Hun gråner ikke og har ikke rynker eller rollator, selvom hun er en olding. Hendes skind er spændstigt, mørkt på oversiden og lyst på undersiden, og hun springer uden problemer 2,5 meter i højdespring.
De ældste mennesker bliver noget mere tynget af alderen end verdens ældste marsvin, Freja fra formidlings- og forskningscentret Fjord og Bælt i Kerteminde. Hendes rekord er ganske vist uofficiel, men den er formentligt god nok, mener Frejas gode ven, Kirstin Anderson Hansen, der er leder af dyretræning og forskning på centret.
”Kun 5 pct. af marsvinene i naturen bliver ældre end 10 år, så Freja er med sine 27 år sandsynligvis det ældste marsvin i verden,” siger hun og tilføjer, at Freja også er den mest ’forskede’ hval i verden.
Venneparret, marsvinet og mennesket, har kendt hinanden i godt 25 år. Freja kom til centret i april 1997, efter at hun var blevet fanget i et fiskenet ved Korsør. Dengang var hun altså et par år gammel.
Siden har hun levet i Fjord og Bælts bassin, der er en indhegnet del af havnen i Kerteminde. Og selvom hun ikke har kunne ture rundt, som hun måske havde lyst til, har hendes liv alligevel budt på et væld af udfordringer. I de sidste 25 år er der nemlig skrevet over 100 videnskabelige artikler om marsvinene i det fynske center, og Freja har haft en hovedrolle i de fleste.
Drone afslører de vilde dyrs tilstand
Frejas beskyttede liv er en af grundene til, at hun har været så værdifuld for forskningen. Hun bliver regelmæssigt målt, vejet og kontrolleret, så forskerne har helt styr på hendes krop og trivsel; dermed kan hun bruges som reference i forhold til andre marsvin.
”Det er svært at tage blodprøver på vilde marsvin, men med Freja kan vi nemt tage en blodprøve, mens hun ligger roligt i vandet. Hun er trænet til det, så vi skal ikke holde hende fast, og hun kan bare svømme væk, hvis ikke det passer hende,” fortæller Kirstin Anderson Hansen.
”Vi ved, at Freja og vores to andre marsvin, Saga og Eskild, er sunde og raske, og hvilken størrelse de har. Derfor kan vi tage dronebilleder af vores marsvin og sammenligne med de vilde marsvin. På den måde får vi et godt billede af aldersfordelingen og sundhedstilstanden på dyrene i naturen.”
Om vinteren er Freja og de to andre unge marsvin noget federe end om sommeren. Det er naturligt, fordi de skal bruge noget at stå i mod med, når vandet er koldt. I februar var Freja således 75 kilo tung, mens hun i løbet af sommeren kan komme ned omkring 58-60 kilo.
Hendes to bassin-fæller, Saga og Eskild, er tre år og kom til centret i 2020. Også de var bifangst i fiskenet og var heldige at kunne fortsætte tilværelsen i Kerteminde. Det er dødsensfarligt for et marsvin at blive snurret ind i et net, for de har brug for at komme op til overfladen for at trække vejret.
Freja forhindrer artsfællers druknedød
Da Freja flyttede ind i Fjord og Bælt i 1997, druknede 10.000 marsvin årligt i fiskenet i danske farvande. Så noget af det første forskning Freja blev involveret i, var et projekt om at forstå marsvin bedre for at kunne gøre noget ved bifangst-problemet.
”Marsvinene er meget svære at se og følge i naturen. I vores bassin har vi lært dyrene at deltage i projekter, så vi kan blive klogere på, hvordan de bruger deres sonar-sans. Sonaren, eller ekkolokationen, som det også kaldes, er ekstremt præcis, så det er svært at forstå, hvorfor de ikke kan se nettene,” siger Kirstin Anderson Hansen.
Et vigtigt våben til at forhindre marsvinene i at havne i nettene er såkaldte elektroniske ”pinger” – et akustisk alarmsystem, der bliver sat på nettene for at skræmme marsvinene ud af farezonen.
”I starten undersøgte vi, hvilke lyde marsvinene reagerede på. Senere kunne vi afprøve det i felten. Det har fungeret rigtigt godt, og i dag holder marsvinene sig i højere grad ude af nettene. Så her har Freja både hjulpet sine artsfæller og forskningen rigtig meget,” understreger hun.
Svømmer med tildækkede øjne
Lige nu er Freja blandt andet involveret i et projekt, der undersøger, i hvilken grad undervandsstøj generer de små hvaler, når de jager. Hvornår bliver støjen så høj, at de ikke kan modtage ekkoet, de sender ud under jagten, så de mister fisken? Det vil Kirstin, Freja og deres kolleger gerne besvare, og det kræver, at Freja skal svømme rundt med tildækkede øjne.
”Vi placerer to metalkugler i den ene ende af bassinet, en af stål og en af aluminium. Hun kan normalt uden problemer skelne med sin sonar og sætte næsen på den af aluminium. Men vi introducerer noget støj til undervandsmiljøet og vil så se, hvornår hun får besvær med at orientere sig. Hun svømmer rundt med en computer på ryggen, så vi kan måle både hendes hjerte og ekko og se, hvornår sonaren bliver påvirket, og om hun bliver stresset af støjen,” forklarer Kirstin Anderson Hansen.
Selvom Eskild og Saga er de to unge marsvin i bassinet, er de endnu ikke i stand til at deltage i den slags projekter; det er for avanceret. Men om et par år er de blevet trænet mere, og så kan de forhåbentlig tage over, når den kolossalt gamle Freja beslutter sig for at svømme på pension.
”Vi holder øje med hendes motivation og interesse, og hun får selv lov til at bestemme, hvad hun vil. Hvis hun en dag ikke vil trænes, gør vi det ikke. Vi kan ikke presse dem til noget, for det vil ødelægge forskningen,” påpeger Kirstin Anderson Hansen, der efter knap 25 års venskab med Freja er fuld af beundring for den dobbelte (uofficielle) verdensrekordholder.
”Jeg er glad for hver eneste dag med hende. Hun er sund og rask og har masser af energi. Vi mennesker bliver tyndere, svagere og får dårligere sanser, når vi bliver ældre. Frejas hørelse er perfekt, hun holder sin vægt og er stadig meget aktiv. Hun er dronningen her,” smiler hun.
Kirstin Anderson Hansen og Freja var for nylig i Kraniebrud på Radio4. Hør det her: Dansk minihval har flere rekorder.
