Teknologi & Univers
Foto: Esa/Ev_southern_italy_and_sicily/Ritzau Scanpix

EU vil forsvare sig i rummet

EU's nye rumstrategi skruer op for mulighederne for at bruge rumteknologi til forsvar og sikkerhed. Det er på kant med gamle aftaler om at holde rummet fri for militær og våben, men det er en uundgåelig udvikling for at beskytte vital infrastruktur, siger astrofysiker.

Teknologi & Univers
Foto: Esa/Ev_southern_italy_and_sicily/Ritzau Scanpix

10. marts i år lancerede EU-Kommissionen sin nye strategi for rumfart, sikkerhed og forsvar. Efter der i årtier primært har været fokus på udvikling af satellitter og rumteknologi til fredelige formål som GPS-navigation, klimaovervågning og kommunikation, lægger kommissionen nu åbent frem, at teknologierne også vil kunne bruges i forbindelse med sikkerhed og forsvar.

I de indledende bemærkninger til strategien skriver kommissær Margrethe Vestager, der er førende næstformand for Et Europa klar til den digitale tidsalder, at ’meget af det, vi gør i rummet, er af afgørende betydning for vores samfund og økonomi.’ Rumteknologien er med andre ord af gennemgribende betydning for den måde, vores samfund fungerer på, og derfor skal vi passe på den i en verden, hvor trusselsbilledet er forandret.

Ole Eggers Bjælde er astrofysiker og museumsinspektør på Science Museerne ved Aarhus Universitet. Det øgede fokus på sikkerhedspolitik i EU's rumstrategi er nyt, men forventeligt, siger han.

”Strategien peger selvfølgelig på, at vi skal være opmærksomme på sikkerhedsudfordringer som stråling, rumskrot og mikro-meteoritter, men som noget nyt også på antisatellitvåben, cyberangreb og laserstråler og hvad der ellers vil dukke op af nye, menneskeskabte trusler i de kommende år,” siger han.

De 5 hovedkomponenter i EU's rumprogram

Copernicus er et system af satellitter og målestationer til jordobservation. Dataen bruges til at skabe mere viden om klimaforandringer og miljø og til at øge civil sikkerhed og beredskab i forbindelse med bl.a. naturkatastrofer.

Galileo er det europæiske satellitnavigationssystem. Systemet er det mest præcise satellitnavigationsnetværk i verden.

EGNOS (European Geostationary Navigation Overlay Service) er et system, der øger nøjagtigheden af satellitnavigation - eksempelvis til skibe, der skal sejle gennem smalle passager, flylandinger osv. Systemet er for øjeblikket kun kompatibelt med det amerikanske GPS-system, men en kommende version vil også kunne fungere sammen med Copernicus.

GOVSATCOM er et nyt initiativ, der skal stille satellitkommunikation til rådighed til EU-agenturer og nationale myndigheder i EU i krisesituationer som følge af overbelastning eller katastrofer.

Space Situational Awareness er et samarbejde mellem EU-landene, der ved hjælp af teleskoper og radarer overvåger rummet med henblik på at identificere naturlige forhold eller utilsigtede hændelser i rummet, der kan udgøre en risiko for mennesker eller infrastruktur. Det drejer sig bl.a. om overvågning af rumvejr, rumaffald og asteroider, der kommer tæt på jorden.

Dagligdagsteknologi med militære potentialer

En del af den europæiske rum-infrastruktur er blandt andet satellitnavigationssystemet Galileo, der ligesom det amerikanske GPS-system og det russiske GLONASS består af en række satellitter, der er i kredsløb om Jorden i nogle tusind kilometers højde, og som gør det muligt at navigere med stor nøjagtighed.

Galileo består for øjeblikket af 26 operationelle satellitter. Når systemet er færdigt, vil det bestå af 30 satellitter og give en global nøjagtighed på 20 cm.

”Det er et eksempel på noget, vi alle sammen kender til og bruger i vores dagligdag. De fleste af os har det i vores smartphones. Det kan både bruges, hvis man skal finde vej, når man er ude at køre, men det kan også bruges til overvågning, og derfor er det noget, vi er nødt til at beskytte,” siger Ole Eggers Bjælde.

