Teknologi & Univers
Foto: Ritzau/Scanpix/Serge Kutuzov. Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell
Læsetid: Ca. 4 min.

Danske svampebatterier kan løse fremtidens energikriser

Batterier baseret på skimmelsvampe kan om fem år være med til at sikre at der altid er grøn strøm i det danske energinet. Det kan gøre os uafhængige af olie, kul og gas. Næste år bliver det første solcelleanlæg koblet til et svampebatteri.

Teknologi & Univers
Foto: Ritzau/Scanpix/Serge Kutuzov. Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Mens prisen på energi er på himmelflugt over hele verden, er der udsigt til bedre og mere sikre tider for danske forbrugere. En ny, danskudviklet batteriteknologi kan om få år være afgørende for at sikre en stabil energiforsyning, som både er bæredygtig og miljøneutral.

Teknologien er baseret på organisk materiale fra skimmelsvampe. De indeholder en gruppe stoffer, der hedder quinoner. Quinonerne har elektrokemiske egenskaber, som gør det muligt at tilføre dem energi og bagefter at trække energien ud af dem igen – fuldstændig som i et almindeligt batteri.

”At svampe har elektrokemiske egenskaber er ikke noget nyt. Man har vidst at de har kunnet afgive elektriske impulser og at de har kunnet optage energi, men de to ting er aldrig blevet sat i forbindelse med hinanden før,” siger svampeforsker og bioteknolog Jens Laurids Sørensen, lektor ved Aalborg Universitet Esbjerg.

Fuldt ud på højde med kendt teknologi

Over de sidste fem år har han sammen med sine kolleger og tilknyttede studerende udviklet en velfungerende prototype af det svampebaserede batteri, der er lige så velegnet til at lade og aflade elektricitet som de batterier, vi kender i forvejen.

Fordelen ved denne type batterier er, at de kan skaleres i det uendelige. Det er blot et spørgsmål om at gøre tankene større.

Jens Laurids Sørensen, Aalborg Universitet

”Vi har sat brudstykker af viden fra de sidste 50 års svampeforskning sammen med viden om elektrokemi og batterier,” siger han.

Svampebatteriernes evne til at holde på energien og frigive den igen efter behov er lige så effektiv som eksempelvis lithium-batterier. Og de kan indeholde langt mere energi, hvis de bliver store nok.

”Fordelen ved denne type batterier er, at de kan skaleres i det uendelige. Det er blot et spørgsmål om at gøre tankene større. Det er langt sværere, når man arbejder med f.eks. lithium-batterier. De bliver nemt for varme og skal bygges op på en ganske særlig måde. Det er vi ude over her,” siger Jens Laurids Sørensen.

Det første testbatteri har en kapacitet på ca. en kilowatt-time og fylder to ti-liters-spande. Men ifølge forskeren kan man forestille sig batteritanke i flere etagers højde, som vil kunne lagre meget store mængder energi.

Den bæredygtige forsynings missing link

Netop skalerbarheden gør svampebatterierne velegnede til at indgå i et forsyningssystem, der er baseret på strøm fra vindmøller og solceller. Ved at gemme den overskydende strøm i store batterier er man altid sikker på at have en energireserve. I dag er Danmark nødt til at sikre forsyningssikkerheden med kulkraftværker eller ved at købe overskudsstrøm fra vores nabolande – som heller ikke altid er lige grøn.

Det her er en fuldstændig bæredygtig måde at lave batterier på. Det er en gigantisk fordel.

Jens Laurids Sørensen, Aalborg Universitet

Svampebatterierne er mere bæredygtige. Når de efter nogle år skal have udskiftet deres aktive stoffer, er det blot et spørgsmål om at åbne for en hane, tømme tankene for uskadeligt materiale og hælde nye quinoner på. På den måde bliver endnu et led i energiforsyningen grønt og bæredygtigt.

”Det her er en fuldstændig bæredygtig måde at lave batterier på. Det er en gigantisk fordel,” siger Jens Laurids Sørensen. ”Det er heller ikke uvæsentligt, at danske biotek-virksomheder er førende i verden, når det kommer til at producere disse stoffer.”

Økonomien bliver afgørende

Den bæredygtige fremtid er ikke langt borte. Efter fem års arbejde i laboratoriet skal teknologien i svampebatteriet allerede næste år kobles til en vindmølle og bevise sit potentiale i den virkelige verden. I første omgang på Aalborg Universitet i Esbjerg.

Med de rigtige investeringer i ryggen anslår Jens Laurids Sørensen, at der om fem år vil være et helt færdigudviklet batteri klar til brug.

”Den største udfordring vi står over for nu er, at det koster mange penge at udvikle teknologien det sidste stykke. Til gengæld er den energikrise, vi står midt i nu, også meget omkostningstung, så en investering i bæredygtig batteriteknologi er penge, der er givet godt ud,” siger han.

Henrik Lund, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, ser store potentialer i svampebatteriet. Men han vurderer, at prisen kommer til at spille en afgørende rolle for batteriets fremtid.

”Den helt store udfordring bliver at få det ned i en pris, der gør det rentabelt i forhold til alternativerne. Som det er nu, er batterier en dyr måde at lagre store energimængder. Derfor arbejder vi med smarte energisystemer, som via sektorintegration gør det muligt at oplagre energien som varme, gas eller flydende brændstof, som er mellem 100 og 10.000 gange billigere end den nuværende batteriteknologi,” siger han.

BIOGRAFIER

Jakob Brodersen
Vid&Sans
Fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver især om teknologi og naturvidenskab.
Jens Laurids Sørensen
Lektor, Aalborg Universitet
Lektor ved Aalborg Universitet i Esbjerg. Forsker især i naturstoffer fra skimmelsvampe, herunder identifikation af nye stoffer samt genetisk manipulation.
Henrik Lund
Professor, Aalborg Universitet

Professor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Forsker i bæredygtig energiinfrastruktur og smarte energisystemer.

ANBEFALET TIL DIG

Menu