsscanning. De blev bedt om at registrere den mest sandsynlige diagnose samt deres plan for visitation og behandling – før og efter ultralyd.
Resultatet viste, at lægerne ændrede diagnose, plan eller behandling for patienterne i 72 procent af de tilfælde, de brugte ultralyd. I mange tilfælde satte teknologien lægerne i stand til at lave mere præcise sygdomsdiagnoser i stedet for at skulle komme med kvalificerede gæt baseret på symptomer. Dermed kunne de også udelukke en lang række forkerte diagnoser, hvilket gjorde at patienterne slap for unødvendige videre undersøgelsesforløb – til gavn for både dem selv og det pressede sundhedsvæsen.
I hele 89 procent af tilfældene betød ultralydsscanningerne desuden, at lægerne følte sig mere sikre i deres diagnostik, ligesom patienterne også generelt var meget positive over den ekstra undersøgelse.
Point of care-scanninger
Moderne ultralydsscannere er ikke større end en almindelig bærbar computer. Andre skal blot sluttes til en mobiltelefon, så har lægen en avanceret ultralydsscanner med et billede i farver og høj opløsning. Hvis en patient eksempelvis klager over smerter, der kunne tyde på galdesten, kan lægen supplere sine øvrige undersøgelser med en ultralydsscanning, og på den måde hurtigt konstatere om mistanken holder stik.
Fremgangsmåden kaldes for ’point-of-care-scanning’ – den alment praktiserende læge undersøger kun det område, der er relevant for at finde årsagen til patientens smerter. På den måde adskiller scanningerne sig fra den måde, ultralydsscanning normalt bliver brugt på i dag, hvor patienter, der skal scannes, først skal henvises til sygehuset, hvor hele kroppen, eller store dele af den, bliver scannet af radiologer, som herefter udarbejder en rapport, der bliver sendt til lægen og ført ind i patientjournalen.
”Det er meget vigtigt at understrege, at de alment praktiserende læger kun skal bruge ultralydsscannerne til at foretage meget afgrænsede og klart definerede undersøgelser,” siger Camilla Aakjær Andersen.
”Radiologer ser rigtig mange scanninger hver eneste dag og har en enorm ekspertise i at genkende anormaliteter. En praktiserende læge vil måske kun komme til at scanne en eller to patienter om dagen, så det er vigtigt, at de ved præcis, hvad de skal kigge efter og hvordan de skal gøre det.”
Ikke til kræftdiagnoser
De små ultralydsscannere kan bruges som et ekstra øje, når de praktiserende læger undersøger deres patienter. Det gælder også, hvis lægen skal tage en væskeprøve fra et betændt led eller lægge en indsprøjtning præcist. Her må den praktiserende læge i dag stikke i blinde ud fra sin viden om kroppens anatomi. Men med en ultralydsscanner er det muligt at følge nålens nøjagtige position ind i kroppen og ramme rigtigt i første forsøg - hver gang.
En af de store sygdomme skal alment praktiserende læger dog ikke forsøge at anvende ultralyd på, siger Camilla Aakjær Andersen.
”Hvis en læge har mistanke om at en patient ud fra symptomer og historik kan have kræft, er der ikke nogen grund til at anvende en ultralydsscanner. Det vil ikke gøre hverken fra eller til. Dels fordi kræft ofte breder sig i kroppen, og fordi patienten under alle omstændigheder skal visiteres til en kræftpakke. Det vil være meningsløst og spild af tid for en praktiserende læge at begynde at lede efter kræftsvulster med ultralyd,” understreger hun.
Scan med omtanke
Selvom det umiddelbart kan virke som en indlysende fordel for samfundet at udstyre de praktiserende læger med muligheden for se dybt ind i kroppen, er det i virkeligheden ikke altid en god ide.
Hvis lægen scanner på må og få, og tilfældigvis opdager en godartet cyste eller andet, der ikke er farligt eller til gene, kan den nye teknologi føre til overdiagnosticering og muligvis overbehandling. Og det er det sidste, et presset sundhedsvæsen har brug for.
