Natur & Klima
Billede: Scanpix/Ritzau Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell
Læsetid: Ca. 9 min.

GMO-debatten bygger på misforståelser

Genmodificerede planter er stort set forbudt i Europa. Men bekymringen for helbred og natur går imod al viden på området, siger forsker i teknologi-etik. Han har svært ved at forsvare restriktionerne på genteknologi.

Natur & Klima
Billede: Scanpix/Ritzau Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

EU har åbnet døren på klem for brug af genteknologien CRISPR, der hidtil har været omfattet af samme stramme restriktioner som andre genmodificerede organismer – de såkaldte GMO’er.

Dermed er der igen åbnet for den GMO-debat, der er vendt tilbage med jævne mellemrum, siden de nye teknologiske muligheder opstod i 1970’erne.

Genmodificerede planter deler vandene: Tilhængerne ser store teknologiske muligheder, mens skeptikerne er bekymret for de miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske konsekvenser.

Men den hidtidige debat har været præget af misforståelser, siger Andreas Christiansen, der er postdoc i teknologi-etik på Københavns Universitet. I sin forskning har han systematisk analyseret argumenterne imod genmodificerede planter, og konklusionen er, at ingen af argumenterne kan bære en afvisning af GMO.

Mange af bekymringerne hviler på misforståelser, siger han:

”Det er udbredt fejlopfattelse, at GMO farligere for helbredet eller miljøet end traditionelt fremavlede planter, bl.a. fordi de er ’unaturlige’. Ingen afgrøder er helt ’naturlige,’ og avlsmetoden siger i sig selv ikke noget om det færdige produkt, hverken etisk, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt,” siger Andreas Christiansen.

Han påpeger, at genmodificering er en metode og ikke et produkt. Når man ser på den færdige plante, så ’indeholder’ den ikke genteknologi. Den er bare en plante, som ikke kan skelnes fra vilde planter eller fremavlede afgrøder med samme egenskaber uden en DNA-analyse.

”Genmodificerede afgrøder indebærer de samme problemer og risici som alle andre afgrøder med samme egenskaber. Til gengæld kan genmodificering bruges til hurtigere og mere effektivt at skabe planter med bestemte fordele, der kan være med til at afhjælpe sult og klimaforandringer. GMO kan være mere ’grønt’ end konventionelle afgrøder, så rent etisk kan vi ikke forsvare at forbyde dem, medmindre de indebærer risici eller problemer,” siger Andreas Christiansen.

Tilsyneladende er der også politiske holdningsændringer undervejs. EU, der hidtil har været meget restriktiv med at godkende GMO’er, har nu åbnet en dør på klem for genteknologien CRISPR. Og herhjemme ændrede Etisk Råd kurs med en GMO-rapport i 2019. Rådet var tidligere klar modstander af al genmodificering, men støtter nu brugen i de tilfælde, hvor det kan bidrage til at løse alvorlige problemer som sult og klimakatastrofer.

Er GMO’er farlige at spise?

Andreas Christiansen har systematisk kortlagt de bekymringer og argumenter, der optræder i debatten om GMO, og ser et klart mønster.

Nogle få aktivister og organisationer er dybt inde i emnet og har meget specifikke kritikpunkter. Men de fleste GMO-modstandere i den brede befolkning har næsten ingen viden om teknologien, men en instinktiv skepsis over for det ’unaturlige’ og særligt over for genmodificeret mad.

”Det er meget naturligt at ens første reaktion på genmodificeret mad er et diffust ubehag. Det rammer bare en helt dybtliggende menneskelig angst for at spise ukendte ting og har nok en evolutionær årsag. Folk er bange for, om det kan være farligt eller usundt at spise noget, der lyder højteknologisk og kunstigt,” siger Andreas Christiansen.

Han har analyseret en række psykologiske studier af folks reaktioner på ’unaturlighed’ i fødevarer. Konklusionen er, at folk associerer teknologi og industri med gift og sundhedsfare.

”Vi har alle lidt af den mavefornemmelse: Det føles instinktivt farligt. Men risikoen eksisterer ikke i virkeligheden. Potentielle sundhedsrisici ved GMO’er er undersøgt grundigt i årtier, og man har aldrig kunnet finde noget bekymrende,” siger Andreas Christiansen.

