”Jeg har ikke brug for et lift. Jeg har brug for ammunition.” Sådan svarede Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj ifølge en lang række medier, da den amerikanske regering dagen efter Ruslands invasion 24. februar 2022 tilbød at evakuere ham og hans familie.
Zelenskyj selv har aldrig bekræftet, at han rent faktisk udtalte sig sådan, men kommentaren gik verden rundt og gjorde med ét slag den ukrainske præsident kendt langt uden for Ukraines grænser. Det varede ikke længe, før demonstranter i hele verden rendte rundt med t-shirts med billeder af Zelenskyj, politikere citerede fra hans taler, og avisredaktører analyserede Zelenskyjs betydning for den ukrainske kamp.
Pludselig var Zelenskyj ikke blot en almindelig politisk leder, men et symbol. En helt. ’Mød præsidenten, der blev folkehelt på en uge’, skrev Zetland 1. marts, og DR bragte et portræt af Zelenskyj, der fremhævede hans bemærkelsesværdige karriere fra komiker over tv-stjerne til politiker og nationalhelt. 4. marts satte det anerkendte amerikanske kulturmagasin The New Statesman et billede af Zelenskyj på forsiden med ordene ’Hero of our Times’, vor tids helt.
Hvordan kan det gå til, at en relativt ukendt politiker fra et østeuropæisk land pludselig bliver en verdensberømt helteskikkelse? Hvorfor sker det netop nu? Og hvad vil det i det hele taget sige at være en helt?
For at svare på de spørgsmål kan det være en god idé at træde et skridt væk fra den konkrete situation og kaste et blik på nogle generelle træk ved den måde, vi mennesker bruger helte, helteskikkelser og heltehistorier på.
Krige er helteskabende situationer
Den amerikanske sociolog Orrin Edgar Klapp (1915-1997) brugte meget af sit liv på at forske i, hvorfor og hvordan det går til, at visse personer udpeges som helte og andre som skurke. Ifølge Klapp er der en række forskellige faktorer, som spiller ind, når populære, folkelige helteskikkelser som Zelenskyj opstår.
For det første skal der være det, som Klapp kalder en helteskabende situation, dvs. en dramatisk situation, der tiltrækker sig offentlighedens opmærksomhed gennem en stærk appel til menneskelige følelser. Klapp nævner selv sportsbegivenheder, politiske kriser og krige som eksempler.
Set i det lys er Zelenskyjs heltestatus ikke overraskende: Ruslands invasion af Ukraine er et oplagt eksempel på en helteskabende situation. Den er dramatisk, vækker stærke følelser og tiltrækker sig hele verdens opmærksomhed. Det er ikke noget tilfælde, at mange historiske helteskikkelser er krigshelte. Krige er måske den mest klassiske af alle helteskabende situationer.
Tre helteroller passer til Zelenskyj
Det andet forhold, som Klapp peger på som afgørende for skabelsen af helte, er de forskellige rolletyper, som en helt typisk kan indtage. Forskellige situationer gør bestemte typer helteroller mere relevante end andre.
Ukraines kamp mod Rusland er en situation, hvor en stor og truende overmagt angriber en langt mindre modstander. Her er tre af Klapps heltetyper meget oplagte, nemlig den udfriende helt, den snedige helt og Askepot.
- Den udfriende helt er en helt, der dukker op på det helt rigtige tidspunkt og gennem sit mod frelser folk fra umiddelbart truende fare og nød.
- Den snedige helt er en person, der overvinder sine modstandere gennem list og klogskab snarere end styrke.
- Askepot er betegnelsen for en undseelig og latterliggjort outsider, der tilsyneladende ikke har en chance, men ved skæbnens gunst alligevel får overvundet sine modstandere.
Alle tre helteroller synes at passe godt på Zelenskyj. Han var den rette mand på rette tidspunkt (den udfriende helt); under Zelenskyjs ledelse er det foreløbig lykkedes Ukraine at overliste den russiske overmagt (den snedige helt), og Zelenskyj var inden invasionen en lidt latterliggjort outsider, som pludselig og uventet fik succes (Askepot).
Men Ruslands invasion er ikke afsluttet, og vi ved ikke, hvordan historien om Zelenskyj og Ukraines kamp mod Rusland ender. Måske lykkes det i sidste ende Rusland at overvinde den ukrainske modstand. I så fald kan det være, at Zelenskyj ender med at skulle indtage en helt fjerde og mere tragisk helterolle, nemlig rollen som martyren, der ofrer sig selv og sit eget liv for det fælles bedste.
