Matematik i sengen, læsning ved køkkenbordet og idræt på stuegulvet. Gennem det sidste halvandet år har corona-nedlukninger vendt op og ned på skoledagen for millioner af børn verden over.
Det har haft mærkbare negative konsekvenser for elevernes faglighed, viser et omfattende studie fra Oxford University. Her har forskerne sammenlignet 350.000 hollandske skoleelevers faglige færdigheder før og efter corona-nedlukningerne, og resultaterne afslører et stort læringsefterslæb.
De hollandske erfaringer er særligt interessante i en dansk kontekst, fordi omfanget af skolelukninger og udbredelsen af digital undervisning har været nogenlunde det samme herhjemme.
Lars Qvortrup, professor ved DPU, Aarhus Universitet, ser studiet som et væsentligt bidrag til den samlede viden på området. Men han påpeger også, at undersøgelser som denne ikke kan stå alene.
”Når man taler om læringstab, måler man det, man kan måle. I Oxfordstudiet er det elevernes færdigheder i matematik, stavning og læsning, men ikke f.eks. udvikling af sociale eller personlige kompetencer,” siger han.
Også Thomas Illum Hansen, forskningschef på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, advarer mod at fokusere alt for ensidigt på øjebliksbilledet.
”Der er intet belæg for at tolke forskelle i præstation over så forholdsvis kort tid som et varigt læringstab. Det kan være tegn på mange andre forhold, f.eks. manglende støtte og social anerkendelse. Disse udlignes over tid, når rammerne for undervisning normaliseres igen.”
Når man taler om læringstab, måler man det, man kan måle. I Oxfordstudiet er det elevernes færdigheder i matematik, stavning og læsning.
Lars Qvortrup, Aarhus Universitet
Hvor stort er efterslæbet?
Men hvor meget læring har eleverne så mistet?
På baggrund af testresultaterne har forskerne fra Oxford undersøgt, om eleverne befandt sig på et lavere fagligt niveau, end man kunne forvente med ”almindelig” skolegang.
Eleverne er blevet testet i læsning, stavning og matematik, umiddelbart før og efter skolelukningen. Forskerne har sammenlignet resultaterne med tilsvarende tests fra tidligere år og konkluderer på den baggrund, at der er sket et læringstab. Mere præcist svarer elevernes gennemsnitlige faglige efterslæb til 0,2 skoleår – hvilket er præcis så længe, de hollandske skoler var lukkede.
Tallet dækker dog over store udsving mellem forskellige elevgrupper. Således har elever fra ikke-uddannelsesvante hjem haft et læringstab, som er 60 pct. større end børn fra mere ressourcestærke hjem.
Dansk forskning i realtid
Lars Qvortrup ser studiet som et godt udgangspunkt for undersøgelser, der afdækker årsagsforklaringer og konsekvenser nærmere.
Sammen med en forskergruppe fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet står han selv bag tre undersøgelser af corona-nedlukningens konsekvenser for danske skolebørn. De danske forskere har undersøgt elevers og forældres oplevelse af nedlukningerne i realtid – altså mens de stod på.
”Vi kunne se, at nedlukningerne gik ud over elevernes faglige og sociale trivsel, og at mange familier også blev voldsomt presset. Det kan forklare nogle af resultaterne i Oxford-undersøgelsen. For vi ved, at det at have succes og tilegne sig viden har tæt sammenhæng med, hvordan man trives socialt og fagligt,” siger Lars Qvortrup.
”Det er skønheden i internationalt forskningssamarbejde: Forskerne fra Oxford konstaterer, at der er sket et læringstab. Vi kan bidrage til at forklare hvorfor.”
Også Thomas Illum Hansen anerkender, at kvantitative studier som det fra Oxford kan sige noget om nedlukningens betydning for elevernes faglige udvikling. Men han giver ikke meget for begrebet ”læringstab”.
”Det reducerer læring til målt præstation og forudsætter, at man anlægger et mangelperspektiv ud fra en kvantificeret norm og målestok, der gør det muligt at omregne læring til tid og penge. Det er både snævert og skævt,” siger han.