”Når man tillægger en ekstra undersøgelse vil man uundgåeligt finde abnormaliteter, som man så skal forholde sig til – både som patient og som læge. Udover de ekstra undersøgelser, som følger i kølvandet på de tilfældige fund, kan det også føre til unødig bekymring hos patienten og man risikerer at gøre raske mennesker syge.” forklarer Camilla Aakjær Andersen.
” Tidligere forskning viser at jo mere eksplorerende lægen bliver med ultralyd, jo mere stiger risikoen for tilfældige fund og fejldiagnostik. Derfor er det vigtigt at de praktiserende læger følger anbefalingerne fra Dansk Almen Medicinsk Ultralyds Selskab og holder sig til de klinisk relevante fokuserede undersøgelser, hvor risikoen er lille.”
Af selv samme årsag fraråder Dansk Almenmedicisk Ultralyds Selskab (DAUS) også at praktiserende læger bruger ultralydscanning til screeningsundersøgelser,, hvor man undersøger raske befolkningsgrupper for potentielle sygdomme.
”Det er en sundhedspolitisk beslutning, om der skal udføres screening og hvordan det skal foregå. Det kræver en omfattende evaluering, hvor fordele holdes op mod eventuelle skadelige virkninger og screeningstestens præcision skal vurderes.,” forklarer Camilla Aakjær Andersen.
Et spørgsmål om samfundsøkonomi
For at ultralydsscannere kan blive udbredt som en del af overenskomsten mellem læger og regioner, skal økonomien forhandles på plads. En model kunne være, at regionerne indvilger i at betale en fast pris hver gang de praktiserende læger anvender ultralydsscanning ved en konsultation. På den måde vil lægerne få dækket deres udgifter til at indkøbe scannerne og bruge tid og penge på at tage de nødvendige ekstra kurser i at bruge dem.
Dels fordi scannerne trods alt stadig koster fra ca. 125.000 kr. og opefter at indkøbe, men også fordi scanningerne betyder, at en konsultation, der normalt er berammet til at vare mellem 10 og 15 minutter, kan trække ud og blive dobbelt så lang. Længere konsultationstid betyder færre patienter, og den knast skal læger og regioner også nå til enighed om.
Derfor afhænger ultralydsscannernes fremtid blandt danske praktiserende læger i høj grad af, om den igangværende undersøgelse kan påvise at der er økonomisk sund fornuft i at give praktiserende læger mulighed for at diagnosticere hurtigere og bedre - og at det giver et målbart færre antal indlæggelser på landets sygehuse.
Scannerne kommer med de unge
Uanset om ultralydsscannerne bliver en del af overenskomsten i 2025 eller ej, er Camilla Aakjær Andersen dog overbevist om, at scannerne fremover vil spille en stadig større rolle i det danske sundhedsvæsen. Dels fordi de praktiserende læger, der allerede har investeret i dem, oplever højere arbejdsglæde og bedre patientforløb, men også fordi teknologien allerede er udbredt blandt unge læger og studerende.
”Medicinstuderende i dag bliver uddannet til at ultralydsscanne som en del af medicinstudiet, og de fortsætter med at gøre det, når de kommer ud på hospitalerne i deres speciallægeuddannelse. Det bliver et helt naturligt redskab for yngre læger, som har et ganske andet forhold til teknologi end de ældre. Derfor vil det også være naturligt for dem at investere i ultralydsudstyr, når og hvis de etablerer sig som praktiserende læger,” siger hun.
”På den korte bane vil honoraret fra overenskomsten selvfølgelig have betydning for nogen, men på længere sigt tror jeg, det er uundgåeligt at ultralyd vil få en større plads hos alle klinikere. Den vigtigste opgave lige nu er at finde ud af i hvilke situationer brugen af ultralyd giver bedre patient behandling og i hvilke situationer brugen er uhensigtsmæssig” fastslår hun.
