Jakob Brodersen

Journalist og forfatter, Vid&Sans

Jakob Brodersen er journalist og forfatter og fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver især om teknologi og naturvidenskab.

Medvirker i:

Ny implantat-teknologi bør få os til at diskutere vores menneskelighed

Danske forskere har udviklet en mikrogenerator, der kan høste nok energi fra den menneskelige krop til at drive en pacemaker eller andre former for implantater. Det overflødiggør batterier og batteriskifter og får os til at smelte helt sammen med teknologien. Det er grundlæggende godt, men vi bør overveje og diskutere konsekvenserne, mener lektor i teknoantropologi.

EU vil forsvare sig i rummet

EU’s nye rumstrategi skruer op for mulighederne for at bruge rumteknologi til forsvar og sikkerhed. Det er på kant med gamle aftaler om at holde rummet fri for militær og våben, men det er en uundgåelig udvikling for at beskytte vital infrastruktur, siger astrofysiker.

PFAS-fund kan være toppen af isbjerget

Det kan tage mange år, før vi har overblik over forureningen med fluorstoffer (PFAS). Mange af stofferne kan vi slet ikke teste for endnu, og vi har kun begrænset viden om, hvor farlige de er. Et nyt forslag vil forbyde PFAS i EU, og det er en god begyndelse, mener miljøforsker.

Er Europa klar til den næste pandemi?

Da Corona skyllede ind over Europa i 2020, afslørede den store huller i EU’s sundhedssamarbejde. Grænserne mellem medlemslandene blev lukket i, og den gensidige solidaritet blev sat på prøve. En ny europæisk enhed skal sørge for, at EU vil være bedre forberedt og bedre til at samarbejde fremover. Vi får snart at se, om den er opgaven voksen, for den næste potentielle pandemi venter lige om hjørnet.

Sociale medier i et vadested

Techgiganter som Facebook og Google afskediger medarbejdere i titusindvis. Skrappere lovgivning og øget modstand mod datahøst tvinger virksomhederne til at gå nye veje, hvis de vil have en plads i fremtidens samfund. Det kalder på kontrol, regulering og krav om mere åbenhed, mener tech-forsker.

Ultralydsscannere giver praktiserende læger nye muligheder

Ultralydsscannere er ikke længere forbeholdt specialister på sygehusenes radiologiske afdelinger. Om blot to år kan de blive en del af hverdagen i konsultationen hos landets 3500 alment praktiserende læger. Det kan betyde, at sundhedssystemet kan stille mere præcise diagnoser tidligt i sygdomsforløbet, men rejser samtidig nye krav til de i forvejen pressede konsultationer.

Tyskland slås med sine indre dæmoner

Da den tyske efterretningstjeneste for nylig angiveligt afværgede et forsøg på en voldelig revolution, kom det bag på de fleste. 25 højtstående medlemmer af det højrenationalistiske fællesskab Reichsbürger blev anholdt, anklaget for at ville kidnappe politikere, lamme infrastruktur og gennemføre et statskup. Men hvor kommer de højreekstreme rigsborgere fra, og hvad vil de?

Historien gentager sig på Ukraines slagmarker

Med den militære fiasko i Ukraine skriver Putins Rusland sig ind i en lang historie af fejlslagne militæroperationer. Talmæssigt overlegne, veludrustede hære har ofte måttet se sig slået af underlegne modstandere med hjemmebanefordel. Det fortæller lektor emeritus Gorm Harste, der trækker en rød tråd gennem de sidste 100 års krige frem til den fastlåste konflikt i Ukraine.

Gennembrud i neuromedicin: Behandling af Alzheimer og Parkinson på vej

Helt ny metode gør det muligt at behandle sygdomme i hjernen. Ved hjælp af nanomolekyler kan forskere for første gang ’snyde’ hjernens forsvarsmekanismer og åbne en dør ind til hjernens blodkar. Det er kulminationen på årtiers forskning, og dansk hjerneforsker forventer, at det betyder effektiv behandling af sygdomme som Alzheimer og Parkinson inden for de næste tre til fem år.

Genmodificerede planter kan redde klimaet

Genmodificerede afgrøder kan spare tonsvis af CO2 i landbruget, afskaffe behovet for sprøjtegifte og øge udbyttet på udsatte afgrøder, men europæisk lovgivning holder udviklingen tilbage. Hvis vi skal nå klimamålene, er vi nødt til at revurdere vores syn på GMO, mener professor i biovidenskab.

Den forudsigelige energikrise

De eksploderende energipriser og afhængigheden af russisk olie og gas kunne have været undgået, hvis vi havde taget klimaudfordringen alvorligt noget før. Nu betaler vi prisen for vores manglende vilje til at handle hurtigt nok, siger energiforsker. Han frygter, at krigen i Ukraine ender med at sætte den grønne omstilling tilbage, og efterlyser handling frem for hockeystave.

Danmark skal vise vejen væk fra russisk gas

Efter Ruslands invasion af Ukraine er EU enige om at gøre sig uafhængig af russisk gas, men omstillingen er sort før den bliver grøn. Danmark kunne i princippet skrue op for gasproduktionen fra Nordsøen, men det er ikke nogen god ide, siger energiprofessor Brian Vad Mathiesen. I stedet mener han, at Danmark bør gå foran og gøre sig helt uafhængigt af fossile gasser.

Grøn omstilling presser fremtidens elforsyning

Danmarks behov for strøm står til at blive mere end fordoblet over de næste tyve år. Flere elbiler på vejene og elektriske varmepumper i villaerne vil presse det eksisterende elforsyningsnet til det yderste. Hvis ikke vi skal risikere overbelastning og udfald, er der både brug for en udbygning af nettet, intelligente styringsløsninger og nye forbrugsvaner.

Forstå forsyningskrisen

Du skal vente længe på en ny mobiltelefon, en ny bil eller nye skjorter. Fragten af varer foregår i sneglefart på hele kloden. Men hvorfor? Få forklaringen på, hvorfor de globale forsyningskæder pludselig er stoppet til.

Vil du også have din viden direkte fra forskere?

Dyk ned i sektionerne

Natur & Klima
Kunst & Kultur
Samfund & Individ
Teknologi & Univers
Krop & Sind
Ide & Tro
Menu