Danske børn skal bruge deres kroppe hver dag, mens de går i skole. Sådan har det været siden folkeskolereformen i 2014, hvor det blev et krav til skolerne, at eleverne skal bevæge sig mindst 45 minutter i gennemsnit i løbet af den daglige undervisning.
Men nu opfordrer Kommunernes Landsforening (KL) til at afskaffe bevægelseskravet helt. Det har været svært at implementere og er administrativt bøvlet, hedder det i KL-udspillet Fælles retning for Folkeskolen.
Dét vil være en stor fejl, lyder det fra forskere, der beskæftiger sig med børns bevægelse. Afskaffes lovkravet, vil det gå mærkbart ud over elevernes sundhed og indlæring, siger de.
”Med kravet om 45 minutters bevægelse blev der for første gang indført et strukturelt tiltag for bevægelse, der har potentialet til at fremme sundheden for alle børn. Det vil være en kæmpe fejl at droppe det. Tværtimod bør skolerne understøttes i at integrere bevægelse endnu bedre,” siger Anders Grøntved, professor i fysisk aktivitet og folkesundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
Jesper von Seelen, docent ved UC Syd og ekspert i sammenhængen mellem læring og bevægelse, siger:
”Lovkravet har gjort en kæmpe forskel. Der er stadig udfordringer med implementeringen, men lærerne står et helt andet sted end for fem-ti år siden. Og vi forskere ved også mere om, hvordan en kropslig tilgang styrker læringen. Krop og bevægelse bliver i stadig højere grad brugt som et didaktisk redskab – fordi det virker,” siger han.
Kun halvdelen bevæger sig nok
Skolebørn i dag har en mere afvekslende skoledag end tidligere generationer. Men hvor meget bevæger de sig egentlig i løbet af skoletimerne? Og hvordan påvirker det deres indlæring?
Anders Grøntved stod i 2017-18 i spidsen for en omfattende bevægelsesundersøgelse, hvor 4.160 børn fordelt på 62 skoler blev udstyret med bevægelsesmåler i en uge. Resultaterne blev publiceret i 2020, og de viste, at kun omkring halvdelen af eleverne, 52 pct., får de krævede 45 minutters bevægelse i løbet af den daglige undervisning. Lovkravet gælder specifikt undervisningstiden, men undersøgelsen viste, at hvis frikvartererne tælles med, bevæger 84 pct. af eleverne sig i mindst 45 minutter i løbet af hele skoledagen.
Tallene gemmer på store variationer fra skole til skole, fortæller Anders Grøntved:
”Hvis vi f.eks. ser på 5. klasse, deltog der elever fra 40 skoler. På de 10 skoler, hvor børnene var mindst aktive, havde børnene i gennemsnit 37 minutters bevægelse i lektionerne hver dag. Det skal sammenlignes med, at på de 10 mest aktive skoler havde børnene i gennemsnit 54 minutters bevægelse dagligt. Så variationen er stor. En af årsagerne kan være, at ’bevægelse’ ikke er klart defineret i folkeskoleloven,” siger Anders Grøntved.
8 minutters motion i en idrætstime
Undersøgelsen viser forudsigeligt nok, at børnene bevæger sig mindst i de boglige fag, omtrent 5 minutter i en typisk lektion på 45 minutter, og mest i idrætstimerne.
Men det kom bag på forskerne, hvor lidt aktive børnene egentlig var i idræt: De bevægede sig i gennemsnit kun i 8 minutter ved moderat eller høj intensitet, som er det, der giver den største sundhedseffekt. Tæller man al bevægelse med, blev det til 16 minutter pr. lektion i gennemsnit.
Fysisk aktivitet for 5-17-årige
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter.
Mindst 3 gange om ugen bør der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kondition og muskelstyrke. Der bør indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
Fysisk aktivitet ud over det anbefalede giver yderligere sundhedsmæssige fordele.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Også her er der dog stor forskel på eleverne:
”I udskolingen fik den fjerdedel, der bevægede sig mindst, kun 3-5 minutters bevægelse ved moderat-høj intensitet i idrætstimerne. Pigerne bevægede sig i 3 minutter, drengene i 5 minutter. Den mest aktive fjerdedel bevægede sig i henholdsvis 10 og 14 minutter. En del af formålet med de 45 minutters bevægelse er at fremme børn og unges sundhed, så det er oplagt at diskutere, om ikke idrætsfaget også skal have et konkret ansvar for at arbejde med det,” mener Anders Grøntved.
”Vi havde en forventning om, at børnene ville bevæge sig mest i idrætstimerne. Men reelt er andelen af tid, hvor eleverne bevæger sig i en idrætstime, omtrent den samme som i et frikvarter. Tendensen er, at børn i indskolingen faktisk bruger en større andel af tiden på bevægelse i frikvarteret end i idræt. De resultater peger på, at frikvarteret rummer et stort potentiale for at få børn til at bevæge sig mere,” siger han og tilføjer, at det er helt afgørende, at børnene skal være udenfor i frikvartererne.
