Kan man blive syg af at gruble?

De fleste har nok prøvet at ligge i sengen om natten med vidt åbne øjne og tanker, der kværner derudaf. Tankespind kan fylde dage og nætter, uger og måneder, og der kommer sjældent bedre løsninger ud af det. Alligevel kan vi have umådelig svært ved at lægge tankerne fra os.

Negativt tankespind, der f.eks. kan handle om, at man ikke er god nok, eller at der vil ske noget frygteligt, kaldes rumination på fagsprog, og det er et gennemgående symptom ved depression og fylder meget i de fleste psykiske lidelser.

Men måske er en vedvarende dvælen ved tanker og følelser ikke blot et symptom. Måske er det ligefrem en af årsagerne til psykisk lidelse. Det mener psykologer inden for metakognitiv terapi, en forholdsvis ny terapiform, der i korte træk går ud på at lære at lade sine tanker være i fred og fokusere på noget andet.

Metakognitiv terapi vinder frem, og i de fleste større byer kan man købe sig til korte forløb på 6-12 sessioner, ofte i grupper. Mens ventetiden til en psykolog kan være på flere måneder, kan man hurtigt købe sig til en plads på et af de mange gruppeforløb i metakognitiv terapi.

En af dem, der forsker i metoden, er Anne Thingbak, psykolog og certificeret metakognitiv terapeut ved psykologhuset heypeople i København. Hun er i gang med en ph.d. på Aarhus Universitet om effekten af metakognitiv terapi hos børn og unge med angst og depression.

”Metakognitiv terapi er udviklet på baggrund af grundforskning i, hvordan sindet fungerer, og hvilke mekanismer, der vedligeholder psykisk mistrivsel. Den metakognitive teori og forskning fremhæver, at tanker og følelser er kortvarige af natur, og at psykisk lidelse først opstår, når vi bryder ind i sindets egen naturlige selvregulering,” forklarer hun.

Stort behov for hurtig hjælp

Behovet for hjælp til personer med psykiske lidelser som angst, stress, depression, OCD og PTSD er voldsomt og akut. Hver fjerde patient, der henvises til psykiatrien i regionerne, bliver afvist – på trods af, at de har en henvisning fra deres læge. Det viser en opgørelse fra DR Nyheder.

Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at ca. hver femte kvinde og hver syvende mand har en lav score på den mentale helbredsskala. Helt galt ser det ud blandt unge kvinder på 16-24 år, hvor hver tredje, 34 pct., er ramt. Det samme gælder 21 pct. af de jævnaldrende unge mænd.

Kan metakognitiv terapi hjælpe nogle af de mange tusinde, der har ondt i sjælen? Det tyder flere forskningsprojekter på, blandt andet et fra en af de danske pionerer på området, psykolog Pia Callesen. Hun er chef for et stort psykologhus, Cektos, der tilbyder metakognitiv terapi over hele landet.

Studiet, der har været undervejs i flere år og blev udgivet i 2020 i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, undersøgte effekten af metakognitiv terapi hos mennesker med depression.

174 personer medvirkede, og de blev ved lodtrækning inddelt i to lige store grupper, hvor den ene blev tilbudt op til 24 sessioner med metakognitiv terapi, og den anden tilsvarende blev tilbudt op til 24 sessioner med kognitiv terapi.

Efter endt behandling var 74 pct. af dem, der havde modtaget behandling med metakognitiv terapi, sluppet af med deres symptomer. Det samme gjaldt 52 pct. af dem, der fik kognitiv terapi. Effekten holdt stadig et halvt år senere.

Sundhedsstyrelsen anbefaler dog ikke metakognitiv terapi som førstevalg til behandling af psykiske lidelser. Der skal mere forskning til, før der er evidens for, at effekten er lige så god som effekten af den traditionelle kognitive adfærdsterapi.

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er udviklet af psykologiprofessor Adrian Wells, Manchester Universitet, i 1990’erne. Metoden bygger på en grundforståelse af, at sindet regulerer sig selv, og at negative tanker og følelser ikke varer i særlig lang tid. Men hvis vi bryder ind i sindets selvregulering, f.eks. ved at overtænke, kan der opstå psykisk lidelse.

Adrian Wells undrede sig over, at selv om alle mennesker får negative tanker og somme tider også tror på dem, så er det ikke alle, der udvikler en psykisk lidelse. Derfor begyndte han at forske i, hvordan sindet fungerer, og han identificerede nogle særlige mønstre og overbevisninger. Anne Thingbak forklarer:

”Adrian Wells opdagede et særligt tænknings- og reaktionsmønster, som lader til at være involveret i vedvarende psykisk mistrivsel. Det gælder bekymringer, grublerier, trusselsmonitorering, altså at scanne efter indre og/eller ydre trusler eller farer, og andre uhensigtsmæssige strategier, for eksempel forsøg på at undgå eller undertrykke visse tanker.”

Spørgsmålet er, hvorfor nogle mennesker er mere tilbøjelige til at aktivere sådan et tankemønster, end andre er?

”Her peger teorien og forskningen på det, vi kalder metakognitive overbevisninger – det vil sige de overbevisninger eller idéer, vi har om vores egen tænkning. Det kan både være overbevisninger om, at det nytter noget at bekymre sig. For eksempel: ’Hvis jeg bekymrer mig, vil jeg være bedre forberedt’. Men det kan også være overbevisninger om, at det er skadeligt eller farligt at bekymre sig, eller at man er overbevist om, at man simpelthen ikke kan lade være. Altså at bekymring og grublerier er ukontrollerbare,” forklarer hun.

