Krop & Sind
Foto: Ritzau/Scanpix. Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Børns motorik er en nød, vi ikke har knækket

Knap hvert tredje barn har besvær med motorikken ved skolestart, og 5-7 pct. har decideret motoriske vanskeligheder. Sådan har det været i årevis, men hvorfor? Bevæger børn sig for lidt - eller forkert? Eller spiller en ukendt udviklingsforstyrrelse ind?

Krop & Sind
Foto: Ritzau/Scanpix. Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Knap hvert tredje barn, der begynder i skole, har besvær med at udføre almindelige bevægelser som at hoppe og lande på samlede ben, gribe en bold, stå på ét ben eller gå på en 8 cm bred line. Det gælder lidt flere drenge end piger - og samlet set 29 pct.

For 6,3 pct., altså godt én i hver klasse, er der mere udbredte motoriske vanskeligheder, viser temarapporten Motorisk udvikling ved indskolingsalderen fra databasen Børns Sundhed, Syddansk Universitet. Undersøgelsen vedrører skoleåret 2018/19 og er baseret på sundhedsplejerskernes indskolingsundersøgelser i 0. eller 1. klasse i 13 kommuner. Hvis et barn får tre bemærkninger eller flere i den motoriske test, defineres det som ’motoriske vanskeligheder’.

Siden skoleåret 2007/08, hvor Databasen Børns Sundhed begyndte at indsamle data fra indskolingsundersøgelser, har andelen af børn med motoriske vanskeligheder ikke ændret sig. Den ligger konstant på 5-7 pct. På trods af en vedvarende indsats både nationalt og i mange kommuner for at få børn til at bevæge sig mere, har børnene altså ikke generelt fået bedre motorik.

Der er ikke mange forklaringer at hente i forskningen, fortæller Lise Hestbæk, professor i muskel- og skeletbesvær på Syddansk Universitetet. Hun har bl.a. stået bag et forskningsprojekt om motorisk stimulering af børnehavebørn.

”I forhold til, hvor meget en dårlig motorik kan præge et barn, og hvor mange områder motorikken spiller ind på, er det utroligt, så lidt forskning der er lavet,” siger hun.

”Vi har i mange år haft fokus på fysisk aktivitet, men det er formentlig ikke nok. Et barn, der kører mooncar en hel dag på legepladsen, får f.eks. ikke en bedre balance af det. Der skal noget andet til,” påpeger hun.

”Børn med motoriske vanskeligheder oplever måske, at de ikke kan det samme som andre, og det kan påvirke deres selvværd. De bevæger sig typisk ikke så meget som andre børn, så de får ikke samme stimulation. Det er en dårlig cirkel,” forklarer hun.

Motoriske vanskeligheder går ikke over

Motoriske udfordringer ser ud til at følge børnene over mange år: I 8-10-måneders alderen får ca. 10 pct. af børnene bemærkninger til deres motorik fra sundhedsplejersken, viser rapporten Sundhedsplejerskers bemærkninger til motorisk udvikling fra Databasen Børns Sundhed. Især børn, der er født for tidligt, får bemærkninger.

Der er en signifikant sammenhæng mellem bemærkninger til motorikken i første leveår og motoriske vanskeligheder ved indskolingsundersøgelsen i 0.-1. klasse.

Når børnene mange år senere går ud af skolen, ses der igen en sammenhæng: Blandt børn med motoriske vanskeligheder, altså mindst tre bemærkninger ved indskolingsundersøgelsen, ses en øget forekomst af overvægt ved udskolingen. Blandt de motorisk udfordrede er 26 pct. overvægtige ved udskolingsalderen. Blandt andre børn gælder det 17 pct.

Motorik hænger sammen med sprog og trivsel

Børns motoriske udvikling ser ud til at hænge tæt sammen med udviklingen på andre felter: Sprog, social kontakt, skoletrivsel og overvægt. Rapporten om motorisk udvikling ved indskolingsalderen viser flere interessante sammenhænge:

Børn, der har sproglige udfordringer, har tre gange større sandsynlighed end andre børn for også at have motoriske udfordringer, henholdsvis 15 og 5 pct.

