I kølvandet på det tragiske mord på 22-årig Mia Skadhauge Stevn har emner som kvindedrab og vold mod kvinder fået fornyet opmærksomhed i den offentlige debat.
I den seneste trusselsvurdering fra Politiets Efterretningstjeneste nævnes incels igen som en del af det generelle trusselsbillede, efter at være blevet introduceret i vurderingen sidste år.
Incel står for involuntary celibate, altså ufrivilligt cølibat, og dækker over en stor og voksende gruppe af mænd, der føler sig afskåret fra at opnå seksuel kontakt med det modsatte køn.
Nogle af disse har samlet sig i store online-fællesskaber med betydeligt voldspotentiale. Deres fora og chatrooms er domineret af en radikal og voldelig kvindefjendsk ideologi: Der fantaseres frit om legalisering af voldtægt og et antifeministisk utopia, hvor manden har generobret sit naturlige overherredømme, og kvinden er reduceret til en fødemaskine og seksuel servicefunktion.
Og desværre bliver det ikke altid ved fantasierne. Incel-fænomenet er vokset eksplosivt som en transnational trussel de seneste 10 år, ikke mindst i USA, hvor flere og flere forbrydelser kan henføres direkte til Incel-ideologien – fra chikane og overfald til voldtægter, skoleskyderier og andre terrorlignende handlinger.
Det er glædeligt, at PET tager problemet alvorligt herhjemme. Men myndigheder og medier er stadig tilbageholdende med at forstå de mange udbrud af incel-motiveret voldsangreb som terrorhandlinger.
Hvad og hvem er incels?
3. februar 2022 blev en 27-årig nordjyde fra Hobro dømt for at have planlagt drab ved flere skoleskyderier.
Hans motiver var formet af incel-ideologien, som netop artikulerer oplevelsen af at være frasorteret, afvist og holdt udenfor.
Incel-tænkningen bunder i frustrationer over at være udelukket fra romantisk og seksuelt samkvem med kvinder. I online-fora og chatrooms dyrker incels en voldelig misogyni, hvor feminisme er roden til alt ondt, og udveksler forslag til, hvordan man kan tilbagerulle kvinders rettigheder og genindføre mere traditionelle kønsroller. Kønnenes lighed opleves som et tyveri af mændenes førsteret: Kvinders rettigheder undertrykker mænds rettigheder, og kvinders frigørelse er mænds undertrykkelse.
Nogle hævder, at sex er en menneskeret, og mener derfor at man bør lovliggøre voldtægt. De fantaserer om male supremacy – et utopisk samfund, hvor kvinder underlægger sig alle mandens ønsker, og hvor voldtægt og mord på kvinder er normaliseret.
På Incels.me og i grupper på 4chan, Reddit mv., har man kunnet læse, at kvinder ikke er andet end deres kønsdele og at kvindens eneste funktion er at være en fødemaskine, sammen med fantasier om, hvordan det ville være at overfalde sine kvindelige familiemedlemmer, og om indretningen af et samfundssystem hvor der ikke eksisterer feminisme.
Man har forsøgt at inddæmme denne hadefulde virtuelle verden ved at lukke diverse incel-fora ned, bl.a. den såkaldte subreddit r/incel i 2017 og 8chan i 2019. Vurderingen var, at de var arnesteder for online radikalisering – ikke bare kvindehad, men også andre hadforbrydelser, nynazisme, antisemitisme og white supremacism. 8chan blev lukket 5. august 2019 efter masseskyderierne i El Paso 3. august (23 dræbte, 23 sårede) og Dayton 4. august (9 dræbte, 17 sårede).
Men medlemmerne er ikke forsvundet, og på nettet har de stadig rige muligheder for at diskutere deres tanker med ligesindede over hele verden, på tværs af tidszoner og geografi. Bl.a. genopstod 8chan hurtigt som 8kun, hvor dyrkelsen af kvindehadet fortsætter ufortrødent.
Modstanden mod en kompleks og mangfoldig forståelse af køn og seksualitet er dog ikke kun et fringe-fænomen, og i incel-fora hyldes tiltag, der begrænser kvinders og seksuelle minoriteters rettigheder.
Lande som Polen, Ungarn og Rusland ses som forbilleder, når det f.eks. gælder indskrænkning af abortrettigheder, afskaffelse af kønsstudier og seksualundervisning, diskrimination mod LGBTQ+-personer mv.