Siden genteknologiens fødsel i 1970’erne har videnskaben fundet meget klare beviser for, at genmodificerede planter ikke har særlige problemer for sundhed eller miljø. De er præcis lige så sikre at spise og dyrke som andre planter. Det er muligt at skabe en giftig plante med genteknologi, ligesom man også kan fremavle giftige planter med traditionelle forædlingsmetoder, men teknologien i sig selv har ingen betydning.

Fakta: Genmodificering, forædling og CRISPR

GMO (genmodificerede organismer) er planter, hvis gener er blevet erstattet eller ændret direkte af mennesker for at opnå særlige egenskaber såsom større udbytte eller modstandsdygtighed mod tørke eller skadedyr. Teknikkerne blev først udviklet i 1970’erne og kom på markedet i 90’erne – dog ikke i EU, hvor de i praksis er forbudt.

Det adskiller sig fra traditionel forædling, hvor man udvælger og avler videre på planter, der ved en tilfældig mutation har fået gode egenskaber. I dag foregår traditionel forædling dog noget mere højteknologisk ved hjælp af radioaktiv stråling og mutagene kemikalier, som giver flere tilfældige mutationer at avle videre på.

CRISPR er en nyere teknik til genmodificering, som gør det muligt meget præcist – og relativt billigt – at ændre på specifikke gener for at opnå bestemte egenskaber i en plante. Da man kan ændre uden at tilføje gener fra andre planter, mener nogle, at CRISPR ikke skal omfattes af samme forbud som andre GMO’er.

Andreas Christiansen påpeger, at konventionelle avlsmetoder er omgærdet af en romantisk forestilling om det ”naturlige” og ”oprindelige” landbrug. Men i dag er alternativerne til genmodificering mindst lige så højteknologiske og ”unaturlige”.

Hvor genmodificering handler om specifikt at ændre en lille bid af plantens DNA, der f.eks. gør den bedre i stand til at klare tørke eller skimmelsvamp, foregår traditionel forædling ved at udvælge de planter, der ved en tilfældig mutation har den egenskab, man ønsker. Det er en årelang og dyr proces, og derfor bruger man i dag radioaktiv stråling og mutagene kemikalier for at fremprovokere flere tilfældige mutationer, så man har mere at vælge imellem.

”Moderne planteavl bruger paradoksalt nok præcis den type industrielle teknikker, som flertallet føler ubehag ved, betragter som ikke-grønne og fejlagtigt associerer med GMO,” siger Andreas Christiansen.

Derfor ærgrer det ham, at genteknologi associeres med højere risiko, når det i realiteten er en langt mere kontrolleret proces, hvor man kun ændrer præcis det, man ønsker, i modsætning til konventionelle teknikker, hvor man ikke ved, hvilke gener der utilsigtet muterer.

Hvad med naturen og de fattige?

Et andet udbredt argument imod GMO er, at genmodificerede afgrøder er en trussel mod naturen. Og her har skeptikerne faktisk ret – på en måde.

”Genmodificeret majs er ikke naturlig. Men det er andre majs heller ikke. Landbrug står i modsætning til natur, og alle afgrøder er ’kunstige’. Man kan sige, at GMO er skidt for naturen i den forstand, at alle afgrøder fortrænger naturen. Men der er ikke noget naturskadeligt ved genmodificering. Tværtimod kan GMO’er være med til at løse nogle af landbrugets miljøproblemer,” siger Andreas Christiansen.

Miljøforkæmpere fremhæver ofte genmodificerede planter, der er skabt til bedre at tåle sprøjtemidler, så man kan sprøjte endnu mere, til skade for vandmiljøet og de landmænd, der skal håndtere de giftige stoffer. Men man har også genmodificeret planter til at være resistente over for skadedyr, så man ikke behøver sprøjte så meget.

”Teknologien kan bruges til begge dele, så man kan løse nogle store miljøproblemer, hvis man vil. Er man imod en praksis, f.eks. pesticider, kan man forbyde dén, men det giver ikke etisk mening at forbyde en hel teknologisk metode, fordi man synes, at én af dens anvendelsesmuligheder er problematisk,” siger Andreas Christiansen.

Det samme kom han frem til i analysen af et andet typisk argument mod GMO. Nemlig frygten for, at store virksomheder vil patentere deres genmodificerede afgrøder og skabe skadelige monopoler eller presse profit ud af fattige bønder, som er afhængige af nye og bedre afgrøder.

