Samfund & Individ
Illustration: Maiken Jyndevad Stenvang Foto: Wikimedia

Hvilke lande får flest penge fra EU?

EU har et årligt budget på mere end 1.000 milliarder kr.. Alle lande indbetaler ca. 1 pct. af deres BNP - men det er meget forskelligt, hvor meget de får tilbage i støtte og tilskud fra EU-kassen. Klik på kortet og se, hvilke EU-lande der er de største ydere og nydere.

Samfund & Individ
Illustration: Maiken Jyndevad Stenvang Foto: Wikimedia
Læsetid: Ca. 3 min.

Selv om EU har næsten en halv milliard borgere, udgør unionens samlede årlige budget ”kun” et sted mellem 160 og 180 milliarder euro. I runde tal svarer det nogenlunde til Danmarks statsbudget.

EU-landenes indbetalinger til EU er stort set ens, nemlig ca. 1 pct. af BNP. I praksis beregnes ”medlemskontingentet” som en andel af den såkaldte bruttonationalindkomst (BNI), hvilket omtrent svarer til BNP, men fraregnet udenlandske overførsler mv. Det kan betyde noget for lande med en stor andel af udenlandske virksomheder eller arbejdskraft, f.eks. Luxembourg. Men i Danmark ligger BNP og BNI meget tæt på hinanden.

Enkelte lande, herunder Danmark, har derudover forskellige former for rabatordninger, men på bundlinjen bidrager alle medlemmer med ca. 1 pct. af BNP til den europæiske fælleskasse.

Udbetalingerne fra EU svinger langt mere fra land til land. Når det gælder investeringer i forskning, innovation, digitalisering, infrastruktur mv., er bevillingerne nogenlunde jævnt fordelt. Men nogle af de største budgetposter, bl.a. regionalstøtte og landbrugsstøtte, tilgodeser især de mindst velstående lande i Østeuropa.

Kortet nedenfor viser de enkelte landes nettobidrag til EU-budgettet, altså forskellen på ind- og udbetalinger fra EU. Samtlige lande i Østeuropa har et negativt bidrag, dvs. at de får flere penge fra EU, end de betaler. I Polen og Ungarn udgør nettostøtten fra EU hhv. 2,5 og 2,8 pct. af BNP.

De fleste lande i Nordeuropa betaler flere penge til EU-kassen, end de modtager – med to væsentlige undtagelser: Belgien og Luxembourg, der huser nogle af unionens centrale institutioner med store driftsposter på budgettet. Derfor figurerer de to lande som nettomodtagere af EU-støtte.

Det er også værd at understrege, at kortet kun viser de nøgne transaktioner mellem EU og de enkelte medlemslande. Det viser ikke noget om de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af disse pengestrømme.

Tyskland yder f.eks. det klart største nettobidrag til EU. De bidrog i 2021 med ca. 250 milliarder kr. til det fælles budget – mere end tre gange så meget, som de modtog i udbetalinger fra EU. Men det betyder ikke, at EU-medlemskabet er en underskudsforretning for Tyskland. Hele rationalet bag det europæiske samarbejde er jo, at europæisk økonomi ikke er et nulsumsspil, men at adgang til markeder, investeringsmuligheder og arbejdskraft på tværs af landegrænser styrker EU samlet set – også i den internationale konkurrence med andre lande og regioner som USA og Kina. Og Tyskland er måske det land, der har haft allerstørst økonomisk udbytte af EU’s store udvidelse i 2004, hvor Polen, Ungarn og en lang række andre lande fra den gamle østblok blev en del af det europæiske samarbejde.

Grænser og brudflader
for EU-samarbejdet

Denne artikel er en del af en temaserie om grænser og brudflader i EU-samarbejdet, som vi publicerer med støtte fra Europanævnet.

Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.

Denne artikel er en del af en temaserie om grænser og brudflader i EU-samarbejdet, som vi publicerer med støtte fra Europanævnet.

Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Redaktør på Vid&Sans. Skriver og redigerer inden for alle stofområder.

ANBEFALET TIL DIG

Forsvarets krise er større end du tror

Mens krigen raser i Ukraine, mangler det danske forsvar mandskab, materiel og ammunition. Situationen er langt hen ad vejen et bevidst valg, foretaget af politikere og effektivt implementeret af Forsvaret. Skal Forsvaret igen blive kampdygtigt, kræver det et opgør med såvel styringslogik som debatkultur.

Det danske folkestyres fødsel var ikke bare hyggelig

Vi er vænnet til at forstå dansk historie som små hyggelige fremskridt – i kontrast til udlandets voldsomme og blodige samfundsomvæltninger. Men det danske demokratis fødsel i 1848 hænger tæt sammen med datidens bølge af europæiske revolutioner. I dag er det 175 år siden, at det hele begyndte – med en stor demonstration i København, der udløste en lang række skelsættende begivenheder.

Menu