Der er de ting, vi nok alle kommer til at huske 2022 for; krigen i Ukraine, genåbningen af samfundet efter COVID19, og den første SV-regering i mere end 40 år. Og så er der de ting, som fylder for hver enkelt af os, alt efter hvilken stol, vi sidder på, og hvilke oplevelser vi selv har haft i årets løb.
Det sidste gælder også for landets mange forskere, der til dagligt har fokus rettet knivskarpt mod netop deres lille del af den store verden, vi alle er en del af. Nogle af de ting, de ser, har vi allerede hørt om – men andet er måske gået under de flestes radar, selvom netop dén viden faktisk kan betyde meget for os i fremtiden.
Derfor har Vid&Sans bedt ni forskere fra vidt forskellige fortælle os hvad man ser, hvis man kigger på 2022 med netop deres briller. Her i seriens andet kapitel, giver vi dig buddene fra musikvidenskaberen, datalogen og Ruslandsanalytikeren.
Mads Krogh
Ph.d. og lektor i populærmusikkultur
Anders Søgaard
Professor i maskinlæring
Mette Skak
Lektor i Statskundskab
Mads Krogh
Ph.d. og lektor i populærmusikkultur, Aarhus Universitet
”2022 var året, hvor musik- og ikke mindst koncertlivet kom ud af coronaens skygge. Roskilde Festival kunne med to års forsinkelse fejre 50års jubilæum, og landet over fyldte musikentusiaster plæner og spillesteder. Livemusik er en stadig vigtigere indtægtskilde for musiklivet, og sektorens tilbagevenden til fuld aktivitet var intenst imødeset.
Spørgsmål om unges opdragelse som festivalgængere og problemer med hvervning af frivillige prægede mediebilledet, og noget tyder på, at den umiddelbare entusiasme over genåbnede koncertsale allerede nu er blevet afløst af en vis afmatning på billetsalget – i hvert fald for mindre navne og spillesteder. Hos megastjerner og internationale koncertbureauer er der gang i butikken, som illustreret da Taylor Swift-fans i november fik Ticketmasters system til at bryde sammen. Ticketmaster ejes af verdens største koncertarrangør Live Nation, og episoden har fået amerikanske myndigheder til at diskutere, om koncernen er blevet for stor.
Også den indspillede musik nød fremgang i 2022, i hvert fald hvad angår streaming. Angiveligt oploades nu 100.000 numre dagligt på de store tjenester – med TikTok som en markant tilføjelse til tidligere etablerede tjenester. Musikselskaberne melder om stigende indtjening, mens den algoritmebaserede musikkuratering skaber debat om mere end blot musikeres indtjening.
Hvad skal man fx mene om pop-numre udgivet af AI-artister – altså ikke mennesker, men kunstige intelligenser, der laver ny musik? Her satte et nummer udgivet af kinesiske Tencent for nylig rekord med over 100 mill. streams. Og hvad med algoritmer, som er trænede på vestlige forbrugere, på mandsdominerede repertoirer og primært populærmusik? Der er både genremæssig og geografisk spredning i toppen af spillelisterne, men også markante køns- og racemæssige uligheder. Her er nok at diskutere også i 2023.”
Anders Søgaard
Professor i maskinlæring, Københavns Universitet
”Kunstig intelligens har været et buldrende tog de sidste ti år. Og er det til dels stadig: I 2022 blev der publiceret omkring 350.000 forskningsartikler indenfor kunstig intelligens (Hvem ved, måske ligger der banebrydende forskning gemt i bunken et sted?).
Den teknologi, der optog flest i år, er neurale netværk, der ‘oversætter’ beskrivelser til billeder og film. Neurale netværk, der har lært at associere en frase - f.eks. ’to giraffer i galop hen over Storebæltsbroen’ - med en række pixel-værdier, der tilsammen danner et billede af netop dét. Og så er kunstig intelligens blevet tilgængelig for langt flere sprog, blandt andet afrikanske sprog og kreolsprog.
Omvendt har den offentlige debat fået en anden tone. I 2021 foreslog EU-kommisionen ny regulering af kunstig intelligens. I løbet af 2022 er der blevet forhandlet, og der er blevet tilføjet og skrevet om i lovforslaget. I efteråret blev et tilsvarende amerikansk lovforslag præsenteret. Bliver 2023 året, hvor kunstig intelligens for alvor bliver reguleret?”
Mette Skak
Lektor på Institut for Statskundskab med speciale i Rusland, Aarhus Universitet
"Ukrainekrigens rædsler gør 2022 til et Annus horribilis i europæisk sikkerhedspolitik.
Ruslands storstilede angreb på Ukraine 24. februar og den fortsatte krig er Europas største militære konfrontation siden Anden Verdenskrig med en tabsratio blandt de russiske styrker som under Første Verdenskrigs skyttegravshelvede. Grusomhederne mod de ukrainske civile og deres masseflugt tyder på, at folkedrabet og fordrivelsen, herunder tvangsdeportationer ind i Rusland, er egentlige russiske krigsmål.
Men 2022 viste os en overraskende inkompetent russisk krigsførelse og et mirakuløst vellykket og heroisk ukrainsk forsvar.
Krigen har svejset ikke bare ukrainerne sammen, men også Norden gennem Sveriges og Finlands opgivelse af neutraliteten i erkendelse af, at Putins imperialistiske fantasterier truer hele Europa.
Opgivelsen af forsvarsforbeholdet svejser Danmark sammen med EU nu, hvor der er behov for maksimal europæisk solidaritet i en verden i opbrud. Håbet for fremtiden ligger tillige i de indre kriser, der har ramt de tre farligste diktaturer i international politik: Kina, Rusland og Iran.
Håbet ligger i, at selv svage internationale fora som FN og G20 ikke har været så handlingslammede endda i 2022."
