Samfund & Individ
Foto: Scanpix, Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell
Læsetid: Ca. 11 min.

Coronakrisen er ikke en ’rigtig’ krise

Corona-krisen var ikke en historisk krise, men et lille tilbageslag i en historisk lang guldalder af sundhed, fred og velstand. Det mener historikeren Poul Duedahl, der har forsket i epidemier og andre historiske kriser og deres aftryk på eftertiden.

Samfund & Individ
Foto: Scanpix, Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Da Mette Frederiksen i marts 2020 gik på skærmen og bad danskerne blive hjemme på grund af en truende global pandemi, sad millioner tilbage med en følelse af at være vidne til en krise af historiske dimensioner. Men ikke Poul Duedahl, der har forsket i epidemiernes og krisernes historie som professor ved Aalborg Universitet.

”Det er simpelthen en fejlopfattelse, at corona-krisen er stor eller historisk, især i Danmark. Der har været langt mere alvorlige epidemier, krige, naturkatastrofer og hungersnød. Det usædvanlige og historiske er snarere, at vi lever i en tid, hvor vi har et sundhedsvæsen og et statsapparat, der kan gribe ind i stor skala for at afbøde de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser og et tillidssamfund, hvor vi lytter til myndigheder,” siger Poul Duedahl.

I modsætning til de store historiske kriser, som forandrer verden grundlæggende og permanent, er samfundet allerede begyndt at ligne sig selv igen, nu hvor danskerne er vaccineret og restriktionerne hævet. Og corona-dødeligheden har i sidste ende været så lav, at den knap ville være blevet bemærket for et århundrede siden.

”Hvert tabt menneskeliv er naturligvis altid en tragedie, uanset om det er historisk eller ej. Og den lange periode med nedlukninger, angst og ensomhed har været en voldsom oplevelse for de fleste af os. Men når jeg som historiker ser det hele oppefra, er det her ikke en krise, der flytter noget i historisk skala. Slet ikke.”

Han forudser, at coronatiden kommer til at stå som en lille parentes i en lang fremgangsperiode:

”Det føles som en særlig krise, fordi vi lever i en helt unik historisk periode, hvor flere generationer af europæere aldrig har oplevet virkelig alvorlige kriser. Også globalt kan man roligt sige, at vi lever i en guldalder – økonomisk, socialt og på alle måder. Det er aldrig set før.”

Kriser giver fremgang og nyskabelser

Fælles for de helt store kriser er, at de baner vej for store samfundsomvæltninger, der giver genlyd op gennem historien. Ofte baner de vej for økonomisk og kulturel opblomstring, nye opfindelser og videnskabelige gennembrud.

Hver eneste epidemi lærer os noget – kulturelt, socialt og medicinsk

Poul Duedahl, Aalborg Universitet

”Mennesket er jo i sin natur dovent – kan vi slippe for at ændre noget, så gør vi som vi plejer. Men i store kriser er man tvunget til at nytænke. Rigtig mange fremskridt er i tidens løb vokset ud af kriser, hvor det gjaldt liv eller død at prøve nye ting af for at finde ud af, hvad der virkede,” siger Poul Duedahl.

Den mest revolutionerende krise, vi har haft i Europa, var Den Sorte Død – en pest-epidemi i 1300-tallet, hvor op mod halvdelen af Europas befolkning døde. Da smitten i 1347 gik i land i Italien, udløste det en katastrofe i en skala, der fik mennesker fra alle samfundslag til at gentænke hele deres syn på verden.

”Alt bryder sammen under pesten, herunder det religiøse verdensbillede. Det kan simpelthen ikke passe, at det er en direkte straf fra gud, når syndige går fri, mens fromme mennesker dør. Folk lægger mærke til, at sygdommen smitter fra person til person, de prøver at undersøge hvordan det hænger sammen, og hvad de kan gøre ved det. Det bliver startskuddet til udviklingen af moderne videnskabelige metoder, lægekunst og universiteterne som vi kender dem,” siger Poul Duedahl. ”Karantæne, isolation og lazaret er alle italienske ord. De blev opfundet, da pesten ramte.”

TIDSLINJE: FIRE KRISER DER FORANDREDE VERDEN

1: Pesten vælter Europa, 1346–1353)

1300-tallets store pestepidemi rammer Europa og lægger hele byer øde. Mellem 30 og 60 % af europæerne – omkring 80 mio. – mister livet, og kontinentet bliver aldrig det samme igen.

Det enorme dødstal betyder, at der efter pesten er boliger og landbrugsjord nok til alle. Mangel på hænder fremtvinger opfindsomhed og ny teknologi som gear og vandmøller. Adelen mister magt over bønderne, der nu kræver løn og tæller arbejdstimer med en anden ny dille – uret.

Lægevidenskab, universiteter og moderne videnskab får et gennembrud i forsøget på at forstå og bekæmpe epidemien. Ny viden bliver skabt og spredes af ny teknologi som trykpressen – det bliver til oplysningstiden. Effektiviseringer tager fart og skaber industrialisering, vækst og nutidens velstand.

