Danskerne er for dårlige til at tale om tarmen

Prutter er fjollede og pinlige, og afføring taler vi slet ikke om. Men måske burde vi have en anden tilgang til ”det dernede”. Det mener i hvert fald en tarmspecialist, for det er et problem for patienterne, at det er så svært at tale om.

Når der lyder et højt brag fra en persons bagdel, kan de færreste omkringstående undgå grimasser. Nogen smiler overbærende, nogen griner ligefrem, mens andre rynker misbilligende på næsen. Men nærmest ingen lader det ske uden en synlig reaktion. Sådan er det med gas fra tarmen.

På samme måde kan snak om afføring, lort, pølser, ekskrementer eller hvad du nu kalder det, også vække stærke følelser. Men både det ene og det andet er naturligt for mennesker, og det fylder ekstra meget i tankerne hos den store gruppe af danskere, der døjer med tarmproblemer.

Christian Lodberg Hvas er overlæge på Aarhus Universitetshospital og forsker i tarmbakterier på Aarhus Universitet. Han mener, at vi er alt for alene med vores tarm og de problemer, den kan volde.

” Vi har alle et aleneliv med vores tarm. Jeg kender det selv som privatperson, når jeg færdes med familie og venner, så er jeg også alene med min tarm,” fortæller han.

”Og som læge møder jeg det ved, at mange patienter har svært ved at sætte præcise ord på, hvordan deres tarmfunktion er. Det handler måske dels om, at de er fremmede overfor den lidt tekniske orientering, som vi læger har. Men det skyldes nok også, at vores almindelige sprog for tarmens funktion ikke er særligt veludviklet. Det er sådan noget med ’maven’, ’dernede’, ’nummer to’ eller sådan nogen underlige omskrivninger, som aldrig bliver særligt konkrete.”

Er jeg syg?

Problemet med vores manglende kommunikationsevner omkring tarmen er større end bare det at mangle ord. Det fører ifølge Christian Lodberg Hvas jævnligt til, at sygdom får lov at udvikle sig i stilhed i stedet for behandling.

”Når vi ikke taler om det, kan man godt få tanken, at man er alene om problemet. Det kan gøre det svært at finde ud af, hvordan man skal reagere. Er jeg syg? Skal jeg behandles? Har jeg kræft? Den slags tanker går mange alene med,” siger han.

”Det er jo ikke sådan, at vi lige hyggesnakker med sidemanden i bussen: Har du også prøvet at have hæmorroider? Du kan godt sige på arbejdet, at du har en dårlig hårdag i dag, og så griner folk lidt, men siger du, at du har en dårlig tarmdag, så ved de andre ikke hvilket ben, de skal stå på.”

Det er næsten hver femte dansker, der lider af problemer med tarmen. Det kan være symptomer som mavesmerter, luft i maven, vekslende afføringsmønster, perioder med diarre, perioder med forstoppelse med mere. Nogen har behandlingskrævende sygdomme som colitis og Crohns sygdom, mens mange andre lider af irritabel tyktarm, der ikke kan behandles, men kan være voldsomt generende.

Tarmen er som en hund

Christian Lodberg Hvas sammenligner nogle gange tarmen med en gammel hund.

”Hvis man har forstoppelse, vil man næsten gøre hvad som helst for at få normal afføring. Man kan bare ikke altid få tarmen til at gøre som man ønsker – ligesom en gammel hund. Tarmen har sit eget liv, og den er ikke så kvik. Den vågner om morgenen, og hvis den får en kiks, og man går en tur med den på den rigtige måde, så skal den af med sin afføring.”

”De fleste mennesker, der har normal og regelmæssig tarmfunktion, ved godt, at om morgenen er der et særligt morgenritual, måske havregrød, kaffe, en halv avis, og så skal der være ledigt på toilettet, for det er en del af morgenritualet. På den måde kommer tarmen ind i en fast rutine, og den raske tarm kender sine rutiner, ligesom en gammel hund,” siger Christian Lodberg Hvas.

Selvom han erkender, at han også kan tage sig selv i at tale om ”det dernede” med lidt upræcise vendinger, når han har fri. Så er det anderledes på sygehuset, hvor vigtigheden i at kunne tale om tarmproblemer, tarmgas og afføring er så stor.

”Hvis en kommer på afdelingen og siger, at det er svært at tale om tarmfunktionen, svarer vi, at det jo er derfor, vi er her, og det er derfor, at du er her. Og så kan jeg garantere vedkommende, at ’uanset hvad du fortæller os, så har vi sikkert hørt noget, der minder om det tidligere.’ Så i det daglige prøver vi at lægge tabuet fra os. Det er ligesom at prøve at åbne en dør til noget: Hvis vi bliver bedre til at håndtere tarmens udfordringer, så får vi et bedre liv alle sammen,” fastslår han.

Christian Lodberg Hvas var for nylig med i radioprogrammet Kraniebrud på Radio4 til en snak om, at prutter er mere end bare varm luft.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans.
Klinisk lektor, Aarhus Universitet, og overlæge, Aarhus Universitetshospital
Christian Lodberg Hvas er specialist i medicinske tarmsygdomme, overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Han skrev i 2021 bogen "Tarmen" i Aarhus Universitetsforlags Tænkepause-serie.

ANBEFALET TIL DIG

Menu