Helten skal have positive karaktertræk
En tredje faktor, der ifølge Klapp indgår i skabelsen af en populær helteskikkelse, er heltens personlighed. At være en helt indebærer normalt, at man besidder visse positive karaktertræk, f.eks. mod, styrke, dumdristighed, intelligens osv. Derudover hjælper det selvfølgelig også, hvis man ser godt ud.
Hvilke karaktertræk og egenskaber der er mest relevante for at blive udråbt til helt, afhænger af situationen og af, hvilken helterolle der er tale om. Ikke alle karaktertræk egner sig lige godt til alle heltetyper. Alt andet lige vil det være svært for en naiv og godtroende person at blive udpeget som en snedig helt, ligesom det vil være vanskeligt for en kujon at blive kendt som en udfriende helt.
I Zelenskys tilfælde har karaktertrækkene mod, rådsnarhed, intelligens og veltalenhed formodentlig været afgørende for hans status som helt.
Zelenskyjs beslutning om at blive i Kyiv, da Rusland invaderede Ukraine, krævede mod, særligt fordi Zelenskyj, modsat store dele af sin befolkning, faktisk havde mulighed for at forlade landet. Det var denne beslutning, der i første omgang fik mange mennesker til at se op til ham.
At være politisk leder af et land i krig kræver rådsnarhed og intelligens. Hvis ikke Zelenskyj og hans medarbejdere havde været hurtige til at træffe intelligente beslutninger, er det tvivlsomt, om Ukraine stadigt ville eksistere i dag.
Siden invasionen har Zelenskyj brugt meget af sin tid på at holde taler, blive interviewet og tale med politiske ledere fra andre lande for at skabe opbakning og støtte til Ukraines kamp. Det kræver veltalenhed og retorisk tæft, og Zelenskyj og hans taleskrivere er da også ofte blevet rost for netop deres velformulerede og velskrevne taler.
Dygtig til offentlig fremtræden
Det sidste element i Klapps model for helteskabelse er heltens offentlige fremtræden. Dels er det selvfølgelig vigtigt, at helten formår at fange og fastholde offentlighedens interesse, da vedkommende ellers aldrig vil blive udpeget som helt. Dels er de historier, der fortælles om personen i offentligheden, og den måde, helten håndterer den offentlige opmærksomhed på, med til at forme synet på og forståelsen af helten.
Hvis en person f.eks. fremstår arrogant og bedrevidende over for offentligheden, eller hvis der florerer historier, der præsenterer personen som meget egoistisk, vil det alt andet lige være sværere at forvandle denne person til en ydmyg og selvopofrende helt. Det er kort sagt vigtigt at få heltens offentlige fremtræden til at stemme overens med den helterolle, han eller hun udfylder, og med de værdier, som helten repræsenterer.
Blandt internationale kommentatorer er der generel enighed om, at Zelenskyj og hans medarbejdere har været uhyre dygtige til at forme offentlighedens syn på ikke blot Zelenskyj, men også mere generelt på Ukraines kamp mod Rusland. Zelenskyjs fortid som skuespiller og hans nærmeste stabs erfaring med at producere underholdning rettet mod et bredt publikum har uden tvivl spillet en rolle her.
Straks efter Ruslands invasion skiftede Zelensky fra den klassiske politikers jakkesæt til en armygrøn t-shirt og praktisk camouflagefarvet tøj. Som supplement til de mere traditionelle tv-taler begyndte Zelenskyj at optage små videoer af sig selv og sine medarbejdere med sin telefon, og de blev efterfølgende delt på de sociale medier.
Dette medvirkede til at skabe et billede af Zelenskyj som en ærlig, ligefrem og kampberedt leder, der befandt sig i øjenhøjde med sin befolkning. Og som en leder der, modsat f.eks. Ruslands leder Vladimir Putin, ikke gemte sig bag lange borde og imposante omgivelser.
Hvorfor eksisterer helteskikkelser?
Set ud fra Klapps tilgang er det ikke overraskende, at Zelenskyj er blevet udråbt som folkehelt. For Klapp er helteskabelse en udbredt og veletableret social proces, der følger nogle genkendelige spor. Helteskabelse kan derfor analyseres ud fra de elementer, der indgår i denne proces: Den helteskabende situation, de relevante helteroller, heltens personlige karaktertræk, og den måde helten håndterer sin offentlige fremtræden på.
Klapps model giver os dermed en forklaring på, hvordan Zelenskyj blev en helt. Det efterlader os dog stadig med spørgsmålet om, hvorfor han blev en helt? Eller, hvis vi et øjeblik glemmer Zelenskyj og træder et skridt tilbage fra den konkrete situation: Hvorfor eksisterer der helteskikkelser? Hvilken rolle spiller de?
Det har Klapp heldigvis også et svar på. Ifølge Klapp er helteskikkelser symbolske figurer, der bruges til at sammenfatte og udtrykke et samfunds grundlæggende værdier. Helteskikkelser udtrykker, hvad et givent samfund på et givent tidspunkt finder godt og efterstræbelsesværdigt.
Klapp gør i den sammenhæng opmærksom på, at helteskikkelser ikke er den eneste symbolske figur, der udtrykker sociale værdier. Der er mindst to andre figurer, der på lidt andre måder udfylder den samme funktion, nemlig skurken og narren. Skurken udtrykker, hvad der i et samfund betragtes som forkert og afskyvækkende; narren hvad der anses for at tåbeligt, fjollet og latterligt.
Klapp udtrykker også denne tredeling ved at skelne mellem tre former for afvigelser fra et samfunds sociale normer. Helten er bedre end, skurken en fare for og narren utilstrækkelig i forhold til de normer, der på et givet tidspunkt gælder i et samfund.
Helte, skurke og narre har en social funktion
Ifølge Klapp udfylder helte, skurke og narre en vigtig sociale funktion, nemlig at styrke et fællesskabs sociale sammenhængskraft.
En helt legemliggør og ekspliciterer fællesskabets grundlæggende værdier og skaber dermed klarhed om og opbakning til værdierne. Det ser man tydeligt med Zelenskyj, der er blevet et samlende symbol for den ukrainske befolkning under den russiske invasion. Denne rolle ville en ’normal’ politisk leder ikke kunne tjene på samme måde.
Skurkeskikkelser udpeger derimod de værdier, som samfundet tager afstand fra, og skaber dermed modstand mod og afstandtagen til disse værdier. Et godt eksempel er Vladimir Putin, der i Vesten er kommet til at symbolisere alt det, vi ikke kan lide, f.eks. antidemokratisk totalitarisme og manglende respekt for individets rettigheder og liv. Denne rolle går igen ud over, hvad en normal politisk leder under normale omstændigheder ville gøre.
Helten fungerer altså positivt: Han eller hun binder et fællesskab sammen ved at skabe tilslutning til de værdier, helten står for. Skurken fungerer omvendt negativt; han eller hun styrker det sociale sammenhold ved at skabe frastødning og afstandtagen fra de værdier, skurken repræsenterer.
Narren fungerer på en lidt anden måde. Narren repræsenterer ikke selv nogen værdier, men udtrykker snarere en manglende efterlevelse af samfundets normer. Når vi ler af narren, ler vi af svagheder, mangler og dumhed. Vi lægger afstand til narren, men det bunder i en grundlæggende accept af og tilslutning til de værdier, som narren ikke kan leve op til.
Tænk f.eks. på Frank i tv-serien Klovn, der desperat forsøger at leve op til sine omgivelsers forventninger, men hele tiden fejler. Frank er en nar, fordi han ikke formår at leve op til samfundets krav og normer. Det er sjovt at se ham fejle, fordi vi grundlæggende deler hans accept af normerne, men samtidigt godt ved, at vi ikke selv kan leve op til dem.
I krig er der ikke plads til narren
Når vi ler ad narren, er det frigørende, fordi det viser os, at det er okay at fejle; at vores værdier ikke binder os absolut. Måske er det derfor, det er svært at finde lattervækkende narre i krigen i Ukraine? Helte- og skurkeskikkelser er det let at finde: Zelenskyj og Putin er de mest oplagte. Men hvor er krigens narre?
I krig er skillelinjen mellem helte og skurke, venner og fjender, så hårdt trukket op, at der ikke er plads til usikkerhed og tvivl. En af farerne ved krig, og en af farerne ved at dyrke helte og afsky skurke, er, at alt reduceres til enten-eller, for eller imod. Og dermed er der heller ikke plads til den frigørende latter, som narren repræsenterer.
