Hvad ligger bag vores lyst til at bevæge os? Blandt andet selvtillid og motivation, påpeger forskere, der indkredser det i begrebet ’kropslig dannelse’. Nu har danske forskere fået et nyt instrument til at styrke bevægelsesglæden.
Selv om næsten alle mindre børn går til idræt i fritiden, og alle har bevægelse i skolen, ligger danske børn lavt i en ny, international måling af børns fysiske aktivitet. Vi bør have en ny diskussion af bevægelse i skolen, mener forsker, for al bevægelse er ikke lige godt, hvis sundheden skal op.
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er langt mindre aktive i idrætsforeninger end etniske danskere. Dermed går indvandrere glip af at deltage i lokale klubfællesskaber. I fitnesscentre, derimod, er de næsten lige så godt repræsenteret som danskerne. Det handler om kultur.
Til november ruller VM-bolden hen over Qatars veltrimmede grønsvær efter en lang og lunefuld kamp om værtskabet. Men hvorfor ønsker lande som Qatar, Rusland og Danmark egentlig at være vært for den slags enorme sportsbegivenheder? Svaret er ofte en blanding af penge, prestige og popularitet. Men om værtslandets når i mål med sine ambitioner, afhænger i sidste ende af meget mere end kun resultatet på banen.
De fleste skruede ned for motion og idræt under nedlukningerne. Men dem, der i forvejen var aktive, holdt sig i gang, og dem, der ikke rørte sig særlig meget, blev endnu mindre aktive – med øget risiko for sygdom og dårlig trivsel til følge. Hvordan bliver flere aktive igen?
Knap hvert tredje barn har besvær med motorikken ved skolestart, og 5-7 pct. har decideret motoriske vanskeligheder. Sådan har det været i årevis, men hvorfor? Bevæger børn sig for lidt – eller forkert? Eller spiller en ukendt udviklingsforstyrrelse ind?
Cykling kan yde et afgørende bidrag til klima og folkesundhed. Men mange tager stadig bilen, også på korte ture. En omfattende, ny kortlægning kaster nyt lys over, hvad der får os til at vælge cyklen til eller fra.
Dyk ned i sektionerne