Børn, der har problemer med forholdet til deres jævnaldrende, har også tre gange større sandsynlighed end andre for at have motoriske udfordringer: 15 pct. mod 6 pct.

Også hvad angår skoletrivsel er der tydelig forskel: Blandt de børn, der angiver lav skoletrivsel, har 10 pct. motoriske vanskeligheder, mens det kun gælder 6 pct. af andre børn.

Fysisk aktivitet og overvægt er andre områder, hvor børn med motoriske vanskeligheder er overrepræsenterede. Blandt børn, der ikke er fysisk aktive i mindst en time om dagen, er der tre gange så mange, der har motoriske vanskeligheder (16 pct.), som blandt børn, der er aktive i mindst en time om dagen (6 pct.) Og børn, der er overvægtige, har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for motoriske udfordringer, som børn, der ikke er overvægtige.

Børn, der har andre problemstillinger, har altså ofte også noget med motorikken at slås med.

Træning i børnehaver hjalp ikke meget

Lise Hestbæk stod i 2016-19 for forskningen bag det såkaldte Svendborg-projekt, Aktive børn i dagtilbud, der undersøgte, om man med en målrettet indsats i børnehaven kan forbedre børnenes motoriske færdigheder og dermed også deres helbred, trivsel og kognitive funktion.

17 børnehaver i Svendborg Kommune medvirkede i et lodtrækningsprojekt, hvor pædagogerne i halvdelen af børnehaverne kom på en uges kursus og selv udviklede den motoriske træning, de skulle tilbyde som en voksenledet aktivitet i 45 minutter hver dag. Lise Hestbæk fortæller:

”Vi ville sikre, at stimuleringen ikke kun handlede om mere fysisk aktivitet, men om motorisk træning med fokus på blandt andet de primære sanser, balance, finmotorik og grovmotorik. Og så ville vi sikre, at pædagogerne fik viden og fortsatte træningen i en lang periode. Den del lykkedes.”

Resultaterne blev dog ikke så stærke, som gruppen bag projektet havde håbet. Overordnet kunne man efter 6, 18 og 30 måneder ikke se signifikant forskel på de børn, der fik træning, og de børn, der ikke fik træning, når det gjaldt det motoriske niveau.

”En forklaring kan være, at Svendborg Kommunes børn generelt er i den gode ende motorisk, hvilket en af vores tests bekræftede. Kommunen har satset på mere bevægelse for børn i mange år. Så kan det være svært at flytte børnenes niveau yderligere,” siger Lise Hestbæk.

Der var dog en lille effekt i den halvdel af børnehaverne, hvor børnene samlet set havde det dårligste motoriske niveau. 

”Det, man kan udlede af projektet, er, at man skal bruge krudtet på de børn, der har det laveste udgangspunkt. En børnehave, hvor børnene generelt har et lavt motorisk niveau, kan godt gøre noget for at hjælpe dem. Men de 10-15 pct. dårligste børn skal sandsynligvis have en mere individuel stimulering, end vi kunne give i projektet,” siger hun og tilføjer, at langtidsvirkningerne af træningen vil blive målt hen over de næste år.

Andre indsatser kan dog godt have en effekt. Ifølge Databasen Børns Sundhed er erfaringen, at der ofte ses et fald i andelen af børn med motoriske vanskeligheder ved skolestart, hvis en kommune gør en særlig indsats med mere bevægelse og motorisk træning i daginstitutionerne. Der er store kommunale forskelle på, hvor mange børn, der har motoriske vanskeligheder ved indskolingen.

I november 2021 holdt Syddansk Universitets Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) et webinar om motorik. Her blev der samlet op på den internationale forskning om effekten af forskellige motorikindsatser. Hovedparten af studierne påviste, at der var en mindre effekt på børnenes motoriske færdigheder, men studierne var ikke gode nok til, at man kunne konkludere noget om, hvilke øvelser der skal til, omfanget af træning osv.

Konklusionen var, at indsatser for at forbedre børns motoriske færdigheder ser lovende ud, men de forskellige internationale studier er så forskellige, at det er svært at konkludere noget samlet om effekten.

