Vi kan takke et korps af frivillige ”fodermestre” for, at der i dag er kirkeugler i Danmark.
Den lille bestand af Danmarks mindste ugle bor stort set kun i Himmerland i dag, men går vi 50 år tilbage, var den langt mere udbredt. Dengang var der skønsmæssigt omkring 2000 par ynglende kirkeugler herhjemme. For fire år siden var det tal nede på ti par i hele landet, så den var stort set udryddet.
Men bevæbnet med døde, daggamle kyllinger har de frivillige serveret så meget mad for de sidste kirkeugler, at de er begyndt at få flere unger. Og det er antallet af unger, der bestemmer artens skæbne. Det fortæller professor Peter Sunde fra Aarhus Universitet, der har forsket i kirkeugler de sidste godt 17 år.
Fodring er den forkerte løsning i længden
”Fodring er supereffektiv nødhjælp. Med den rette kost kan et par få op til seks unger. Indsatsen kan være med til at bringe bestanden ud af farezonen, men på sigt er det perspektivløst, for vi kan jo ikke fodre for evigt,” understreger Peter Sunde.
Fodringen er en del af Projekt Kirkeugle, der udspringer af Vildtforvaltningsrådets Kirkeuglegruppe. I gruppen sidder der repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening, og de forsøger alle sammen med Aalborg Zoo at sikre, at kirkeuglen overlever.
Men hvordan kan Danmarks mindste ugle komme til leve trygt og naturligt i Danmark, når den de sidste godt 50 år er blevet stort set elimineret? Det håber Peter Sunde og hans kolleger at blive klogere på de kommende par år.
I 2022 har de som pilotprojekt sat kameraer op i et par redekasser, og i en af uglefamilierne blev de voksne udstyret med bittesmå gps-loggere.
”I løbet af ynglesæsonen har vi ved hjælp af kameraerne kunnet registrere, hvad der bliver bragt af fødeemner til kassen, og hvordan foderet varierer fra dag til dag. Det kan vi kombinere med gps-dataene fra de voksne fugle, så vi forhåbentligt også kan se, hvor de har fanget fødeemnerne. På den måde håber vi at kunne afgøre, hvor mange kilokalorier de kan skaffe forskellige steder i landskabet, og hvor vigtige de forskellige typer af habitater er,” fortæller Peter Sunde.
Det er en ret voldsom opgave, forskerne har sat sig for. Uglerne er mest aktive om natten og kan snildt suse ind og ud af redekassen 100 gange i løbet af en nat med mad til ungerne. Gps-loggeren registrerer sin position hvert sekund, så datamængderne er enorme.
Insektbestande er kollapset
Kirkeuglerne lever normalt af mus, store insekter og regnorm, og de skal skaffe meget store mængder for at opfostre et solidt kuld unger. Det har været flaskehalsen, der har fået antallet til at dale så meget.
”Fugle som kirkeuglen og rødrygget tornskade er en slags indikator-arter, og deres tilbagegang fortæller os, at der er noget grundlæggende galt; at naturen er forsvundet i vores landbrugslandskab. Der er meget færre smågnavere, for de har ikke noget at leve af i markerne, og insektbestandene er generelt kollapset, så der er reelt kun regnormene tilbage til kirkeuglerne i ynglesæsonen.”
Som et led i forsøget vil forskerne arbejde med at ændre lidt på områderne omkring redekasserne. Her vil de udlægge striber med højt græs ved siden af steder med lavere græs. Tanken er, at det højere græs skal blive levested for store insekter og især markmus, og så kan kirkeuglerne fange dem i det lave græs.
”Vi ved fra gps-undersøgelser i blandt andet Tjekkiet, at kirkeuglerne under optimale habitatforhold søger deres føde indenfor 3-4 hektar. Men måske er det tilstrækkeligt med én hektar rigtigt godt habitat, der kan sikre dem føde til at få nok unger til at opretholde bestanden,” siger Peter Sunde.
Kirkeugler eller ej er op til politikerne
Forsøget skal køre i tre år, og hvis pilotprojektet giver brugbare data, skal der flere kameraer og gps-loggere i gang i næste ynglesæson. Selvom forskerne fra Aarhus Universitet ikke helt har fået de midler, de havde drømt om, for at få forsøgene op i en større skala, håber de stadig at blive meget klogere på kirkeuglernes jagt på kalorier i det danske landskab.
”Det skulle gerne føre til, at vi kan give råd om, hvordan man kan genoprette naturen, så der også er plads til kirkeugler – og dermed også de andre arter, der lever af det samme som kirkeuglen. Jeg skal som tekniker levere redskaberne til beslutningstagerne, så de kan træffe det politiske valg: Om vi ønsker at have tilstrækkeligt natur til, at der kan leve kirkeugler,” fremhæver Peter Sunde.
Radioprogrammet Kraniebrud på Radio4 havde for nyligt fokus på kirkeuglerne. Hør det her:
