Natur & Klima
De grønne fællesskaber bliver mere og mere populære. Foto: Ritzau Scanpix
Læsetid: Ca. 6 min.

Grønne fællesskaber er blevet en folkebevægelse

En ny grøn bølge skyller ind over landet. Byhaver, økologiske fællesskaber og andre grønne initiativer er ikke længere et hovedstadsfænomen. Borgerne har behov for at handle på de store klimaproblemer i hverdagen, siger forsker.

Natur & Klima
De grønne fællesskaber bliver mere og mere populære. Foto: Ritzau Scanpix

At dyrke tomater i vejkanten eller agurker i selvvandende plantekasser på taget af et gammelt skraldeskur er ikke nyt. Men det er ikke længere noget, der er forbeholdt hovedstadens kreative og miljøbevidste klasse. Hipsterfænomenet urban gardening og lignende grønne initiativer har bredt sig som en steppebrand og genfindes nu over hele landet – fra København til Aalborg, Randers, Varde og Kerteminde.

Flere og flere byboere engagerer sig i byhaver, fødevarefællesskaber og forskellige former for dyrehold og naturpleje. Det viser et forskningsprojekt fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Det er bl.a. udtryk for et ønske om at handle på de store klimaspørgsmål ved selv at gøre en forskel i hverdagen, siger Anders Blok, der er lektor ved Sociologisk Institut og leder af forskningsprojektet Grønne fællesskaber i byerne.

”Når småbørnsforældre tager deres barn med ned i en byhave og lærer det at dyrke tomater, så er det en meget konkret måde at engagere sig i store problemstillinger om biodiversitet og klima, som mange render rundt og er bekymrede om,” siger han.

Grønne initiativer blomstrer

Anders Blok og hans forskerkollegaer har kortlagt over 250 grønne fællesskaber i byer og bynære områder med mere end ca. 2.000 indbyggere.

De grønne fællesskaber er identificeret ved hjælp af en række offentlige Facebookgrupper fra 2008 til 2018, som efterfølgende er blevet valideret af repræsentanter fra syv af de 23 lokale friluftsråd.

Kortlægningen viser, at de grønne fællesskaber spirer i hele landet.

I Varde har engagerede borgere i ”Sommerlandslauget” f.eks. samarbejdet med kommunen om at udvikle det tidligere sommerland til et grønt, rekreativt område.

Når småbørnsforældre tager deres barn med ned i en byhave og lærer det at dyrke tomater, så er det en meget konkret måde at engagere sig i store problemstillinger

Anders Blok, Københavns Universitet

I Aarhus har den grønne interesse spredt sig fra ”Mejlgade Lab” og ”Pier-2 haven” i midtbyen til en række naturplejeforeninger i udkanten af byen som “Kasted Mose”- og “Lystrup” Kogræsser- og Naturplejeforeninger.

”Vores kortlægning viser, at der ikke er tale om et københavnerfænomen, men et fænomen, der har fat i den danske bybefolkning alle vegne i landet. Der opstår mange grønne fællesskaber i byer som Varde, Svendborg, Randers og andre mellemstore danske byer,” siger Anders Blok.

Hvor der for ti år siden fandtes omkring 50 grønne fællesskaber, er tallet i dag det femdobbelte. Det er dog vanskeligt at måle stigningen præcist, da byhavernes levetid i gennemsnit strækker sig tre-fem år.

Men tendensen er helt klar: ”Der er ret mange grønne fællesskaber, der forsvinder igen. Men vi kan se, at der kommer mange flere nye grønne fællesskaber til end, der går bort over tid.”

Hvem driver den grønne bølge?

Anders Bloks forskningsprojekt omfatter også en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.100 danske byboere om deres deltagelse i det grønne byliv.

Den viser bl.a., at 23 pct. af bybefolkningen ønsker at være aktiv i det grønne byliv i fremtiden, og blandt de 18-29-årige borgere er tallet oppe på hele 31 pct.

Det er især småbørnsforældre, studerende og højtuddannede med videregående uddannelser, som oftest engagerer sig i byernes grønne arealer og naturkvaliteter. Og det er ikke tilfældigt, siger Anders Blok.

”Folk, der har en videregående uddannelse – eller er i færd med at tage en – har generelt lidt grønnere holdninger og værdier end andre samfundsgrupper. Særligt de studerende befinder sig i en livsperiode, hvor de har tid til at engagere sig og er åbne for nye bekendtskaber og fællesskaber. Den gruppe er i høj grad en drivende kraft i de frivillige initiativer.”