2: Koppeepidemien hærger Amerika (1518–1520)

Spanierne bragte i 1518 koppevirussen med sig til det nuværende Mexico, hvor den på to år tog livet af en tredjedel af indbyggerne, ca. 5-8 millioner mennesker. Hundrede år senere var befolkningen i både Nord- og Sydamerika faldet med 90 % pga. sygdommen.

Sygdommens hærgen fik magtsystemerne på det amerikanske kontinent til at kollapse, og de europæiske stormagter kunne kolonisere Amerika med relativt små hærstyrker. Europa fik et stort økonomisk forspring over for Asien i kraft af sølvreserver og andre handelsvarer fra den nye verden, hvor millioner af slavegjorte afrikanere leverede arbejdskraften til plantagedrift og industri.

3: Vulkanudbrud og global hungersnød (1783-90)

Vulkanske partikler fra et stort islandsk udbrud kom i flere år til at præge klimaet i Europa og resten af verden med syreregn, mørke dage, den koldeste sommer i 400 år, landbrugskrise og omfattende hungersnød. Alene i Indien døde 11 millioner mennesker af sult.

Hungersnøden gødede jorden for den franske revolution og andre sociale omvæltninger. Dermed banede den vej for politiske ideer som liberalisme, socialisme og menneskerettigheder, nationalstater og demokrati.

4: Anden Verdenskrig og den ny verdensorden (1939-45)

Anden verdenskrig efterlod Europa i ruiner. Men genopbygningen kickstartede et europæisk boom, forstærket af mekaniseringen af fabrikker og landbrug og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Det skabte en kolossal velstandsstigning. Globalt banede krigen vej for oprettelsen af FN, afkoloniseringen af den tredje verden, den kolde krig og hele den verdensorden vi kender i dag.

For første gang i et årtusinde forkaster man de entydige bibelske forklaringer, henter inspiration i antikkens lærebøger og begynder selv at undersøge, hvordan kroppen fungerer. Den desperate situation gør, at folk er mere interesseret i, hvad der virker, og begynder at dissekere døde kroppe og undersøge de indre organer. Det bliver gennembruddet for anatomi, medicin og den videnskabelige metode, hvor man prøver sig frem og noterer resultater.

Guldalderen er et krisebarn

Den Sorte Død hærger Europa i et halvt årti. Da pandemien omsider begynder at klinge af i 1350’erne, er verden radikalt forandret. Den fysiske og sociale orden er vendt på hovedet: I mange egne er flertallet døde, så arbejdskraft bliver en mangelvare, mens landbrugsjord, der før var dyrebar, nu ligger uopdyrket hen sammen med tomme gårde og værksteder.

”Magtbalancen tipper simpelthen. Folk, der før var fæstebønder og daglejere, forlanger pludselig en ordentlig løn, mens andre arver gårde eller kan håndplukke den forladte landbrugsjord, de gerne vil dyrke. Herremænd står tilbage uden den næsten gratis arbejdskraft, fordi bønderne har travlt med at realisere sig selv. I stedet udvikler man vandmøller, vindmøller, gearsystemer og tandhjul for at erstatte noget manuelt arbejde,” siger Poul Duedahl.

Manglen på hænder hæver med ét slag levestandarden for underklassen, samtidig med at nye teknologier øger produktiviteten. Mens der bliver ved med at komme nye pest-epidemier og krige, så bidrager den nye videnskab og universiteterne til enorm vækst i teknologi og effektivisering op gennem renæssancen, oplysningstiden, den industrielle revolution og helt frem til i dag.

Menneskerettigheder blev skabt af vulkanudbrud

Den 8. juni 1783 åbner der sig en 25 km lang sprække i vulkanen Laki på Island, der spreder enorme mængder svovlgas og aske i atmosfæren. Seks år senere, i 14. juli 1789 stormer en bevæbnet folkemængde ind i Bastillen i Paris og giver startskuddet til Den Franske Revolution.

For Poul Duedahl er de to begivenheder dybt forbundne.

”De store kriser sætter spor, der rækker ud over den egentlige begivenhed. Vulkanudbruddet i Island gør sommer til vinter og udløser fødevarekriser over hele verden. Alene i Indien dør 10 millioner af sult. I Europa øger sulten de sociale spændinger. Baggrunden for den franske revolution var en dyb økonomisk krise, der startede med flere års elendig høst, fordi vulkanen havde blæst klimaet ud af kurs,” siger Poul Duedahl.

På den måde har det islandske vulkanudbrud været med til at bane vej for moderne ideer som menneskerettigheder, folkestyre og nationalstater.

Kunne du ikke fremvise en vaccinationsattest i 1810’ernes Danmark, kunne du ikke gå i skole eller få en læreplads, og præsten ville ikke vie dig i kirken

Poul Duedahl, Aalborg Universitet

Antivaxxere i 1800-tallet

De evigt tilbagevendende epidemier af pest, kolera og andre dødelige sygdomme har op gennem historien været en del af naturens orden. Vendepunktet kom først i 1800-tallet, hvor en række alvorlige epidemier i Europa én for én førte til nye fremskridt inden for lægevidenskab og hygiejne.

