Krop & Sind
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Værd at vide om mænds rejsning til valentinsdag – og alle andre dage

Valentinsdag står for døren. Det er en af årets mest romantiske dage. Derfor kan det være godt at vide, hvad der faktisk sker i ikke mindst mandens ædlere dele, når søde ord, gaver og hede blikke får blodet til at koge – og rykke sydpå.

Krop & Sind
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

På mandag er det valentinsdag, og mange danskere har taget denne angelsaksiske skik til sig. Mange af os vil nok sætte pris på en romantisk middag, en kærlighedserklæring i form af en overdådig blomsterbuket eller måske endda en lille gave med et sødt kort fra den elskede på en af årets koldeste dage.

Den slags opmærksomhed kan undertiden føre til samvær af seksuel karakter, og denne mere kødelige kurtisering kan tage helt over fra de indledende og mere kyske tilnærmelser. Selvfølgelig kun med det fornødne samtykke på plads fra begge parter.

Artiklen her er en lille guide til både kvinder og mænd om, hvad der kan ske i det mandlige kønsorgan på valentinsdag, når romantikken virkelig folder sig ud. Den slags viden kan være ganske nyttig. Ikke bare på valentinsdag, men alle dage, da seksuel lyst jo er forudsætningen for artens overlevelse og garant for en hel del nydelse for dem der forstår at give sig hen.

Kritiske røster mener at vide, at det var smykke- og blomsterbranchen, som i to forsøg som et salgstrick introducerede deres kunder for valentinsdag som mærkedag for romantisk kærlighed. Først med mindre held i 1950’erne og igen i 1990’erne.

Lige siden har dagen tilsyneladende vundet indpas hos en del af danskerne ligesom andre angelsaksiske kulturadaptationer i disse år. Her tænker jeg ikke mindst på halloween, som på få år synes at have overhalet fastelavn i popularitet og kommerciel gennemslagskraft.

Dødsdag og forbudte bryllupper

Sankt Valentin af Rom var en kristen romersk præst, der ifølge nogle kilder kom i uføre, da han viede soldater og deres koner, til trods for at den romerske kejser havde nedlagt forbud mod ægteskab for sine soldater. Valentin blev derfor henrettet den 14. februar i år 269 for at krænke kejserens lov.

Til gengæld gik Valentin over i historien som en martyr og helgen, de kristne kunne tage i ed i kærlighedsspørgsmål. Og for at gøre en lang historie kort, så var den historie for god til ikke at blive udnyttet i kommerciel henseende godt og vel sytten et halvt sekel senere.

Den rette stimulation for at opnå rejsning må vi her forstå i bredest mulig forstand, idet en turteldue måske vil blive opstemt blot ved tanken om at skrive et kort til valentinsdag. Den anden måske bliver blød i knæene og får blussende kinder af at læse det og begynder at fantasere om mere end bare søde ord.

For en helt tredje skal der mere end søde ord eller fantasier til såsom fysisk stimulation i form af blød berøring eller håndfast forførelse alt efter smag og behag. Hvad der mere præcist kan gemme sig bag de ord, overlader jeg trygt til læserens egne fantasier.

Halvanden meter høj blodstråle

Mit ærinde her lige før valentinsdag er som sagt at give læseren indblik i, hvad der egentlig går for sig i det mystiske område af den del af kroppen, som vi af flere grunde kan kalde de ædlere dele. Hvis romantikken udvikler sig til seksuelt samkvem, er en velfungerende rejsningsrefleks uomgængelig. Den drives af nervesystemet, og den naturlige rejsningsrefleks opstår i et komplekst sammenspil mellem hormoner, nervesystem og lokale signalstoffer – blandt andet den giftige gas nitrogenoxid.

Nobelprisen i medicin blev i 1998 uddelt til Robert F. Furchgott, Louis J. Ignarro, og Ferid Murad for netop at beskrive, hvordan nitrogenoxid i små ugiftige mængder fungerer som biologisk aktivt signalstof blandt andet i svulmelegemerne i penis og klitoris. For både manden og kvinden kan få rejsning.

På fosterstadiet udvikler de samme byggesten sig henholdsvis til klitoris hos piger og penis hos drenge. Disse to strukturer beskriver vi læger derfor som udviklingsmæssigt analoge, da de begge ændrer størrelse, når de bliver fyldt med blod under seksuel ophidselse.

