Natur & Klima
Foto: Maxime Gilbert

Biavl er ikke godt for den vilde natur

Honningbien er ikke en truet dyreart, og den gavner ikke biodiversiteten. Tværtimod. I dag sætter vi bistader op i nationalparker og fredet natur, og det gør mere skade end gavn.

Natur & Klima
Foto: Maxime Gilbert

En sommerdag i Nationalpark Thy. En klithede med sjældne blomster som klitrose og klokke-ensian. Et par honningbier summer omkring planterne og spreder deres pollen. Så bliver det næsten ikke mere naturligt – og dog. For honningbien hører slet ikke hjemme i naturen.

”Honningbien er et husdyr og har intet med natur at gøre. Det er 100 pct. et landbrugsdyr, som vi bare slipper løs i naturen, hvor den kan lave en masse ravage. Den gør intet godt for biodiversiteten, faktisk tværtimod,” siger Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, hvor han leder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

Da National Geographic i 2019 spurgte deres læsere, hvilken dyreart de helst ville dedikere deres liv til at redde, var der én suveræn topscorer: bien.

Bierne er en af de grupper af arter, som er allermest truet i Danmark.

Carsten Rahbek, professor ved Københavns Universitet

Og der er god grund til at passe bedre på bierne, mener Carsten Rahbek. Problemet er bare, at det er de forkerte bier, vi passer på.

”Mange tror at bien er én art, honningbien, men der er faktisk mindst 240 vilde bi-arter alene i Danmark. Det er en af de grupper af arter, som er allermest truet i Danmark, og en del arter er allerede uddøde. Så de har det ikke godt,” siger Carsten Rahbek.

De vilde bier er ganske rigtigt en afgørende del af naturen, og mange af arterne er truet. Den vilde honningbi, der før levede vildt i Danmark, uddøde i 1980’erne.

De honningbier, vi kender i dag, lever derimod i bedste velgående. Ifølge Dansk Biavlerforening er der over 6 milliarder af dem i Danmark. Og de har ikke meget til fælles med deres vilde forgængere.

”Lyserøde slagtegrise er ikke vildsvin, og malkekøer er ikke urokser. Det er husdyr på samme måde som den moderne honningbi. Den er en blanding af forskellige racer af honningbi fra især det kontinentale Europa syd for Danmark, som man har avlet videre på for at skabe den mest robuste bi til honningproduktion,” siger Carsten Rahbek.

Honningbien presser naturen

Selv om honningbien som husdyr ikke har meget med vil natur at gøre, sætter vi i Danmark bistader op i nationalparker og andre beskyttede naturområder. Men er det ikke trods alt bedre end ingenting? Honningbierne kan vel godt gøre nytte, selv om de hverken er vilde eller ”naturlige”?

Lad os vende tilbage til Nationalpark Thy, et af de få steder i Danmark med ægte vild natur.

En vild blåhat-jordbi summer rundt i klitheden efter nektar. Men en horde af husdyr har allerede tømt området for føde. Få meter væk er 60.000 tamme honningbier nemlig flyttet ind i et tørt og dejligt bistade, hvor den flinke biavler supplerer deres kost med sukkervand. Så er festen slut for blåhat-jordbien og måske også for blåhatten – den blomst, der var biens livret.

”Den videnskabelige konsensus er, at honningbier presser og konkurrerer med de vilde bier. Forskere diskuterer hvor slemt det er, og om problemet rækker 200 meter eller 2 kilometer omkring bistadet. Men honningbier gør i hvert fald intet godt for naturen, det er helt sikkert,” siger Carsten Rahbek. 

Det er en misforståelse, at man redder naturen ved at sætte honningbier ud

Carsten Rahbek, professor ved Københavns Universitet

Alligevel sætter man i Danmark kommercielle bistader ud i fredet natur, og ironisk nok sker det i økologiens navn. For at kalde honning økologisk, må bierne nemlig kun have spist af blomster, der ikke er sprøjtet. I et intensivt opdyrket land som Danmark levner det kun meget lidt plads til økologisk honningproduktion, hvilket fremgår af Landbrugsstyrelsens kort over områder, der er godkendt til økologisk biavl i 2021.

Naturen kan passe sig selv

Den folkekære honningbi er altså noget skidt for naturen og absolut ikke truet. Hvorfor går mange af os så pludselig rundt og tror, at det er vigtigt at ’redde’ den?

Professor Carsten Rahbek mener, det skyldes en forvrængning af nogle ellers korrekte kendsgerninger. Ifølge en FN-rapport er 9 pct. af verdens fødevareproduktion afhængig af bestøvere, og også naturens blomster kræver bestøvning.

”Bier er enormt vigtige – både for mennesker og natur. Det er er bare ikke de samme bier, vi taler om. Det er en misforståelse, at man redder naturen ved at sætte honningbier ud,” siger Carsten Rahbek.

