Danmark mangler opfølgende krisehjælp til ofre for Field’s-angrebet

En hyggelig shoppetur blev pludselig til et mareridt for alle dem, der måtte flygte fra lyden af skud og gemme sig i baglokaler og på toiletter i Field’s søndag sidst på eftermiddagen.

En 22-årig formodet gerningsmand er varetægtsfængslet i surrogat og anbragt på en psykiatrisk afdeling, sigtet for tre drab og syv drabsforsøg. Desuden er yderligere fire personer ramt af skud og indlagt i alvorlig, men stabil tilstand, mens flere er lettere tilskadekomne efter flugten fra storcentret.

Udover de fysisk tilskadekomne, der behandles på Rigshospitalet, må et stort, men ukendt antal mennesker forventes at være psykisk ramt, efter at de flygtede fra angrebet. Nogle har mistet deres kære – andre har frygtet at miste dem eller selv at miste livet.

Og behandlingen af de psykiske mén, som mange hundrede mennesker nu sidder tilbage med, er lige så vigtig og lige så akut som behandlingen af de fysiske skader. Hvis psykiske traumer ikke får den rette behandling og bliver bearbejdet på en god måde for den enkelte, kan de udvikle sig til varige mén i form af angstlidelser eller decideret PTSD, posttraumatisk stress syndrom. Det fortæller Ask Elklit, professor på Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet:

”Vi bearbejder uhyggelige oplevelser ved at fortælle om dem, søge detaljer og sammenstykke et billede af, hvad der foregik. Derfor er det vigtigt, at alle, der oplever symptomer efter angrebet, har mulighed for at få hjælp til bearbejdningen,” forklarer han.

Om 1-2 uger vil ofrene mangle hjælp

Allerede indenfor de første timer efter angrebet i Field’s rykkede de danske regioners akutte psykiatriberedskab ud og tilbød krisehjælp til overlevende såvel som pårørende til de ramte. Den akutte indsats fungerer ifølge Ask Elklit godt i Danmark.

Men når den indledende psykiatriske førstehjælp er givet, kommer hjælpen til gengæld til at mangle for en stor del af ofrene, fortæller han:

”Om en uge eller to, når akutpsykiatrien fra regionerne er rejst hjem, og de mange mennesker, der nu har uhyggelige minder i bagagen, skal overgå til kommunerne – så mangler der tilbud til dem. Den opfølgende indsats er der ikke.”

”Vi så det efter togulykken på Storebælt. Efter fyrværkerikatastrofen i Seest. Branden på Scandinavian Star. Terrorangrebet i København i 2015. Folk får ikke den psykologhjælp, de har brug for i månederne efter hændelsen, og et stort antal udvikler PTSD. Det kunne undgås, hvis vores beredskab i kommunerne var bedre,” siger han. Han tilføjer, at efter Storebælt-ulykken var akutindsatsen afsluttet den samme dag.

Som det er nu, opstår der en ulighed i, hvilke ofre for Field’s-angrebet, der får den hjælp, de skal bruge, og hvilke ofre, der ikke gør. Det afhænger af, hvem der f.eks. har private hjælpeordninger.

”Det er paradoksalt, at vi sætter ind med et velfungerende beredskab i katastrofesituationen, men når de ramte sidenhen har brug for hjælp, så er der ingenting. Nogle kan få hjælp via deres sundhedsforsikring. Andre, der har råd, kan være heldige at finde en psykolog uden alt for lang ventetid. Men dem, der ikke har de muligheder, får ofte ingen hjælp,” fortæller han.

Manglende hjælp giver risiko for PTSD

Erfaringer fra udlandet viser ellers, at en stor del af de overlevende efter traumatiske hændelser får brug for hjælp flere måneder efter, at de oplevede et angreb, fortæller Ask Elklit:

”I London kontaktede politiet ca. 900 personer fire-fem måneder efter bombeangrebet i 2005. De ville høre, om der var brug for hjælp. To tredjedele af dem, man rakte ud til, ønskede mere detaljeret viden om traumereaktioner, og en tredjedel, altså ca. 300 mennesker, tog imod et terapiforløb,” fortæller han.

”Det viser, at der er brug for en indsats også i ugerne og månederne efter det, der er sket,” påpeger han og tilføjer, at indsatsen skal være proaktiv. Mange af dem, der har brug for hjælp, opsøger den ikke selv.

Hvis en person med et psykisk traume ikke hjælpes i månederne efter hændelsen, viser erfaringerne, at der er stor risiko for, at han eller hun udvikler psykiske lidelser som angst, depression, uforklarlige psykosomatiske symptomer eller decideret PTSD.

Læs også: Sådan bearbejder vi traumatiske hændelser