Hvis min kammerat Mikkel har en seksuel fantasi eller er sammen med sin partner i en intim situation, sender hjernen signaler til nederste del af rygmarven. Mikkels rygmarv katapulterer signalet via nervetråde videre til de tilførende blodkar til penis, pulsårerne, og til svulmelegemerne i penis.

Nervesignalet omsættes til et signal om, at der skal frisættes nitrogenoxid i svulmelegemerne, som derpå udvider sig med det resultat, at blodet fosser ned i penis og fylder svulmelegemerne. De bliver fyldt med blod og bliver fastere – de svulmer. Det er nu, effekten af have udvalgt den helt rigtige gave til valentinsdag virkelig viser sig.

Efter nogle minutter med tilstrømning af blod er trykket i penis omkring 110 millimeter kviksølv, hvilket svarer til knap 150 centimeter vand. Eller sagt på en anden måde: Hvis der gik hul i svulmelegemet på rejsningens højdepunkt, ville der stå en blodstråle knap halvanden meter op i luften. Det gør der nu sjældent i virkeligheden. Heldigvis.

Mænd kan ikke tænke med penis

Når Mikkels rejsningsrefleks kører som smurt i olie eller anden form for glidecreme – måske en oplagt gave til valentinsdag (?) – er trykket i penis højt og holdes inde af den hvide tykke, faste bindevævshinde, tunica albuginea. Med andre ord: Penis er hård, og stakkels Mikkel er helt og aldeles fanget af denne markante kropslige forandring og sin seksuelle lyst. Amorinerne oparbejdet gennem en hel valentinsdag bruser igennem kroppen.

Ikke kun Mikkel, men stort set gud og hvermand bliver indimellem beskyldt for at tænke med penis – eller et andet mere direkte udtryk. Men det kan nu videnskabeligt blankt afkræftes, at der foregår egentlig kognitiv virksomhed i penis under rejsning – og sådan set heller ikke på andre tidspunkter.

En blodfyldt penis afleder rigtignok hjernens opmærksomhed fra stort set alt andet end målet lige foran. De fleste logiske og pragmatiske tanker falder i baggrunden eller sløres, når forplantningsinstinktet, begæret og den seksuelle lyst er vækket fra sin slummer.

Måske er det dette fænomen, der har ført til anklagen om det sande udgangspunkt for mænds mentale virksomhed, men der er ikke det mindste spor af en hjerne i penishovedet. Nervesystemet er primært repræsenteret i penis ved følenerver og nervetråde fra det ubevidste eller autonome nervesystem til blodkarrene.

Den amerikanske komiker og skuespiller Robin Williams beskrev i et stand-up show penis’ evne til at stjæle mandens opmærksomhed på denne måde: ”Se, problemet er, at Gud giver mænd en hjerne og en penis og kun nok blod til at køre én ad gangen.”

Når trykket i svulmelegemerne når sit højeste punkt og står rank – eller peger lidt til en af siderne – afklemmes de blodårer, der fører blodet væk fra penis (eller klitoris) næsten fuldstændigt. Blodet kan ikke komme væk. Nu kan Mikkels rejsning vare et godt stykke tid og vedligeholdes, så længe han er opstemt, og rejsningen understøttes af velfungerende blodkar og nervebaner.

Med alderen eller sygdom kan hormoner, blodkar og nervebaner bliver mindre velfungerende, og rejsningsbesvær kan indtræde. Hvis Mikkel – og sikkert også hans partner – gerne vil holde fast i en velfungerende rejsning så længe som muligt, må han ud over lagengymnastikken efterstræbe daglig fysisk aktivitet, undgå overvægt og holde sig fra al tobak.

Det er sådan set de samme livsstilsfaktorer, der spiller ind på rejsningsbesvær som på hjerte-kredsløbssygdomme i bred forstand. Rejsningsbesvær kan vi faktisk i mange tilfælde – om end ikke altid – betragte som en kredsløbslidelse.

Ringe effekt, lykkelige forsøgspersoner

Det er naturligvis meget svært at adskille årsager til rejsningsbesvær skarpt, da fysik og psyke spiller meget tæt sammen i de fleste, hvis ikke alle tilfælde. I en række større undersøgelser har forskere kategoriseret årsagerne til mænds rejsningsbesvær, og i dem viser det sig hos mere end 80 % af mænd med rejsningsbesvær, at et fysisk problem er den dominerende årsag.

