Jakob Brodersen er journalist og forfatter og fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver især om teknologi og naturvidenskab.
Om et år træder nye EU-krav til techgiganter som Meta, Google og Amazon i kraft. De skal fremover bl.a. dokumentere, at de ikke bruger skadelige algoritmer, og de skal gøre det nemmere for brugerne at klage. Der er dog stadig usikkerhed om, hvordan reglerne reelt kommer til at fungere.
Techgiganter som Facebook og Google afskediger medarbejdere i titusindvis. Skrappere lovgivning og øget modstand mod datahøst tvinger virksomhederne til at gå nye veje, hvis de vil have en plads i fremtidens samfund. Det kalder på kontrol, regulering og krav om mere åbenhed, mener tech-forsker.
Ultralydsscannere er ikke længere forbeholdt specialister på sygehusenes radiologiske afdelinger. Om blot to år kan de blive en del af hverdagen i konsultationen hos landets 3500 alment praktiserende læger. Det kan betyde, at sundhedssystemet kan stille mere præcise diagnoser tidligt i sygdomsforløbet, men rejser samtidig nye krav til de i forvejen pressede konsultationer.
Da den tyske efterretningstjeneste for nylig angiveligt afværgede et forsøg på en voldelig revolution, kom det bag på de fleste. 25 højtstående medlemmer af det højrenationalistiske fællesskab Reichsbürger blev anholdt, anklaget for at ville kidnappe politikere, lamme infrastruktur og gennemføre et statskup. Men hvor kommer de højreekstreme rigsborgere fra, og hvad vil de?
Med den militære fiasko i Ukraine skriver Putins Rusland sig ind i en lang historie af fejlslagne militæroperationer. Talmæssigt overlegne, veludrustede hære har ofte måttet se sig slået af underlegne modstandere med hjemmebanefordel. Det fortæller lektor emeritus Gorm Harste, der trækker en rød tråd gennem de sidste 100 års krige frem til den fastlåste konflikt i Ukraine.
Helt ny metode gør det muligt at behandle sygdomme i hjernen. Ved hjælp af nanomolekyler kan forskere for første gang ’snyde’ hjernens forsvarsmekanismer og åbne en dør ind til hjernens blodkar. Det er kulminationen på årtiers forskning, og dansk hjerneforsker forventer, at det betyder effektiv behandling af sygdomme som Alzheimer og Parkinson inden for de næste tre til fem år.
Med sprængningerne af Nordstreamkablerne og attentater på det nordtyske jernbanenet, er sikringen af kritisk infrastruktur blevet et højaktuelt emne. Invasionen i Ukraine har ændret trusselsbilledet radikalt. Det stiller nye krav til både statslige og private aktører, der skal arbejde tættere sammen, mener forsker i global sikkerhed.
Genmodificerede afgrøder kan spare tonsvis af CO2 i landbruget, afskaffe behovet for sprøjtegifte og øge udbyttet på udsatte afgrøder, men europæisk lovgivning holder udviklingen tilbage. Hvis vi skal nå klimamålene, er vi nødt til at revurdere vores syn på GMO, mener professor i biovidenskab.
De eksploderende energipriser og afhængigheden af russisk olie og gas kunne have været undgået, hvis vi havde taget klimaudfordringen alvorligt noget før. Nu betaler vi prisen for vores manglende vilje til at handle hurtigt nok, siger energiforsker. Han frygter, at krigen i Ukraine ender med at sætte den grønne omstilling tilbage, og efterlyser handling frem for hockeystave.
Forsyningskrisen og krigen i Ukraine har startet en bevægelse i retning af mere lokal fødevareproduktion. Men kampen for at blive mindre afhængige af de globale forsyningskæder kan ende med at øge CO2-aftrykket fra vores fødevarer. Global samhandel, nye markeder og ny teknologi er afgørende, hvis vi skal nå klimamålene for fødevareproduktion.
Danske forskere bruger avanceret DNA-teknologi til at udvikle naturlige, biologiske metoder til at fremme planters vækst uden sprøjtegift. Om 5-10 år kan skadelige pesticider formentlig udfases – til gavn for grundvandet og biodiversiteten.
Efter Ruslands invasion af Ukraine er EU enige om at gøre sig uafhængig af russisk gas, men omstillingen er sort før den bliver grøn. Danmark kunne i princippet skrue op for gasproduktionen fra Nordsøen, men det er ikke nogen god ide, siger energiprofessor Brian Vad Mathiesen. I stedet mener han, at Danmark bør gå foran og gøre sig helt uafhængigt af fossile gasser.
GDPR-reglerne skal forhindre, at vores personlige data falder i hænderne på de forkerte. Men usikkerhed om reglerne betyder, at sundhedsforskere ikke kan udveksle data, der kunne gøre os klogere på sjældne sygdomme. Forsker efterlyser mere gennemskuelige regler.
Danmarks behov for strøm står til at blive mere end fordoblet over de næste tyve år. Flere elbiler på vejene og elektriske varmepumper i villaerne vil presse det eksisterende elforsyningsnet til det yderste. Hvis ikke vi skal risikere overbelastning og udfald, er der både brug for en udbygning af nettet, intelligente styringsløsninger og nye forbrugsvaner.
Et nyt EU-udspil vil betyde, at atomkraft fremover betragtes som grøn energi. Og ifølge en af Danmarks førende atomforskere kan det vise sig at være et godt supplement til sol og vind i Danmarks energimix. Han tvivler på, at vi kan nå målet om at blive emissionsfrie uden kernekraft.
Immunterapi er en ny behandlingsform, som aktiverer kroppens eget immunforsvar og lærer det at genkende kræftceller. Immunterapien har gjort sit indtog i kræftbehandlingen og kan på sigt betyde, at kræftpatienter udsættes for mindre kirurgi og kemoterapi.
Du skal vente længe på en ny mobiltelefon, en ny bil eller nye skjorter. Fragten af varer foregår i sneglefart på hele kloden. Men hvorfor? Få forklaringen på, hvorfor de globale forsyningskæder pludselig er stoppet til.
Godstransport på vejene er en af de store forhindringer for at indfri Danmarks klimamål. Større vogntog på motorvejene kan skære 15 pct. af CO2-udledningen, men lovgivningen spænder ben.
Batterier baseret på skimmelsvampe kan om fem år være med til at sikre at der altid er grøn strøm i det danske energinet. Det kan gøre os uafhængige af olie, kul og gas. Næste år bliver det første solcelleanlæg koblet til et svampebatteri.
Dyk ned i sektionerne