Hver femte danske elev er udfordret
De danske forskeres undersøgelse viser, at nedlukningen overordnet medførte en stor tilbagegang i social trivsel for eleverne.
Ca. en femtedel af eleverne var ekstra hårdt ramt. De oplevede ikke, at de havde den fornødne støtte og opmærksomhed, og de savnede kontakt til skolen, lærerne og kammeraterne.
”I vores undersøgelse kalder vi denne gruppe unge for risikogruppen. De oplevede, at de blev hægtet af: De følte, at de var usynlige for lærerne. De kunne ikke få den hjælp de havde brug for, de oplevede ikke tilstrækkelig kontakt til skolen, de kunne ikke få hjælp fra forældrene, og de kunne ikke koncentrere sig,” siger Lars Qvortrup.
Det handler om at deltage i fagligt meningsfuld interaktion med læreren og de andre elever – dialog, respons og nærvær.
Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt
Han advarer om, at denne oplevelse af ”usynlighed” har langt mere vidtrækkende konsekvenser for elevernes fortsatte læring end det faglige efterslæb:
”Den enkelte elev er blevet ramt på tilliden til sig selv og sine egne evner. Det er det, der kaldes self-efficacy. Den tillid er helt afgørende for at være skolekompetent – for at kunne lære og udvikle sig i et skolefællesskab,” siger Lars Qvortrup.
Indsatsen skal fokusere på fællesskabet
Det mulige læringstab blandt danske elever var i foråret et stort tema i medierne. Politikere og interesseorganisationer luftede forskellige forslag til, hvordan man bedst kunne hjælpe skolebørnene med at indhente ”det tabte” – f.eks. intensive faglige læringsforløb i form af sommerkurser eller lignende.
Men spørger man Lars Qvortrup, er det det er langt vigtigere at fokusere på indsatser, der genskaber elevernes tillid til sig selv og de voksne.
”Når elever har mistet tillid og selvtillid, er det kontraproduktivt at sende dem på et sommerkursus, som alene har fokus på at indhente tabt faglighed. I stedet skal man arbejde på at genopbygge deres trivsel og tillid til egne evner. De skal igen blive skolekompetente og inkluderes i skolens fællesskab,” siger Lars Qvortrup.
Han foreslår f.eks. tolærerordninger eller andre indsatser inden for skolens rammer, med særligt fokus på den mest udsatte elevgruppe.
Thomas Illum Hansen er enig: ”I stedet for at fokusere på en abstrakt forestilling om læringstab, som lægger op til en fejlfortolkning af situationen, skal vi sørge for at give børnene mestringserfaringer og succesoplevelser, så de på den baggrund udvikler faglige interesser. Det kan man ikke sikre ved at skrue op for det faglige input. Det handler om at deltage i fagligt meningsfuld interaktion med læreren og de andre elever – dialog, respons og nærvær. Elementer, som det ikke er umuligt at skabe online, men som især udfoldes i den fysiske undervisning,” siger han.
PUBLIKATIONER OMTALT I DENNE ARTIKEL
- Learning loss due to school closures during the COVID-19 pandemic. Per Engzell, Arun Frey & Mark D. Verhagen, Oxford University 2021.
- Skolenedlukninger i Århus Kommune under corona-pandemien i et elev- og forældreperspektiv: En sammenligning mellem foråret 2020 og vinteren 2021. Lars Qvortrup, Jacob Højgaard Christensen og Karen Wistoft, marts 2021
- Genåbningen af skoler efter Covid-19-nedlukninger. Et lærerperspektiv. Ane Qvortrup, Thomas Enemark Lundtofte, Vibeke Christensen, Rune Lomholt, Anni Nielsen, Lars Qvortrup, Karen Wistoft, Aske Clark, januar 2021.
- Elever, der havde det særlig svært under corona-krisen Karen Wistoft, Lars Qvortrup, Ane Qvortrup og Jacob Christensen: i: Paideia: tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 2020.