Det er også velbeskrevet, at samlivsproblemer, sorg og andre livskriser som for eksempel krigs- eller torturtraumer, en partners dødsfald eller kræftlidelse kan påvirke rejsningsevnen. I Danmark vil disse mænd og eventuelt deres partner have mulighed for at tale med en sexolog om forskellige aspekter af rejsningsbesværet og eventuelt få tilbudt forbigående eller længerevarende medicinsk hjælp.  

En sådan hjælp vil for nogle mænd handle om netop rygestop, vægttab og en kritisk gennemgang af medicinlisten eller alkoholvaner, mens det for andre mænd kan dreje sig om at få hjælp til at øge koncentrationen af ”giftgassen” nitrogenoxid i svulmelegemerne. Deres redning kom fra uventet kant.

I 1998 blev det medicinske præparat Sildenafil – bedre kendt under handelsnavnet Viagra – godkendt af den amerikansk fødevare- og medicinmyndighed, FDA. Det amerikanske medicinalfirma Pfizer skabte dog oprindeligt Sildenafil til at behandle forhøjet blodtryk og brystsmerter, angina pectoris.

Men efter tilbagemeldinger fra glade forsøgspersoner fandt Pfizer ud af, at stoffet desværre havde ringe effekt på brystsmerter, men lykkeligvis kunne fremkalde rejsning af penis. Typisk 30 til 60 minutter efter at manden havde indtaget en tablet. Selv hos mænd der havde haft svært ved at få sjoveren til at rette sig op i flere år.

Jagten på en stiv penis

Pfizer indså hurtigt værdien af en sådan effekt, en yderst indbringende bivirkning så at sige, og besluttede at markedsføre stoffet som noget nær et mirakelmiddel mod manglende nitrogenoxid i svulmelegemerne. Firmaet patenterede Sildenafil i 1996, og blot to år senere – en forbløffende kort tid sammenlignet med andre lægemidler – godkendte FDA Sildenafil til brug i behandling af "erektil dysfunktion", den nye medicinske betegnelse for rejsningsbesvær.

Sildenafil og lignende præparater virker netop ved at øge forekomsten af nitrogenoxid ved de glatte muskelceller i blodkar og svulmelegemer og dermed øge chancen for rejsning. I modsætning til den lidt mere gammeldags injektionsbehandling, som kan give rejsning uafhængigt af lyst eller stimulation og situation, vil Sildenafil og dets alternativer oftest skulle virke understøttende til den naturlige rejsningsrefleks, der kræver lyst og seksuel stimulation.

Injektionsbehandling vandt frem i begyndelsen af 1980’erne, efter at en nysgerrig og modig fysiologiprofessor, Giles Brindley, fra England havde injiceret sin egen penis med over 20 forskellige lægemidler for at finde frem til et effektivt rejsningsmiddel. Metoden anvendes fortsat, men ikke alle mænd er lige så modige som Brindley. Eller også foretrækker de at vente indtil valentinsdag, hvor romantik, lyst og stimulation kan hjælpe til.

Hvis Mikkel en dag skulle få svært ved at få sin egen John Dillermand op at stå af den ene eller anden årsag, men stadig gerne vil hygge sig i en intim stund med sin partner, får han dog ikke rejsning automatisk ved bare at sluge en Sildenafil-tablet eller én af samme type – stofgruppen betegnes PDE-5 hæmmere. Tabletten øger snarere chancen for at få rejsning, men stivheden fordrer, at Mikkel og partner er i den rette stemning og bliver seksuelt stimuleret. 

Og så er vi tilbage ved valentinsdag. For om noget må det være dagen, der kan tilvejebringe forudsætningerne for en naturlig rejsning. Der er intet som kærlige ord og berøringer samt måske gaver givet med omtanke og uden bagtanker, som hjælper lysten godt på vej. Og i så fald kan mennesket i kærlighedens navn og med Valentins velsignelse blive seksuelt opstemt og få rejsning. God valentinsdag.

BIOGRAFIER

Klinisk lektor, Aarhus Universitet
Jakob Kristian Jakobsen er specialist i urinvejskirurgi, overlæge på Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital, og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Han er forfatter til Penis, som udkommer primo 2023 i Aarhus Universitetsforlags Tænkepause-serie.

ANBEFALET TIL DIG

Menu