”Danmark får de offentlige sygehuse efter 1806 som reaktion på en kæmpe syfilis-epidemi. Rent vand og kloakker får vi i kølvandet på kolera-epidemier i 1850’erne. En tuberkulose-epidemi gør det forbudt at spytte overalt, og sådan kan man blive ved. Hver eneste epidemi lærer os noget – kulturelt, socialt og medicinsk. I nyere tid har AIDS normaliseret brugen af kondomer, og corona vænnede os til at bruge håndsprit og mundbind.”

Et af de væsentligste nybrud var vaccination. De første vacciner, mod kopper, blev fra 1810 tilbudt gratis til alle danskere. Men ligesom i dag var der stor folkelig vaccineskepsis.

”Også dengang var der anti-vaxxere, og ligesom nu var det en hindring for flokimmunitet. Man brugte ikke direkte tvang, men indførte en række særlove, der begrænsede de uvaccineredes adgang til offentlige rum. Kunne du ikke fremvise en vaccinationsattest i 1810’ernes Danmark, kunne du ikke gå i skole eller få en læreplads, og præsten ville ikke vie dig i kirken. Du blev i det hele taget isoleret fra samfundet.”

Vi lever i en guldalder født af krig

Den seneste store krise, der ifølge Poul Duedahl lagde grunden til nutidens store opblomstring var Anden Verdenskrig.

Ud af ruinerne af et udbombet Europa kom et teknologisk og økonomisk boom, politiske og kulturelle nybrud samt omridset af den verdensorden, vi stadig lever med.

Genopbygningen af Europa betyder økonomisk vækst, men væksten stopper ikke, da den sidste ruin er ryddet eller repareret, men fortsætter som én lang økonomisk vækstperiode, der varer næsten tredive år.

”Samtidig med væksten i økonomi og teknologi sker der store politiske skred i kølvandet på krigen, hvor man afkoloniserer verden og grundlægger FN og en masse organisationer, der skal sikre internationalt samarbejde eller i hvert fald dialog. Det kommer direkte ud af krigstraumet. Sammen med frygten for altødelæggende atomkrig danner det grundlag for den verdensorden og uhørt lange fredsperiode, som hersker under hele den kolde krig og faktisk helt frem til nu,” siger Poul Duedahl.

Ødelæggende epidemier og kriser har historisk altid været en del af livet, og det vil de også være i fremtiden, så vi er nødt til at lære af historien

Poul Duedahl, Aalborg Universitet

Selv om der har været adskillige konflikter og krige siden Anden Verdenskrig, fra Korea til Syrien, så understreger Poul Duedahl, at der historisk sjældent har været så få og så relativt små krige som i den periode. Overordnet har det været en lang global opgangsperiode præget af fred og velstand.

”Vi har brugt energien på at effektivisere og mekanisere, så maskiner gør det værste arbejde og skaber den velstand, som vi har bygget nutidens velfærdssamfund på. Indtil denne periode levede det store flertal af mennesker ellers i knaphedssamfund. Der findes stadig fattigdom i dag, men langt størstedelen af verdens befolkning har nu adgang til mad, rent vand, sanitet, uddannelse og sundhed på et niveau, som for få generationer siden var forbeholdt ganske få i de rigeste lande.”

Er vi klar til næste store krise?

At vi har oplevet coronapandemien som en svær prøvelse, ser Poul Duedahl som et godt billede på, hvor usædvanlig godt det faktisk står til.

”Coronapandemien har sat verdens sundhedssystemer og statsapparater under pres. Men selv om det har været hårdt, så er det også et tegn på samfundets velstand og systemernes styrke, at man overhovedet har kunnet dæmme op for smitten og holde økonomien lukket i månedsvis, uden at folk er døde af sult. Under alle tidligere pandemier ville det have været umuligt,” siger han.

Netop samfundets evne til at reagere er måske den vigtigste erfaring, vi tager med os fra pandemien. Men det er et tveægget sværd.

”Denne pandemi er en påmindelse om, at historiens mønstre gentager sig. Store ødelæggende epidemier og kriser har historisk altid været en del af livet, og det vil de også være i fremtiden, så vi er nødt til at lære af historiens lektioner og være forberedt på det værste,” advarer Poul Duedahl.

”Vi har allerede skabt en klimakrise, som vi historisk ved fører til hungersnød, konflikter og flygtningestrømme. Epidemihistorikere forudser, at vi er på vej tilbage til pandemiernes tidsalder, fordi befolkningen stiger, og sygdomme bliver resistente over for de midler, som har reddet os i et århundrede. De store krisers tid kommer igen, og hvis corona var generalprøven, så gælder det om at være klædt godt på til premieren.”

BIOGRAFIER

Hiva Ahmadi
Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans. Skriver om bl.a. natur, sundhed, teknologi og miljø.
Poul Duedahl
Professor, Aalborg Universitet
Professor i historie ved Aalborg Universitet. Forsker bl.a. i epidemiernes og krisernes historie og har senest udgivet bogen Den fjerde rytter - 10.000 års epidemihistorie sammen med Jeannette Varberg.

ANBEFALET TIL DIG

Menu