Den seneste uges rentestigninger og spekulationer om den amerikanske centralbanks planer har skabt uro på finansmarkederne. Nervøsiteten spænder fra de store pensionskasser og investeringsbanker til hr. og fru. Jensen, der har sat 50.000 kr. i Mærsk eller Tesla.
Læser man populære finansmedier, er der masser af artikler med overskrifter som ”Denne aktie vil stige i år”, og investeringsrådgivere og bankfolk er jævnligt ude med meget konkrete aktietips. Men spørger man forskerne, hvilke selskaber man skal investere sine penge i, får man et helt andet svar: slet intet.
Vid&Sans har bedt to finans-forskere om at kaste en redningskrans ud i aktiemarkedets bølger og give et bud på, hvordan man som privatperson navigerer i det uigennemskuelige virvar af aktietips og investeringsanbefalinger. Deres 10 konkrete råd kan du læse længere nede i artiklen.
Budskabet fra forskerne er klart og enstemmigt: Ignorer det hele. Glem alle forestillinger om den store gevinst, og tro ikke ét øjeblik, at du, din bank, investeringsrådgiver eller aktieblogger kan gøre det bedre end markedet som helhed.
”Der er altid nogen, der er smartere end dig, og så bliver det rent tilfældigt, om du får den rigtige aktie. Der er større chance for at tabe penge, og derfor skal man holde sig fra at prøve at gætte rigtigt. Det er halsløs gerning,” siger Carsten Tanggaard fra AU.
Han forsker i finansielle markeder og privatøkonomi som professor på Aarhus Universitet og har været formand for Penge- og Pensionspanelet, hvor han var med til at udgive undersøgelser og rapporter om privatøkonomi. Og hans fagfæller er enige.
”Det er fuldstændig overmodigt at tro, at man kan forudsige, hvilke aktier der vil stige mest i fremtiden. Alle informationer og forventninger til fremtiden er indregnet i aktiekursen, så medmindre man sidder inde med tophemmelig viden, så er det stort set altid forkert at tro, at man kan slå markedet,” siger Jens Dick-Nielsen, som er lektor i finansiering ved CBS.
Markedet er klogere end dig
Videnskaben er generelt enig om, at det i praksis er helt umuligt at forudsige en akties fremtidige pris og dermed vurdere, om det kan betale sig at købe den i dag.
Kort sagt, forklarer Jens Dick-Nielsen, er al offentlig information allerede kendt af alle markedets spillere, og deres samlede forventninger til fremtiden er allerede indregnet i dagens aktiekurs, som derfor pr. definition er ’korrekt’. Dermed er det irrationelt at påstå, at man ved bedre end markedet, om en aktie vil stige eller falde, medmindre det er en helt bestemt niche eller virksomhed, man f.eks. selv arbejder i og har særlig viden om.
”Der sidder tusindvis af professionelle aktiehandlere og overvåger markederne konstant dag og nat. De ved mere end dig og mig. Det er vildt at tro, at man ved mere end alle dem tilsammen,” siger han.
Pointen kendes også som hypotesen om det effektive marked. Den er aldrig blevet endegyldigt bevist eller modbevist. Hver gang nogen viser en metode til at forudsige kurserne, og dermed modbeviser teorien, så bliver metoden kendt af alle og mister sin effekt igen. Dermed passer teorien igen.
Denne diskussion foregår dog på et helt principielt og teoretisk plan, siger Jens Dick-Nielsen, der især har forsket i finansiel risiko. Fra en privatinvestors synspunkt er markedet effektivt, og det er formålsløst at prøve at vinde over det.
Lyt ikke til eksperterne
Fordi det er helt urealistisk selv at opnå et bedre afkast end markedsgennemsnittet, virker det oplagt at lade professionelle om at forvalte sine investeringer. Man kan f.eks. hyre en privat rådgiver eller lægge sine penge i en investeringsfond, hvor professionelle aktieanalytikere investerer pengene.
Men heller ikke det er en god idé, mener Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet:
”Der findes absolut ingen dokumentation for, at det bedre kan betale sig. Selv hvis du mod alle odds finder en fond, der kan slå markedet og få et lidt bedre afkast, bliver gevinsten ædt op af omkostningerne, og du taber alligevel,” siger han.