Udviklingsforstyrrelse kan spille ind

Der kan også være en anden årsag til, at det ikke er lykkedes at nedbringe andelen af børn med motoriske vanskeligheder. Internationale undersøgelser tyder på, at ca. 5 pct. af alle børn har en motorisk udviklingsforstyrrelse, DMCD (Developmental Motor Coordination Disorder), tidligere blot DCD.

DMCD er relativt ukendt herhjemme, selv om den har været på diagnoselisten siden 1994. Ifølge Vibeke Grandt, der er lektor med speciale i børnefysioterapi på fysioterapeutuddannelsen ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, har lande som Sverige, Holland, Australien og Canada langt mere fokus på DMCD, end vi har herhjemme. Hun fortæller:

”Børn med DMCD har svært ved at lave sammensatte bevægelser. Et eksempel: De kan løbe, og de kan sparke til en bold, men de har svært ved at spille fodbold, for her skal de også bruge rum- og retningsfornemmelse og kæde det sammen med, hvor medspillerne og modspillerne er på banen, og hvor målet står. Det er komplekst, og det har de svært ved. Så de er ofte ikke med i legen.”

Evnen til at planlægge og udføre sammenkædede bevægelser trænes bedst, når børn selv skal planlægge og udføre opgaver, f.eks. tage tøj på eller bygge en hule. Det sker ikke, når forældrene gør det for dem. Vi gør altså børnene en bjørnetjeneste, når vi hjælper dem for meget. De skal selv, forklarer Vibeke Grandt.

”Hvis børn har svært ved at lave komplekse, sammensatte forløb af bevægelser, kan de have svært ved at overskue den uforudsigelighed, der er i leg, og de kan hurtigt få det svært socialt. Det er et problem, vi bør tage hånd om. En del forskning peger på, at vi kan gøre meget for de her børn – de kan trænes og komme op på et alderssvarende niveau. Men det har trange kår i Danmark, for det kræver jo, at de bliver opdaget,” påpeger hun og henviser bl.a. til et metastudie om DCD og fysisk træning.

Vibeke Grandt efterlyser et bredere syn på motorik og bevægelse:

”Det er ikke nok, at sundhedsplejersker undersøger motoriske milepæle, som at børn kan gribe en bold eller stå på ét ben. Børn skal også udvikle kompetencerne til at kunne planlægge, hvad de vil, og udføre lange rækker af bevægelser med et formål. Om de kan dét, kan kun iagttages i børnenes leg i hverdagen,” påpeger hun. Hun  efterlyser, at børnefysioterapeuter får mulighed for at lave denne type undersøgelser.

At børnene bør hjælpes på en eller anden vis, er Lise Hestbæk enig i. Hun siger:

”Med de sammenhænge, vi ser mellem motorisk niveau og sprog, trivsel, fysisk aktivitet og overvægt, så må vi fortsætte med at prøve at finde den rette metode til at hjælpe børnene. Men vi ved ikke nok fra forskningen endnu.”

Vil du vide mere?

Se tre webinarer om børns motorik fra november 2021, hos FIIBL, Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring, Syddansk Universitet:

Webinar 1: Motorik - udfordringernes omfang og årsager

Webinar 2: Bevægelse i børnehaver, vuggestuer og dagplejer

Webinar 3:  Fremtidige indsatser og vidensopbygning

Databasen Børns Sundhed: Rapporter om bl.a. børns motorik

Læs om Svendborgprojektet, som ’Aktive børn i Dagtilbud’ er en del af.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og redaktionskoordinator hos Vid&Sans. Skriver især om bevægelse og bevægelser: Idræt og motion, sundhed, foreninger og civilsamfund.
Professor, Syddansk Universitet
Professor i muskel- og skeletbesvær ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, og seniorforsker på Kiropraktorernes Videnscenter. Ph.d.
Lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Lektor med speciale i børnefysioterapi, Fysioterapeutuddannelsen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Cand. scient. san.

ANBEFALET TIL DIG

Menu