Danmark burde interessere sig langt mere for, hvordan atomkraft kan indgå i fremtidens bæredygtige energiforsyning.
Sådan lyder budskabet fra Danmarks førende atomforsker, Bent Lauritzen, der er sektionsleder for strålingsfysik på DTU og tilknyttet EU's EURATOM-program som ekspert.
Han vurderer, at atomkraft er uomgængeligt som supplement til vind- og solenergi, hvis vi vil indfri målsætningerne om emissionsfrihed i 2050. Atomkraft er en bæredygtig energiform, og derfor bør vi undersøge, om det giver mening at integrere atomkraft i den danske energiforsyning:
”Atomkraft kan medvirke til en grøn omstilling, og jeg kan ikke se nogen saglig grund til ikke at overveje atomkraft i den danske energiplanlægning,” siger Bent Lauritzen. ”Der kan være politiske bevæggrunde, der dikterer anderledes, og sikkert også mange følelser, der er koblet op på teknologien. Man skal ikke underkende følelsers betydning. Men vi bør lave en seriøs undersøgelse af, om atomkraftværker kan hjælpe os med at udfase olie, kul og gas.”
Når man tager alle faktorer med, er atomkraft mindst lige så bæredygtigt som de teknologier, der allerede bærer prædikaterne grønne og bæredygtige.
Bent Lauritzen, DTU
Grønt og stabilt
Efter 40 års fravær er atomkraft på vej tilbage på den hjemlige politiske dagsorden.
I marts sidste år fastslog EU's Joint Research Center, at atomkraft ikke gør skade på mennesker og miljø og derfor kan klassificeres som en grøn og bæredygtig energikilde. Derfor lagde EU-kommissionen i sidste uge op til, at investeringer i atomkraft skal klassificeres som grønne.
”Konklusionen var meget klar: Når man tager alle faktorer med, er atomkraft mindst lige så bæredygtigt som de teknologier, der allerede bærer prædikaterne grønne og bæredygtige,” siger Bent Lauritzen. ”Der kan være politiske, økonomiske eller andre hensyn, men der er ikke noget videnskabeligt grundlag for ikke at kalde atomkraft for en grøn teknologi.”
Derfor bør Danmark grundigt undersøge muligheden for at implementere kernekraft i fremtidens bæredygtige energiforsyning, mener han.
For selv om vi er kommet et godt stykke vej med sol- og vindenergi, er vi stadig langt fra at være i mål med den grønne omstilling. Vindmøller producerer kun strøm, når det blæser, og solceller kun når solen skinner. Selv om vi bruger mange ressourcer på at udvikle måder at lagre energien, bl.a. i brint og forskellige former for batterier, kan vi ikke undvære den sikre, stabile energiproduktion fra termiske værker, understreger Bent Lauritzen.
”Der er brug for styrbar strøm, der kan leveres uafhængigt af vind og vejr. Hvis man ikke vil bruge kul og naturgas, er der begrænsede muligheder. Det kan godt være vi kan klare os uden atomkraft i Danmark, fordi vi har gode vindressourcer og god mulighed for udveksling af strøm med vores naboer. Men på verdensplan kommer man ikke uden om atomkraft.”
Der er brug for styrbar strøm, der kan leveres uafhængigt af vind og vejr. Hvis man ikke vil bruge kul og naturgas, er der begrænsede muligheder.
Bent Lauritzen, DTU
Alle teknologier skal i spil
I modsætning til priserne på sol, vindenergi og batterier er prisen på at opføre atomkraftværker ikke faldet over de sidste ti-tyve år. Det er stadig en ganske omkostningstung affære, men det skal man ikke nødvendigvis lade sig afskrække af, hvis man ønsker at opnå en bæredygtig energiforsyning, siger Bent Lauritzen.
Den billigste måde at producere en kWh strøm på, hvis man regner alle omkostninger til opførelse, drift og evt. bortskaffelse af affald med, er strøm fra landbaserede vindmøller.