Ifølge ham er der ingen videnskabelig evidens for, at professionelle er bedre end amatører – eller tilfældigheder – til at investere.
”Man får intet ud af aktiv forvaltning. Det er lige så veldokumenteret, som at solen står op i morgen. Det eneste, man med sikkerhed får, er et lidt ringere afkast i det lange løb, fordi der trækkes nogle procenter ud hvert år til omkostninger,” siger han.
Investeringsfonde administreret af banker eller selvstændige aktiehandlere har typisk et årligt gebyr på omkring 1,5 pct. Det lyder måske ikke af meget, men det løber op og kan hurtigt æde 25 pct. af det samlede afkast. Og mens investeringerne stiger og falder som vinden blæser, så skal regningen på de 1,5 pct. betales hvert år, lige så sikkert som amen i kirken.
Det betyder selvfølgelig ikke, at ingen aktive forvaltere leverer et højere afkast end markedsgennemsnittet. Det opnår lidt under hver anden forvalter i et givent år og omkring 10 pct. over en tiårig periode.
Dét resultat flugter meget fint med ren statistisk tilfældighed. Og ifølge både Carsten Tanggaard og Jens Dick-Nielsen er der videnskabelig konsensus om, at det er lige så umuligt at forudsige, hvilken investor der vil slå markedet næste år, som det er at forudsige, hvilken aktie, der vil slå markedet næste år.
”Mange vil påstå det modsatte, så jeg vil gerne understrege og gentage, at utallige undersøgelser viser det her: Aktiv forvaltning af ens opsparing kan ikke betale sig,” siger Carsten Tanggaard
En stor amerikansk undersøgelse baseret på tyve års data kom frem til, at 60 pct. af alle aktivt forvaltede fonde i et gennemsnitligt år klarede sig dårligere end det amerikanske indeks over de 500 største aktier, S&P 500. Og jo længere tidshorisont, jo værre resultater. Over hele perioden på 20 år klarede 94 pct. af fondene sig dårligere end markedet.
Også EU-myndigheden ESMA’s årlige rapport, ”Performance and Costs of EU Retail Investment Products”, konkluderede igen i år, at aktive forvaltere i gennemsnit klarer sig dårligere end både markedet og passive fonde, og at omkostninger er den største årsag til tab af fortjeneste.
”Når al forskning viser, at aktive forvaltere i gennemsnit ikke opnår bedre resultater end tilfældigt valgte aktier, kan man lige så godt spare udgiften og gøre det selv: Slå med en terning og køb mindst ti forskellige aktier, så risiko og potentiale bliver spredt. Så opnår du nogenlunde samme resultat som hele markedet,” siger Carsten Tanggaard.
Det er billigst og nemmest at følge markedet
Synes man det lyder besværligt selv at købe en masse tilfældigt valgte aktier, så findes der en tredje vej, som både Carsten Tangaard og Jens Dick-Nielsen anbefaler: Indeksfonde.
Logikken er: Når man alligevel altid taber til markedet, hvorfor så ikke bare følge markedet? Indeksfonde har et automatisk system, der spreder investeringerne på alle aktier i markedet eller i en bestemt del af markedet. Det sparer en masse dyre aktieanalytikeres tid og løn, og derfor har fondene meget lavere omkostninger end de traditionelle investeringsfonde.
Aktive og passive investeringsfonde
En investeringsfond eller investeringsforening er en pulje af mange investorers penge, som bliver investeret samlet efter en bestemt strategi besluttet af den enkelte fond. Det kan være aktier, obligationer eller andre værdipapirer, nogle gange afgrænset til en bestemt branche eller et bestemt land, f.eks. mineindustrien eller Østeuropa.
Fonde kan være aktivt eller passivt forvaltede.
Aktivt forvaltede fonde har ansatte til at udvælge, købe og sælge efter bestemte kriterier. Målet er at opnå et højere afkast end et indeks, som måler den gennemsnitlige udvikling i en bestemt branche, en region eller i hele verden. De koster typisk 1-2 pct. årligt.
Passivt forvaltede fonde følger automatisk et bestemt indeks ved at købe alle eller næsten alle aktier i indekset. F.eks. alle aktier i Danmark eller i hele verden. Danske passive fonde koster typisk 0,5 pct. årligt, mens udenlandske typisk koster under 0,1 pct. årligt.