Igen kan problemet være reelt, men det er ikke specifikt for GMO. Virksomheder patenterer i forvejen de nye og forbedrede afgrøder, de skaber – hvad enten det sker med genteknologi eller andre metoder.

”Uanset om man synes, at det er etisk eller ej, at virksomheder skaber profit ud af fødevarer, så rammer det forbi skiven at knytte det til GMO. Det er en kritik af vores økonomiske system og ikke af teknologien,” siger Andreas Christiansen.  

Generelt forbud er uetisk

Mens mange af argumenterne mod GMO hviler på instinktivt ubehag og en fejlagtig kobling mellem GMO og miljøproblemer, så er de positive muligheder i teknologien uomgængelige, siger Andreas Christiansen.

Bl.a. kan de give højere udbytte og dermed bidrage til at afhjælpe sult og fattigdom. Særligt nye afgrøder, der kan modstå tørke eller andre klimaforandringer, kan blive en nøgle til at afværge de værste konsekvenser af klimakrisen. Og på lokalt niveau kan genmodificerede afgrøder bruges som alternativ til sprøjtemidler, der skader natur og helbred.

Andreas Christiansen kalder det kort og godt ”uetisk” at forbyde GMO over en bred kam.

”Verden har så store problemer, at vi ikke har råd til at lade løsninger ligge på gulvet, medmindre de faktisk er farlige. Vi kan ikke etisk tillade os at forbyde løsninger på et kæmpeproblem baseret på en mavefornemmelse. Det gør vi lige nu, selv om vi har problemer nok,” siger han.

I det hele taget mener Andreas Christiansen, at genmodificering bør ses som et redskab med fokus på at bruge teknologien til de rigtige formål. Alternativet er ofte destruktive løsninger som skovfældning, udpining af landbrugsjord og overforbrug af gift i lande, hvor øget landbrugsproduktion handler om liv og død. Her kan GMO være et mere bæredygtigt alternativ.

Konkret risikovurdering

I dag er GMO’er de facto umulige at få godkendt til dyrkning i EU, mens nogle gerne må importeres og sælges som mad eller dyrefoder.

Et nyt studie fra EU-kommissionen tyder på, at genteknologien CRISPR snart kan få lov at blive godkendt uden om de meget restriktive regler for andre GMO'er. Men det kræver en lovændring, og GMO vil stadig ikke være ligestillet med konventionelt forædlede planter.  

Ideelt set så Andreas Christiansen helst, at genmodificering blev set som en metode, hvis resultater blev vurderet enkeltvis – ligesom med andre teknologier: At man bedømmer planten for dens egenskaber og ikke for, hvordan den er frembragt.

”Jeg mener ikke, vi bare skal give los og tillade alle nuværende og fremtidige GMO’er. Nye afgrøder bør stadig godkendes af myndighederne, men det bør handle om plantens egenskaber, ikke om den er skabt med CRISPR, traditionel forædling eller noget tredje. Vi skal stadig bruge regulering til at sikre, at nye afgrøder bliver udviklet til gavnlige formål,” siger Andreas Christiansen.

I et af sine forskningsprojekter stiller Andreas Christiansen spørgsmålet, om vores GMO-politik er etisk berettiget. I hans øjne er svaret nej: Der er ingen argumenter for at behandle genmodificering anderledes end andre teknologier.

BIOGRAFIER

Hiva Ahmadi
Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans. Skriver om bl.a. natur, sundhed, teknologi og miljø.
Andreas Christiansen
Postdoc, Københavns Universitet
Postdoc ved KU, hvor han forsker i etiske og filosofiske problemer ved bioteknologi og har udgivet et forskningsprojekt om lovregulering af GMO.  Han har gennemgået etisk og psykologisk forskning på området og på det grundlag, samt egen forskning, skrevet et baggrundspapir til Etisk Råd, som indgår i Etisk Råds rapport om GMO fra 2019.

ANBEFALET TIL DIG

Når Danmark siger undskyld

Morten Østergaard, Paven og DR har gjort det. Din kæreste gjorde det i går – og TV2 gør det lige nu: Siger undskyld. En undskyldning kan være høflig eller provokerende, personlig eller officiel. Men den er langtfra uskyldig.

Menu