Det samme gør sig gældende for Copernicus-systemet, der er et europæisk system til jordobservation. Det består både af satellitter og en stor mængde målestationer til lands, til vands og i luften. Copernicus er udviklet, for at man kan foretage længerevarende, koordineret indsamling af jordobservationsdata, følge med i klimaforandringer og sikre civil sikkerhed og beredskab.

”Mig bekendt har Copernicus aldrig været tiltænkt som et overvågningsredskab, men i den nye strategi fremgår det, at man i højere grad vil benytte sig af ’dual services’ - altså at man vil til at bruge systemer, som har et helt andet sigte, til sikkerhedspolitiske formål,” siger han.

Russisk satellit-nedskydning

Der er god grund til at være opmærksom på det sikkerhedsmæssige aspekt. I november 2021 testede Rusland et anti-satellitvåben ved at skyde en af deres egne spionsatellitter ned. Satellitten hed ’Cosmos 1408’ og var fra 1982. Efter den blev skudt ned, blev den til rumskrot og tvang astronauterne på den internationale rumstation ISS til midlertidigt at ændre stationens kurs, for ikke at blive ramt af vragresterne.

”Jeg tror, nedskydningen var et wake-up-call samtidig med alt det, der sker i Ukraine,” siger Ole Eggers Bjælde. ”Det er med til at skabe et ønske i EU om at opgradere de sikkerhedsmæssige perspektiver af hele rumprogrammet. Det er man nødt til, fordi vi er så afhængige af rumteknologien i vores højteknologiske samfund.”

På kant med gamle aftaler

Med det øgede fokus på sikkerhedspolitiske og semi-militære anvendelsesmuligheder af rumteknologi, bevæger EU sig på kanten af den såkaldte ’Outer Space Treaty’ fra 1967. Aftalen blev i sin tid udarbejdet af FN og fastlægger rammerne for udforskning og brug af rummet. Af den fremgår det, at rummet kan udforskes frit af alle nationer, at ingen nation kan påberåbe sig ejerskab over rummet eller noget i det, og at rummet, månen og andre himmellegemer kun må bruges til fredelige formål. Atomvåben må ifølge aftalen aldrig bruges uden for Jordens atmosfære.

Aftalen er efterfølgende blevet underskrevet af alle rumførende nationer, og eftersom den gængse definition af rummet begynder udenfor jordens atmosfære, omhandler den i princippet også satellitter, som normalt er i kredsløb i ca. 700 kilometers højde eller mere. Derfor bør EU være meget påpasselige med at holde balancen mellem at beskytte de vigtige satellitter samtidig med at vi skal undgå at fremprovokere et decideret våbenkapløb i rummet.

”Det er noget, man er meget bevidste om i EU, men samtidig er der nogle særlige omstændigheder lige nu, som gør, at man er nødt til at opjustere de sikkerhedspolitiske aspekter af rumprogrammet. Ellers er der nogle andre, der gør det,” siger Ole Eggers Bjælde.

Grænser og brudflader
for EU-samarbejdet

Denne artikel er en del af en temaserie om grænser og brudflader i EU-samarbejdet, som vi publicerer med støtte fra Europanævnet.

Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.

Denne artikel er en del af en temaserie om grænser og brudflader i EU-samarbejdet, som vi publicerer med støtte fra Europanævnet.

Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.

BIOGRAFIER

Journalist og forfatter, Vid&Sans
Jakob Brodersen er journalist og forfatter og fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver især om teknologi og naturvidenskab.
Ph.d. og museumsinspektør ved Science Museerne, Aarhus Universitet’
Ole Eggers Bjælde er ph.d. i astrofysik og museumsinspektør ved Science Museerne ved Aarhus Universitet. Ole er fascineret af alle universets mysterier og er især optaget af mørkt stof, mørk energi og udforskningen af Solsystemet.

ANBEFALET TIL DIG

Menu