De grønne fællesskaber omfatter mange forskellige typer af aktiviteter og organiseringsformer. Nogle tager form som mødesteder for lokale nabolag, der dyrker socialt samvær og fællesspisning. Andre udspringer af en fælles interesse i at dyrke og pleje naturen.

Grønne områder kan blive valgtema

Og endelig er der dem, der er – eller bliver – politiske protestbevægelser mod kommunernes byplanlægning.

I København udviklede ”Byhaven 2200” sig til en protestbevægelse mod kommunens beslutning om at opsige kontrakten med fællesskabet. Efter kommunens opfattelse, manglede der efterhånden frivillige kræfter til at drive byhaven videre. Derfor blev den ellers populære byhave på Nørrebro ryddet.

”Kommunen kom ud med bulldozere, hvilket gav anledning til en del frustration og vrede i det miljø, som omfatter tusinder af mennesker, der er meget engagerede i den sag,” siger Anders Blok.

Sagen er ét eksempel på, at anvendelsen af de grønne områder skaber konflikter og spændinger mellem de grønne ildsjæle og kommunerne.

Det er ellers ikke fordi det skorter på grønne politiske ambitioner.

I foråret 2021 lancerede regeringen udspillet Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling. Her foreslår den bl.a., at kommunerne skal have mulighed for at stille krav om bynatur i lokalplanerne.

Alligevel har de grønne lommer i byerne svært ved at få en permanent og anerkendt plads i bybilledet.

”Mange folk er bekymrede i de her år, fordi de oplever, at byernes grønne arealer forsvinder frem for at vokse,” siger Anders Blok.

I København kan kampen om de grønne byområder blive et hovedtema ved kommunalvalget i november.

Kommunens beslutning om at bebygge en del af Amager Fælled har skabt en decideret folkelig modstandsbevægelse, der ønsker at bevare områdets dyre- og planteliv.

Det er et eksempel på et grønt, socialt fællesskab, ”der lægger et bypolitisk pres og viser, at der er folkelig opbakning og en vilje til at prioritere de her grønne områder,” siger Anders Blok.

Behov for brobygning

Men spørgsmålet er så, hvad kommunerne kan stille op for at undgå gnidninger med de mange engagerede borgere og grønne fællesskaber?

Balladen om Amager Fælled illustrerer ifølge Anders Blok behovet for at bygge bro mellem de store kommunale planer og de små, frivillige grønne initiativer.

Det kræver bl.a., at de kommunale teknik- og miljøforvaltninger tænker det, han kalder ”civil infrastruktur” med ind i byplanlægningen: De mange netværk mellem grupper af borgere, der har et kollektivt værdifællesskab omkring byens grønne udvikling.

”Det handler om at få tænkt de små civile indsatser ind i de større planer, så man kan se, at de grønne initiativer også bidrager til at opfylde kommunens egne målsætninger om biodiversitet og klimavenlighed.”

Det handler om at få tænkt de små civile indsatser ind i de større planer.

Anders Blok, Københavns Universitet

En måde at sikre dette kunne være at udpege én officiel kontaktperson i kommunen, som grønne borgerne kunne henvende sig til med spørgsmål om dyrkning, naturpleje og tilladelser. Og som kunne tale de grønne fællesskabers sag og sikre deres vilkår i det kommunale bureaukrati.

Mindre ”ressourcepuljer” kunne også gøre en afgørende forskel i forhold til at understøtte de grønne initiativer.

”Det er nogle gange meget små beløb, der mangler – f.eks. 10.000 kr. til at bygge et skur eller lignende. Men det kan bremse engagementet, hvis puljerne ikke er der,” siger Anders Blok.

BIOGRAFIER

Jakob Stein
Vid&Sans
Journalist og fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver om bl.a. bæredygtighed, kulturelle og sociale bevægelser.
Anders Blok
Lektor, Københavns Universitet
Sociologisk Institut. Forsker i bl.a. miljø- og klimasociologi, bysociologi og digitale metoder. Leder af forskningsplatformen SODAS-Climate ved Copenhagen Center for Social Data Science, medstifter af forskerinitiativet Omstillings- og Klimarådet, der har til formål at kvalificere den klimapolitiske debat i Danmark ud fra tværfaglig ekspertise.

ANBEFALET TIL DIG

Menu