”Der var folk i det tyske mindretal, der havde været aktive på den nazistiske side under 2. Verdenskrig, så det var ikke så underligt, at politiets efterretningstjeneste havde et godt øje til de tysksindede i Danmark.”
Sådan fortæller Jon Thulstrup, der er i gang med at skrive ph.d.-afhandling på SDU om det tyske mindretals historie gennem de sidste 3-4 generationer. Og en af de perioder, han har kig på, er efterkrigstiden, hvor danskerne efter 5 års besættelse var temmelig bekymrede for en opblomstring af nazismen.
Men det tyske mindretal var også bekymrede for udsigten til at blive klemt i det land, de boede i, for der var kræfter blandt danskerne, der ønskede de tysksindede ud af landet, ligesom det var sket med etniske mindretal i andre dele af Europa. Derfor stiftede de 22. november 1945 en ny organisation, der skulle samle de tysksindede, Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), der stadig den dag i dag er paraplyorganisation for mindretallet.
For at fastslå, at de så sig selv som en del af Danmark, og nok også for at lægge afstand til krigens ubehageligheder, afgav BDN's grundlæggere en loyalitetserklæring, hvor de udtrykte loyalitet over for den danske grundlov og anerkendte grænsen mellem de to lande. I mellemkrigstiden havde de ellers arbejdet for en revision af grænsen i retning af tiden før 1920, hvor Danmark fik Sønderjylland tilbage.
Men trods mindretallets indrømmelser blev der holdt skarpt øje med dem, og der var stor skepsis overfor deres oprigtighed.
”I Rigsarkivet ligger der et dokument, der formentligt er fra Forsvarets Efterretningstjeneste og dateret 3/1 1946. Det bærer titlen ”Vedrørerende oprettelse af naziparti i Nordslesvig”, og det handler altså om BDN, der blev grundlagt et par måneder før. Så allerede dér kiggede man nøje på, hvad der foregik, og mente altså at have en ide om, hvad det i virkeligheden handlede om”, fortæller Jon Thulstrup.
Hans forskning viser, at ansvaret for overvågningen af mindretallet siden overgik til politiet i Aabenraa, hvor politikommandøren Ernst Brix havde en efterretningsafdeling.
”Der sidder folk og oversætter artikler fra det tyske mindretals avis, Der Nordschleswiger, men også andre regionale medier som Jydske Tidende, Sønderjyden og Hejmdal, og det bruger de til at analysere mindretallets holdninger og aktiviteter.”
Men der var også agenter i marken, der holdt godt øje med specifikke mindretalsrepræsentanter.
”Vi har fundet en lidt sjov historie fra august 1950, hvor Hans Schmidt-Gorsblock, der er en kendt person i området, er på vej til at blive opstillet som kandidat til Folketinget for mindretallet. Da skriver nogle tidligere medlemmer af det danske nazistparti, DNSAP, et støttebrev til ham, og det brev bliver tilfældigvis opsnappet af politiets agenter. I politirapporten står der, at Schmidt-Gorsblock simpelthen tabte brevet i åben tilstand, men i en tilføjelse til rapporten står, at agenten fandt det i Schmidt-Gorsblocks åbne taske, som han havde glemt et sted. Under alle omstændigheder var brevet blevet nøjagtigt afskrevet og indlagt som del i politirapporten. Så der har været folk ude for at holde øje med mindretallet”, understreger Jon Thulstrup.
Hvor længe overvågningen har fundet sted, kan SDU-forskeren ikke afgøre. Han har opstøvet dokumenter omkring overvågningen indtil 1958, hvor efterretningstjenesten blandt andet noterer, at den tyske skole i Tinglev har købt en ny bus. Og da det er sket med støtte sydfra, har det altså været relevant for politifolkene at skrive det ned.
-
Jon Thulstrup medvirkede for nylig i radioprogrammet Kraniebrud på Radio4, hvor han sammen med to andre forskere dykkede ned i efterretningstjenesternes funktion og historie. Du kan høre programmet her.