De betragtes som politiske fremskridt, der er med til at legitimere tankegodset bag incel-ideologien.
Det samme gælder i USA, hvor det senest er kommet frem, at Højesteret har planer om at omgøre den beslutning, der for næsten 50 år siden sikrede amerikanske kvinder ret til fri abort.
En nordjysk ekstremist
Vores lokale 27-årige nordjyde bevægede sig også rundt i incel-fora og udtrykte sympati til incel-ideologien.
Med inspiration fra bl.a. Elliot Rodgers og Alek Minassian, der dræbte hhv. 6 og 10 mennesker i incel-motiverede terroraktioner, skrev han et 150 siders manifest, hvor han blandt andet beskrev planlægningen af ‘hævnens dag’, hvor han ville udføre forskellige skoleskyderier, akkurat som sine forbilleder drevet af had mod kvinder.
Manden havde i en årrække været aktiv på diverse incel-fora. I et af dem havde han skrevet næsten 6.000 opslag, bl.a. om hvordan ‘kvinder er nogle hykleriske, utaknemmelige sluts’ og at ‘det er ligegyldigt hvor uskyldig en lille pige er, i løbet af 10 år vil hun alligevel være en slut’.
Voldelig og hadefuld retorik er måske ikke så sjælden på nettet, men den 27-årige gik skridtet videre. Han begyndte at erhverve sig våben, fik våbentræning, og hentede skemaer fra de lokale gymnasier for at planlægge sit angreb.
Det er uden for diskussion, at incel-tænkningen er en voldslegitimerende ideologi, at den udgør et radikaliserende miljø, og at den har været den motiverende drivkraft i en lang række terrorangreb i Vesten de sidste år.
Kort sagt deler incel-bevægelsen de væsentligste træk med det, vi normalt ville kalde terrorbevægelser.
Alligevel har vi tilsyneladende svært ved at se det som terror. Hvordan kan det være?
Er det terror?
Det terrorbegreb, som politikere, sikkerhedstjenester og andre myndigheder opererer med, er først og fremmest formet af Al-Qaedas angreb på USA 11. september 2001. Både i Danmark og i udlandet har sikkerhedstjenesterne en terrorforståelse, der er tilpasset til at modarbejde og afværge islamistisk motiverede trusler.
Men incels passer dårligt ind i det mønster.
Hvor islamistiske grupperinger typisk har en meget hierarkisk kommandostruktur og er stramt organiseret, er incel-bevægelsen langt mere fragmenteret og løst organiseret. Der er ikke et noget tydeligt internt hierarki, den enkeltes tilknytning kan være mere eller mindre fast, og der er stor forskel på, i hvor høj grad incels identificerer sig med bevægelsen.
Når politikere og myndigheder taler om terrortrusler, underforstår de tit ‘islamistisk motiverede’. Det skævvrider ikke bare vores forståelse af, hvem terrorister er, og hvor truslerne kommer fra.
Incels passer ikke ind i vores gængse billede af terrorister: De eksisterer – med undtagelse af angrebene – kun online. De angriber civile, men deres udvælgelse af ofre er mere psykologisk end ideologisk. Og hvad der er nok så vigtigt: Det er hvide gerningsmænd.
Men hvis vi vender tilbage til den 27-årige nordjyde: Han havde i en årrække været tilhænger af en voldelig og misogyn ideologi, planlagt mord og masseskyderier, beskrevet sine tanker i et omfattende manifest og skaffet sig våben for at føre dem ud i livet.
Alligevel er der en tendens til at se incels som psykologiske enkelttilfælde.
Modviljen mod at se det som terror skævvrider samfundets forståelse af, hvad en sikkerhedstrussel er, og hvor den kommer fra.
Når vi i vores tænkning, forståelse og samfundsdiskurs associerer terror snævert med et islamistisk verdenssyn, overser vi andre former for ekstreme og voldelige bevægelser.
Og det svækker også vores muligheder for at møde udfordringen. Vi afsætter f.eks. en masse midler til afradikalisering og reintegration af jihadister. Incels udgør en lige så alvorlig samfundstrussel som de voldelige islamistiske bevægelser, men får slet ikke samme ressourcer og opmærksomhed.
Uden større indsigt i incels og andre højrefløjsekstremisters tankegods får vi sværere ved at bekæmpe den trussel, de repræsenterer.