Overbevisningerne er altså drivkraften bag, at vi lader tankerne fylde uforholdsvis meget. Og alene dét, at vi overtænker, ser ud til at vedligeholde en stressrespons. Det er altså måden, vi håndterer tankerne på, der er med til at gøre os syge og give os problemer med angst, depression, lavt selvværd, stress osv. 

”Man vil selvfølgelig stadig være ked af det eller frustreret, hvis man oplever tab, nederlag eller andre udfordringer i livet. Faktisk er det en udbredt misforståelse, at man i metakognitiv terapi negligerer den enkeltes livssituation og reelle problemer. Men essensen af metoden er at udfordre og afmontere de tankemønstre og overbevisninger, der vedligeholder psykisk mistrivsel, så sindet kan regulere sig selv, og så man har energi og overskud til at tage sig af de problemer, der måtte være ude i livet,” forklarer hun.

Lærer at styre opmærksomheden

Ved terapiforløbene lærer deltagerne at styre deres opmærksomhed, så de bedre kan lade negative tanker komme og gå, uden at de kommer til at fylde. Metoden kaldes ’afkoblet opmærksomhed’, og den går ud på, at man mentalt træder man et skridt tilbage og ser på tanken udefra: ’Nu kom der en triggertanke, den må godt være der, men jeg behøver ikke at forholde mig til den nu.’

”Inden for traditionel kognitiv terapi udfordrer man indholdet af ens tanker og overbevisninger og tester, om de har hold i virkeligheden. Den metakognitive terapi bygger på en anden grundforståelse af, hvordan sindet fungerer. Her er der fokus på at udfordre de metakognitive overbevisninger, så man kan få et mere hensigtsmæssigt forhold til sine tanker og følelser, hvor man oplever, at de kan komme og gå, uden at man behøver at engagere sig i dem,” forklarer Anne Thingbak.

”Faktisk gør metakognitiv terapi op med hele idéen om, at indholdet af det, vi tænker, er vigtigt. I stedet fremhæves altså vores måde at håndtere tanker og følelser på som det centrale for psykisk mistrivsel.”

Betyder det så, at vi i årevis har brugt en forkert metode til at behandle alle de mennesker, der lider af angst, depression mv.? Vedligeholder man netop problemstillingen ved at tale den igennem i lange terapiforløb? Det kan man ikke konkludere, mener Anne Thingbak:

”Ikke nødvendigvis. Nyere forskning peger blot på, at der måske også er andre centrale mekanismer i spil, og at vi altså stadig kan blive klogere på, hvordan vi bedst muligt både forebygger og afhjælper psykisk mistrivsel. Forskningen ser særdeles lovende ud, og den udvikler sig hurtigt i disse år på tværs af lande og forskningsgrupper,” fortæller hun.

En metaanalyse fra 2018 over resultaterne fra 25 studier med i alt 780 deltagere viser, at metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsmetode for dem, der oplever symptomer på psykiske lidelser. Selvom resultaterne er lovende, er forfatterne forsigtige med at konkludere, om terapiformen er mere effektiv end f.eks. kognitiv terapi, fordi de studier, der indgår, er meget forskellige, og kun 10 af de 25 studier sammenligner effekten af metakognitiv terapi med effekten af andre terapiformer.

Metoden kan ikke stå alene

Mikkel Arendt, specialpsykolog, ph.d. og koordinerende psykolog ved Klinik for OCD og Angstlidelser på Aarhus Universitetshospital, bruger også metakognitiv terapi – men kun som en del af den kognitive terapi, som tilbydes patienter med angst, OCD, depression mv.

Terapiformen kan have stor effekt hos patienten, men den kan ikke stå alene, vurderer han:

”Metakognitiv terapi udspringer af den traditionelle kognitive terapi, men hvis man kun bruger den metakognitive tilgang, bliver indsatsen for afkoblet i forhold til det, den kommer fra. Forskningen er for spinkel til, at man kan konkludere, at metakognitiv terapi kan stå alene, og der er heller ikke evidens for, at den er mere effektiv end almindelig kognitiv terapi,” siger han.

På den psykiatriske afdeling, hvor han behandler patienter med psykiske lidelser, arbejder man på to lag: Det kognitive - hvad er tankernes indhold - og det metakognitive: Hvilke tanker har personen om disse tanker.

”Især ved depression, OCD, altså tvangstanker, og generaliseret angst bruger vi i høj grad metakognitive metoder, og med gode resultater. Men vi bruger også adfærdsteknikker i behandlingen. Ved angstlidelser bruger vi f.eks. eksponeringsterapi, det vil sige, at personen skal møde det, han eller hun er angst for, og opleve, at det ikke er så farligt,” forklarer han.

”Jeg er i tvivl om, hvor meget nyt, den metakognitive terapi bringer frem, og jeg synes, at budskabet bliver oversolgt, når der ikke er mere forskning, end der er. Den kognitive terapi, derimod, er undersøgt i hundredvis af studier. Men sammen med kognitiv terapi fungerer de metakognitive metoder rigtig godt.”