Indeksfonde har det seneste årti overtaget det meste af markedet i USA og begynder nu også at vinde stort ind i Danmark.
”Hvis jeg skal give det absolut kortest mulige investeringsråd på én sætning, så er det: Sæt pengene i en bred, billig indeksfond,” siger Carsten Tanggaard.
Indeksfonde kan være ekstremt billige, og dermed rammer de meget tæt på det gennemsnitlige markedsresultat, som ifølge videnskaben næsten altid er højere end de dyre aktive fondes over tid.
”Indeksfonde er ofte billigere end selv at købe en masse aktier, meget nemmere og giver en endnu bredere eksponering mod markedet. Men det er ikke afgørende, om man vælger dem, eller om man gør det samme ved selv at købe bredt og tilfældigt,” siger Carsten Tanggaard.
I hans øjne er det vigtigste at holde omkostningerne nede – både til aktiehandler og administrationsgebyr – sprede sig bredt og ikke tro, at man kan forudsige markedet. Det opnår man ved hverken at stole på sig selv eller på rådgivere.
”Det er ikke fordi, rådgivere har onde hensigter. Men de skal jo også tjene penge på dig, og det gør de på den ene eller anden måde. Enten ved et direkte gebyr eller gennem skjulte omkostninger i de fonde og investeringsprodukter, de anbefaler. Derfor er det altid en dårlig idé at lade andre investere for dig,” siger han.
Tager man imod hans råd om at gøre det selv i stedet, er det vigtigt, at man rent faktisk vælger aktierne tilfældigt frem for selv prøve at finde favoritter. At købe aktier, når de er dyre, og sælge dem igen, når de er billige, er den sikre opskrift på at tabe penge, men en fælde, som mange privatinvestorer falder i.
”Det har altid været sådan, at aktiemarkederne appellerer til menneskets natur. Til den indre spillefugl og til grådigheden. Man kan jo være heldig at tjene masser af nemme penge, og hvem vil ikke det? Når det så går rigtig godt i en periode som nu, så glemmer man risikoen, og så breder interessen sig. Folk vil med på vognen, overvurderer fordelene og glemmer risikoen,” siger Carsten Tanggaard.
Den gennemsnitlige privatinvestor køber aktier, når de er gået meget op, og sælger igen, når det er gået rigtig dårligt. Lige nu har aktierne været på en kæmpe optur i ti år, og så får befolkningen appetit, både på aktier generelt og dem, der er steget meget. Men det er dyrt og farligt at se på tidligere resultater, advarer Carsten Tanggaard.
Der er ingen evidens for, at en aktie, der er steget meget, også vil stige mere i fremtiden end alle mulige andre aktier. Ligeså for aktieanalytikere. De få der har slået markedet flere år i træk har ikke større tendens til at gøre det igen året efter. Så der findes ingen måde at vælge hverken den rigtige aktie eller den rigtige aktie-ekspert.
”Der er jo ingen, der går ned og ser, hvilke lottotal der udløste milliongevinsten i sidste uge, og konkluderer, at det vil gå ligesådan i næste uge. Men sådan agerer mange på aktiemarkedet,” siger han.
Carsten Tanggaards 10 råd til investering
- Har du gæld, så betal den af først. Det er en nul-risiko-investering.
- Har du ”kun” 100.000 kr. at investere på sigt, eller skal du bruge pengene snart, så overvej helt at droppe det. Sæt pengene i banken og lev evt. med de negative renter.
- Pas på dit spillergén. Brug aktier til rationelt at placere din formue, ikke til underholdning.
- Vær ydmyg. Tro ikke at du (eller din rådgiver) er smartere end de andre i markedet.
- Hold omkostningerne nede – både handelsomkostninger, forvaltningsomkostninger og indirekte gebyrer.
- Spred risikoen. Køb altid mere end 10 forskellige aktier eller invester i en bred investeringsforening.
- Hvis du selv vil købe enkeltaktier, så køb for minimum 20.000 kr. ad gangen i danske selskaber for at reducere omkostninger. Vælg helt tilfældigt – bogstaveligt talt. Slå op i C25 og kast med en terning. Så får du også lidt underholdningsværdi med.
