Natur & Klima
Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Forsker slår fast: Der bliver færre og færre insekter

Selvom det er svært at sige noget præcist om antallet af insekter i fortiden, er der ingen tvivl om, at det summede og kriblekrablede langt mere i gamle dage. Nedgangen i arter af bier er en global tendens, og den kalder på øjeblikkelig handling, mener forsker.

Natur & Klima
Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Da jeg var barn, havde min familie et gammelt sommerhus i Hornsherred på Sjælland, et idyllisk, stråtækt hus på en naturgrund omgivet af skov. Rundt om huset trivedes vilde urter, rosenbuske og brombærkrat, som humle- og honningbier ivrigt besøgte.

Mirabel og slåen stod hvide i fuldt blomsterflor om foråret, og velduftende kaprifolier slyngede sig om de gamle træstammer i skoven. Mus forvildede sig ind i kælderen, snoge lå på lur efter små frøer og firben i skovbunden, og selvfølgelig kriblekrablede der et hav af insekter. Ikke mindst myg. Om aftenen måtte vi lukke vinduerne før skumringen, hvis vi ville undgå myg, fluer og flaksende møl inde i huset. I dag er myg og andre uvelkomne insekter et langt mindre problem.

Nok er det rart at kunne tage i sommerhus uden at skulle ligge søvnløs i mørket over sultent summende myg. Værre er det, at antallet af vores nytteinsekter, herunder mange arter af bier, også er gået tilbage. I 2017 gik en tysk undersøgelse viralt. Den viste, at mængden af flyvende insekter var faldet med 75 % i tyske naturområder over blot 27 år. Denne og lignende undersøgelser bekræfter en mistanke, som forskere længe har næret: Mange arter af insekter daler drastisk i antal.

Denne bekymring gælder i høj grad også bier. I Storbritannien er der en lang tradition for at samle insekter. Ud fra optegnelser lavet af både professionelle og amatører simulerede en gruppe forskere i 2019 ændringer i den geografiske udbredelse af forskellige arter af vilde bier. Undersøgelsen viste, at 40 % af 139 biarter var faldet i udbredelse over en periode fra 1980 til 2013. Og de fleste markante nedgange for bier fandt sted i tiden efter 2007.

Vidnesbyrd om fortidens insekter

Jeg og mine forskerkollegaer er langtfra de eneste, som har bemærket faldet af insekter. Ældre borgere beretter om flere sommerfugle i deres barndom, og bilister skal i langt mindre grad rense forruden for insekter end for 30-40 år siden. Men det er svært at afgøre, hvor omfattende insekternes tilbagegang reelt er, og præcis hvornår den startede. Faktisk har vi først opdaget den nedadgående kurs for bier og andre nyttige insekter, da den allerede var i fuld gang. Desuden mangler der simpelthen troværdige vidnesbyrd fra tiden før faldet.

Derfor er vi overladt til at rekonstruere vores viden om bier og andre insekters tilbagegang ud fra indirekte og ofte lidt tilfældige observationer. Et vigtigt bevismateriale fra fortiden er samlinger af bier bevaret i naturhistoriske museer og hos private.

23 % af de danske biarter er truede, 11 % er næsten truede, og 56 % har livskraftige bestande.

Hver gang vi indsamler og registrerer et dyr, kan vi samtidig udlede information om, hvor og hvornår en bestemt art levede. Men i de tilfælde, hvor en art ikke viser sig på et givent sted på et givent tidspunkt, er det ikke til at sige, om arten ikke fandtes, eller om den havde gemt sig for os. Sjældne arter mangler ofte fra indsamlinger det ene år, men dukker op det næste. Eller mange år senere.

I 2018 fandt et hold biologer den sjældne guldbuksebi på Samsø efter 81 år – formentlig fordi de målrettet gennemsøgte området for sjældne bier. I 2019 genfandt en entomolog sporeblodbien på Møn efter 61 år, hvor arten ikke var blevet set i Danmark. Det er ikke til at sige, om de sjældne bier hele tiden har summet rundt på disse steder og levet skjult i afkroge af landet, som er sjældent besøgt af ivrige entomologer, eller om de for nylig er genindvandret fra fjerne himmelstrøg.

Af den grund er det med mange forbehold, at forskere daterer begyndelsen af insekternes nedadgående spiral til 1960’erne og 70’erne. Netop på dette tidspunkt skete der store omvæltninger i landbrugsdriften i den vestlige verden med gennemgribende ændringer af landskabet til følge.

De tørre tal

Hvordan det står til med den danske bifauna, afdækkede den længe ventede rødliste for danske bier i 2020. En rødliste angiver arters såkaldte bevaringsstatus og altså deres risiko for at uddø. Eksperter inden for hver artsgruppe foretager vurderinger ud fra en række kriterier, som er udviklet af den internationale union for bevaring af natur, også kaldet IUCN.


I tørre tal viser rødlisten, at 23 % af de danske biarter er truede, 11 % er næsten truede, og 56 % har livskraftige bestande. For godt halvdelen af de arter, som er truet i større eller mindre grad, oplever bestandene tilbagegang. Sjældne arter er dog ikke nødvendigvis udryddelsestruede. Stor blodbi, en cirka 1 centimeter lang og sparsomt behåret sort bi med rubinrød bagkrop, er nem at få øje på, men den var et sjældent syn, da den første gang blev opdaget i Nordøstsjælland i 1970’erne. I dag har den bredt sig over hele landet.
Biernes bestande svinger op og ned, og arternes udbredelse er dynamisk. Klimaet og landskabet har altid forandret sig, både naturligt over millioner af år og unaturligt hurtigt på grund af os mennesker, og begge dele påvirker bierne.