Naturen i Danmark er trængt op i en krog. Egentlig vild natur eksisterer kun i små lommer omgivet af landbrug og mennesker, og mange naturlige arter har det svært.

Det eneste, der virkelig gavner de truede arter, er at give mere plads til vild natur

Carsten Rahbek, professor ved Københavns Universitet

”Nogle truede blomster lever kun i få naturområder i Danmark, og blomster kræver jo bestøvning. Så det lyder jo umiddelbart logisk, at vi sætter en masse bier ud for at hjælpe dem med bestøvning. Sådan fungerer det bare ikke,” siger Carsten Rahbek.

De få steder, hvor der findes uberørt natur og sjældne blomster, vrimler det nemlig også med vilde bier, sommerfugle og andre bestøvende insekter. Hvis blomsten er der, kommer bien – og omvendt.

”Naturen danner balancer. Der er ingen planter i den vilde natur, der står akut og mangler bestøvning fra en honningbi. Tværtimod. Når man introducerer en monokultur, som husdyrhold er, så sænker man ofte biodiversiteten og skader de skrøbelige og komplekse balancer i økosystemerne,” siger Carsten Rahbek.

Ifølge ham er der kun én rigtig måde at beskytte den vilde natur: at holde fingrene væk, minimere al påvirkning udefra og lade den passe sig selv.

Bierne ud i marken

Ifølge Carsten Rahbek har honningbien én vigtig plads: i landbruget. Rapsmarker og frugtplantager er f.eks. afhængige af bestøvning, og her kan kommercielle bistader passe afgrøderne og give os lækker honning med i købet.

De hører bare ikke hjemme i den vilde natur.

”Det eneste, der virkelig gavner de truede arter, er at give mere plads til vild natur. Alt det der med ’bi-hoteller’ og markblomster i stedet for græsplæner er fint nok. Det er hyggeligt med lidt liv, og derfor gør jeg det også i min egen have. Men man må ikke tro, det hjælper de truede arter. De har brug for én ting, og det er ægte vild natur,” siger Carsten Rahbek.

De bier og andre arter, som kan leve i en villahave eller langs en landevej, trives i forvejen fint i Danmark. Vild natur med høj biodiversitet er til gengæld en sjældenhed, og derfor giver det for Carsten Rahbek ingen mening, at vi ikke lader naturen være vild de få steder, vi har tilladt den at findes.

”Ideelt set skulle vi selvfølgelig have meget mere natur. Men i et land, hvor næsten alt er opdyrket, er det helt vildt, at vi vælger at drive landbrugsproduktion midt i de ganske få områder, vi har afsat til vild natur. Det er slemt nok, at naturen har så lidt plads, og så presser vi den yderligere med husdyr,” siger Carsten Rahbek.

Men måske er der et skred på vej. Efter kritik fra fagfolk vedtog Folketinget i juni at udfase biavl i de nye naturnationalparker. Det er dog fortsat tilladt – og udbredt – at sætte bistader op i nationalparker, Natura2000-områder og anden fredet natur.

Ifølge Carsten Rahbek bør det stoppes: Honningproduktion hører lige så lidt til i vild og fredet natur som svinestalde eller malkekvæg.

Læserhenvendelse

På Vid&Sans modtager vi mange spørgsmål og kommentarer fra vores medlemmer. Dem forsøger vi løbende at besvare i vores artikler og podcasts. En del af kommentarerne handler om natur og biodiversitet – Som dette spørgsmål fra Lis Rathsach i Hillerød.

”Jeg kunne godt tænke mig, at I dykkede ned i debatten om vilde bier, som er nødvendige for biodiversiteten, og dilemmaet med husdyret honningbi. Biodiversitetseksperter med viden om vilde bier, overtrumfes ofte af hensyn til honningbiavl, som jeg forstår det.”
På Vid&Sans modtager vi mange spørgsmål og kommentarer fra vores medlemmer. Dem forsøger vi løbende at besvare i vores artikler og podcasts. En del af kommentarerne handler om natur og biodiversitet – Som dette spørgsmål fra Lis Rathsach i Hillerød.

”Jeg kunne godt tænke mig, at I dykkede ned i debatten om vilde bier, som er nødvendige for biodiversiteten, og dilemmaet med husdyret honningbi. Biodiversitetseksperter med viden om vilde bier, overtrumfes ofte af hensyn til honningbiavl, som jeg forstår det.”

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans. Skriver om bl.a. natur, sundhed, teknologi og miljø.
Professor, Københavns Universitet
Professor på Københavns Universitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Han forsker i biodiversitet og har blandt andet beskæftiget sig med naturfredning, skove og beskyttelse af økosystemer.

ANBEFALET TIL DIG

Menu