Men selv om strømmen er billig at producere ved kilden, er det dyrt for samfundet at læne sig op ad en enkelt teknologi. Fordi det enten blæser eller ikke blæser, falder nytteværdien af vindmølle-strømmen, i takt med at der opføres flere og flere. Især hvis det betyder, at de termiske værker skal ligge stille i blæsevejr, forklarer han.
”Den billigste løsning er at kombinere de forskellige teknologier. Uanset at atomkraft ikke er faldet i pris de sidste ti-tyve år og kan se dyr ud på papiret, er det den løsning, som mange lande vælger; Frankrig, Storbritannien, Finland og mange lande i Østeuropa. De anser det for at være den billigste grønne løsning, selv om værkerne er dyre at opføre,” pointerer Bent Lauritzen.
A-kraft er ikke til at komme uden om
Det er dog ikke alle steder, at begejstringen for kernekraft er lige stor. I Tyskland har man vedtaget at lukke sine atomkraftværker, og det samme er ved at ske i Sverige. Men de beslutninger er taget ud fra politiske overvejelser, ikke hensyn til økonomi eller bæredygtighed, påpeger Bent Lauritzen.
Mellem 80 og 85 pct. af verdens energiforsyning kommer fra fossile brændsler, og forbruget er kraftigt stigende. Allerede i dag dækker atomkraft på verdensplan en større del af energiforsyningen end vind og sol tilsammen. Og fordi det er en grøn teknologi, er vi nødt til at forholde os til den.
”Vi er milevidt fra at have en grøn omstilling, hvor vi fjerner os fra de fossile brændsler. Jeg tror ikke det er realistisk at gennemføre den, hvis ikke vi tager alle teknologier i brug. Vi skal bruge vind, vi skal bruge sol, vi skal bruge atomkraft og alle de kendte teknologier, som kan give en bæredygtig udvikling.”
Problemerne skal med på vægtskålen
Debatten er dog ikke sort-hvid, erkender han. Der er problemer med atomkraft – bl.a. håndtering af det højaktive brændselsaffald, der er et biprodukt til energiproduktionen, og sikkerheden omkring anlæggene. Ulykkerne ved Tjernobyl i 1986 og Fukushima i 2011 står stadig klart i de flestes bevidsthed.
Selv om teknologien på atomkraftværker grundlæggende har været den samme siden 1970’erne, bliver sikkerheden løbende forbedret. Både når det handler om at forebygge ulykker og forhindre udslip af radioaktive stoffer, hvis en ulykke alligevel skulle indtræffe.
På de nyeste værker i Frankrig er risikoen for et alvorligt uheld ifølge Bent Lauritzen således op til 100 gange mindre end tidligere. Det ændrer dog ikke på, at sikkerhedsaspektet er en væsentlig parameter i overvejelserne omkring kernekraft.
”Problemstillingerne skal frem i lyset. De skal kvantificeres, så vi kan vurdere hvor slemme de er i det samlede billede,” understreger Bent Lauritzen.
Et atomkraftværk i Danmark?
Bent Lauritzen vil ikke som udgangspunkt fastslå, at det vil give mening at anlægge et atomkraftværk i Danmark. Men han efterlyser en grundig undersøgelse, der kan danne et ordentligt beslutningsgrundlag.
Sidst den slags var under overvejelse herhjemme, var under Anker Jørgensens regering i slutningen af 1970erne, og meget har ændret sig siden da. Dengang var energiforsyningen baseret på få centrale termiske værker, hvor forsyningen i dag er domineret af vindmøller. Og netop det potentielt gode samspil mellem kernekraft, vind og sol giver god grund til at undersøge muligheden grundigt, siger Bent Lauritzen.
”Vi bør træffe valget baseret på viden, og vi bør absolut undersøge det. Jeg vil ikke springe til en konklusion, men jeg kunne forestille mig, at resultatet af sådan en undersøgelse vil vise, at det giver god mening at se på atomkraft i den danske energiforsyning.”