- Hvis du ikke selv vil købe enkeltaktier, så vælg en indeksfond, der investerer bredt i alle verdens aktier med så lave omkostninger som muligt.
- Køb og behold dine investeringer. Det giver bedre afkast i længden end at købe og sælge ofte.
- Overvejer du kryptovaluta, så søg råd hos en psykiater – ikke en investeringsrådgiver
Delvist baseret på rapporten ”Anbefalinger om aktieinvesteringer” fra Penge- og Pensionspanelet, som Carsten Tanggaard var formand for.
Få styr på risikoen
Hvor Carsten Tanggaard kategorisk fraråder at benytte rådgivning, indskyder Jens Dick-Nielsen et par forbehold. Han er helt enig i, at man hverken bør tro på sine egne eller ’eksperternes’ evne til udpege vinderaktier på forhånd. Men han påpeger også, at risikostyring for den almindelige amatør-investor er den mest afgørende faktor.
”Det vigtigste råd er, at når man investerer, skal man kunne sove godt om natten. Hvis man hele tiden for går og bekymrer sig for at tabe penge, har man investeret for meget og måske for risikofyldt,” siger han.
Det gør rigtig ondt at tabe penge, som man egentlig ikke havde råd til at undvære. Og er man nervøs, har man tendens til at sælge i panik, ofte på det værst mulige tidspunkt, i stedet for at holde fast i sin strategi. Det er en af grundene til at privatinvestorer oftest taber penge på aktiemarkedet, selv om aktierne gennemsnitligt går opad.
”Står man og skal bruge sine penge om et år, til et hus eller et bestemt formål, som er vigtigt for en, så har man faktisk ikke råd til at investere dem. Investering er risikabelt, og mange overvurderer deres egen risiko-tolerance. Derfor kan det være rigtig klogt at tale med sin bank først,” siger Jens Dick-Nielsen.
Han er enig med Carsten Tanggaard i, at penge brugt på ’aktietips’ er spildt. Men til gengæld synes han, at de kan være godt givet ud, hvis de går til en grundig snak om, hvad man egentlig vil opnå med sin investering, og hvilket risikoniveau der er passende for en.
”Jeg vil faktisk anbefale, at man taler med sin bank om det. De vil ofte foreslå en række aktiefonde og obligationsfonde, som tilsammen passer fornuftigt til ens risikoprofil. Ofte er det så nogle fonde med store skjulte omkostninger, der går til banken selv, men så kan man jo bare bruge deres råd til at købe noget billigere med samme generelle fordeling,” siger han.
Den gyldne opskrift
Jens Dick-Nielsens overordnede råd ligner Carsten Tanggaards til forveksling.
”Når man har afklaret, at man tør investere sine penge, er det bedst at gøre det bredt i mange aktier. Og en klog måde at gøre dét på er at tage en passivt forvaltet indeksfond. Det er billigere end selv at købe hundrede forskellige aktier, og det spreder ens risiko endnu bredere,” siger han.
”Stol ikke på din egen evne til at vælge aktier, stol aldrig på folk med gode aktietips, og tro aldrig på, at nogen kan skabe højere afkast for dig uden at øge din risiko tilsvarende,” siger Jens Dick-Nielsen.
Begge forskere har – trods mange års indgående kendskab til finansmarkederne – sat deres egne sparepenge i indeksfonde frem for at tro på, at de selv kan udpege vinderaktier.
Carsten Tanggaard går så vidt som til at fraråde al tillid til aktie-eksperter af enhver slags.
”Det er ikke selve aktiemarkedet, man skal passe på. Det er rådgiverne. Folk stoler f.eks. på deres bank, men bankerne er sælgere. Det er deres arbejde at tjene penge på dig. Alle vil gerne være ansvarlige og søger derfor råd fra professionelle, men det er så dyrt, at du med sikkerhed taber penge. Ikke til markedet, men til rådgiverne,” siger han.
Jens Dick-Nielsen er enig i teorien, men vil alligevel ikke smide bankrådgiveren på porten.
”Professionelle rådgivere koster altid penge, direkte eller indirekte. Det kan være pengene værd, hvis det sparer din tid eller hjælper dig til at afklare, hvad du egentlig vil. Men forvent aldrig, at de kan give dig ekstra afkast, for det kan de ikke,” siger han.