Siden 1990 er der indvandret 29 nye arter fra syd, mens 19 arter er forsvundet. Så på trods af at vi forskere ofte bekymrer os om svindende bestande af bier, stiger antallet af biarter her til lands. Denne positive udvikling skyldes især, at arter som rødpelset jordbi og stor blodbi har etableret sig i Danmark på grund af nyere tiders mildere klima.

Vi haveejere kan også gøre en forskel på vores lille areal. Selv går jeg ind for at forene nytte med magelighed.


Men zoomer vi ud fra vores egen lille andedam, er billedet dog knap så opmuntrende. I en undersøgelse fra 2021 analyserede forskere data fra databasen Global Biodiversity Information Facility, GBIF, som indeholder information om indsamlede organismer fra museer og andre samlinger fra hele verden. Det nedslående resultat viste, at antallet af registrerede biarter er dalet jævnt siden 1990’erne.


Mere præcist var der observeret omkring en fjerdedel færre arter i perioden 2006-2015 i forhold til 1950-1990. Vi må selvfølgelig fortolke et så broget datasæt, indsamlet uden nogen form for systematik, med en vis forsigtighed. Alligevel tegner der sig et foruroligende billede. På tværs af kontinenter og forskellige grupper af bier falder deres artsrigdom – en global tendens, som burde kalde på øjeblikkelig handling.

Men hvilken handling? Den internationale IPBES-rapport om bestøvere, bestøvning og fødevareproduktion blev offentliggjort ved naturtopmødet COP13 i den mexicanske kystby Cancún i december 2016. Her grundlagde 11 lande en alliance, ansporet af en fælles bekymring for tab af bestøvere og ønsket om et fælles globalt samarbejde for at modvirke dette. I dag har 30 lande tilsluttet sig aftalen.

Allerede i årene inden mødet i Mexico havde Irland og England udarbejdet nationale strategier for at hjælpe bestøvere. Altså en fælles plan med støtte og indspark fra forskere såvel som myndigheder, interesseorganisationer og virksomheder.

Irland var og er kendt for grønne marker, men ikke nødvendigvis rige blomsterflor. Den irske strategi gik ud på at samle aktørerne om at fremme naturlige levesteder for bestøvere, begrænse brugen af sprøjtegifte, plante nektar- og pollenrige blomster og holde igen med at slå græsset i haver og vejkanter. Det har krævet en mentalitetsændring for mange irere at acceptere eller ligefrem værdsætte uslået græs og blomstrende ukrudt.

Sidenhen har flere lande i Europa udarbejdet nationale strategier, og et større europæisk initiativ – EU Pollinators Initiative – blev iværksat på tværs af landene i 2018. Men i Danmark er vi endnu ikke nået i mål med en national strategi for bestøvere, selv om vi underskrev deklarationen som et af de første lande i 2016.

Heldigvis har bekymringen om biernes og andre bestøveres tilbagegang fået stor offentlig bevågenhed i Danmark de sidste par år. Landmænd, kommuner og private virksomheder arbejder på at blive bi-venlige ved at så, plante og pleje områder i biernes interesse.

Vi haveejere kan også gøre en forskel på vores lille areal. Selv går jeg ind for at forene nytte med magelighed. For bier udgør et rodet hjørne i haven et uforstyrret redested, mens frit voksende ukrudt i den langhårede græsplæne eller blomster i en uklippet hæk præsenterer sig som udmærkede kilder til føde. Store som små initiativer til fordel for bierne giver håb om, at vores børnebørn og deres efterkommere også vil kunne glædes over og nyde godt af de små pelsede og arbejdsomme bier.

Værsgo ven

Her er en gratis artikel til dig

Det er dog ikke alle vores historier, som er gratis. Så hvis du synes, at Vid&Sans er et nyhedsmedie for dig, er du mere end velkommen til at blive medlem.

bliv medlem
Det koster 89 kr. om måneden.

Tænkepauser

Aarhus Universitetsforlag har siden 2012 udgivet næsten 100 bøger i serien Tænkepauser. Det er små bøger om store tanker, skrevet af forskere fra Aarhus Universitet.

Vid&Sans bringer hver måned en smagsprøve fra en af bøgerne.

Bier udkom 2. maj 2022 og er skrevet af Yoko Luise Dupont, seniorforsker ved institut for biodiversitet på Aarhus Universitet.

Aarhus Universitetsforlag har siden 2012 udgivet næsten 100 bøger i serien Tænkepauser. Det er små bøger om store tanker, skrevet af forskere fra Aarhus Universitet.

Vid&Sans bringer hver måned en smagsprøve fra en af bøgerne.

Bier udkom 2. maj 2022 og er skrevet af Yoko Luise Dupont, seniorforsker ved institut for biodiversitet på Aarhus Universitet.

BIOGRAFIER

Seniorforsker, Aarhus Universitet
Yoko Luise Dupont er en biglad biolog, ansat som seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet. Her forsker hun bl.a. i bestøvningsbiologi, populationsøkologi og naturforvaltning.

ANBEFALET TIL DIG

Julens traditioner skaber et fælles ’vi’

Det er ofte lidt nervepirrende at fejre jul et nyt sted. Får de nu and eller flæskesteg? Alt skal helst være, som det plejer – og så alligevel. For traditioner ændrer sig hele tiden, og netop derfor kan de binde os sammen og gøre plads til alle.

Alle mennesker starter uden penis

Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 104 med en undersøgelse af det mandlige kønsorgan. Alle børn starter som hunkøn i fostertilværelsen, men cirka halvdelen udvikler en penis og ender som biologisk hankøn. Forsker i urinvejskirurgi og penisnørd Jakob Kristian Jakobsen guider gennem penis’ foranderlige liv. Vid&Sans bringer et uddrag.

Menu