Bidrager til dannelsen af nye hjerneceller
Bevægelse gavner ikke kun sundheden, men bidrager også til en øget læring. Det viser forskningen stadigt mere entydigt, fortæller Jesper von Seelen fra UC Syd.
Der kan være mange årsager til at bevægelse har en effekt på læring. En del af forklaringen skal findes i kroppens fysiologiske respons på, at vi bevæger os. F.eks. løftes arousal-niveauet, hjernens ”vågenhed”, når vi bevæger os. Bevægelse virker altså opkvikkende. Samtidig frigives en række signalstoffer , der beskytter nervecellerne mod degenerering og styrker dannelsen af nye hjerneceller. Det betyder, at børn, der bevæger sig meget, har større hippocampus og hukommelsescenter end børn, der ikke er fysisk aktive.
Hertil kommer, at undervisningen ofte bliver mere konkret, når der inddrages bevægelse. Når undervisningen går fra det abstrakte til noget mere konkret, oplever de fleste elever at stoffet bliver lettere at forstå.
”Udviklingen går hen imod at inddrage krop og bevægelse stadigt mere i undervisningen,” siger Jesper von Seelen.
”Lærere møder jævnligt den udfordring, at bevægelse opfattes som et sjov indspark eller en pause fra den rigtige undervisning. Opgøret med, at seriøs undervisning er baseret på, at eleverne sidder stille, er et opgør med en undervisningskultur, der er opbygget over mange år – og derfor tager det tid.”
Hold fast i lovkravet – eller indfør et nyt
KL begrunder sit forslag om at droppe lovkravet med, at det har været vanskeligt at implementere, at det har skabt unødig administration og ”minuttælleri”, og at det ikke har fungeret godt nok som løftestang for en bedre og mere motiverende undervisning.
De argumenter overrasker forskerne.
”Det undrer mig, at KL taler om øget administration og minuttælleri. Jeg er aldrig stødt på en lærer, eller for den sags skyld en skole, der tæller minutterne med bevægelse,” siger Jesper von Seelen. ”Vi bør absolut opretholde lovkravet om bevægelse i skoletimerne. Hvis det ikke skal være 45 minutter, skal der være et andet krav, f.eks. om bevægelse i hver lektion.”
Der gennemføres efteruddannelse med fokus på at få bevægelse ind i fagene på alle seks professionshøjskoler.
”Når vi møder skolerne og lærerne i dag, har de et helt andet behov end for fem år siden. Før blev vi spurgt: Hvordan kommer vi i gang? I dag vil de vide, hvordan de får taget de næste skridt,” siger Jesper von Seelen. ”Grundfortællingen om, at det ikke går ret godt med at implementere bevægelse i skoletiden, svarer ikke til min opfattelse. Vi er faktisk kommet rigtig langt.”
Der er brug for fælles retningslinjer
Også Anders Grøntved fra SDU mener, at der bør holdes fast i lovkravet, men påpeger, at der er behov for at beskrive området mere præcist:
”Det er for meget op til den enkelte lærer og skole at definere og fortolke, hvad bevægelse er, og hvordan det kan integreres i undervisningen. Området bliver forvaltet vidt forskelligt fra skole til skole. Der er brug for nogle anvisninger på, hvad man skal forstå ved bevægelse i undervisningen, og hvordan det kan omsættes i praksis. Desuden kan der være behov for mere hjælp til at sikre et tilstrækkeligt kompetenceløft lokalt på den enkelte skole og for den enkelte lærer,” påpeger han.
Han arbejder nu på en undersøgelse, der skal kortlægge, hvor meget børn bevæger sig i fritiden.
”Skolen spiller en vigtig rolle i forhold til den sundhedsfremmende fysiske aktivitet for danske skolebørn. På hverdage vil mange børn få det meste af deres daglige bevægelse, mens de er i skole,” forklarer han.
De fleste børn bevæger sig ikke nok til at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters bevægelse ved moderat-høj intensitet hver dag. F.eks. lever kun 26 pct. af de 11-15-årige op til anbefalingerne. Det er især pigerne og de 15-årige, der ikke rører sig nok, viser rapporten Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
PUBLIKATIONER OMTALT I DENNE ARTIKEL
Bevægelse i skolen - en kortlægning af børn og unges fysiske aktivitet og stillesiddende adfærd i skoletiden, Syddansk Universitet 2020.
Fysisk aktivitet - Læring, trivsel og sundhed i folkeskolen, Vidensråd for Forebyggelse, 2016.
