Gal eller genial? De fleste kender fordommene om videnskabsmænd og kunstnere, der ligger og vipper lige på grænsen mellem de to.
Et dansk studie tyder på, at der er en forbindelse mellem kreativitet og psykotiske lidelser. Men sammenhængene er langt mere komplekse og nuancerede end gængse forestillinger om det ’gale geni’. Til gengæld kan de lære os noget om, hvad kreativitet egentlig er, og give en dybere forståelse af den menneskelige psyke.
”Vi kan se i vores studie, at mennesker, der er ansat i kreative erhverv, oftere har en nær slægtning der lider af skizofreni. Det tyder på, at de arvelige og disponerende træk for skizofreni er forbundet med kreativitet,” siger en af forskerne bag studiet, psykiater Karl Erik Sandsten, der forsker i skizofreni.
Det bekræfter billedet fra tidligere undersøgelser: At mildere grader af de psykiske forandringer, der kan ses ved psykotiske lidelser – primært skizofreni og bipolar lidelse – er forbundet med øget kreativitet, mens svære tilfælde er forbundet med det modsatte.
Hvad vil det sige at være kreativ?
Det er svært systematisk at undersøge sammenhængen mellem kreative og psykotiske træk – først og fremmest fordi kreativitet kan være svært at definere. Modsat videnskabeligt definerede begreber og diagnoser findes der ingen fast definition på kreativitet.
”I vores definition handler kreativitet om evnen til at skabe noget nyt, og gerne af en vis værdi. Det er ikke nok bare at tænke eller gøre noget nyt, det skal også omsættes til eksempelvis en idé, produkt eller et værk. Det skal føre til ’noget’. Ordet ’kreativ’ kommer jo af at kreere, altså at skabe,” siger Karl Erik Sandsten.
Én tilgang er derfor at undersøge mennesker, der lever af at tænke nyt, og i det danske studie valgte man at fokusere på forskere.
Sammenlignet med baggrundsbefolkningen viste det sig, at forskerne sjældnere var ramt af psykotiske lidelser. Til gengæld havde dobbelt så mange en første-gradsslægtning med diagnosen skizofreni.
”Det er generelt svært at passe en forskerkarriere og til tider bare en hverdag, hvis man er ramt af skizofreni. Derimod tyder vores studie på, at de raske slægtninge til personer med skizofreni, som kan have visse træk af lidelsen uden selv at være syge, kan anvende dette som en ressource,” siger Karl Erik Sandsten.
Andre forskningsprojekter er ad andre veje nået frem til lignende resultater: Psykotisk lidelse er forbundet med mere kreativitet – men kun til en vis grad.
Kreativitet handler om evnen til at stille spørgsmålstegn ved det kendte og normale og måske tvivle på det, vi andre tager for givet.
Karl Erik Sandsten, postdoc ved Københavns Universitet
Der findes forskellige måder at undersøge sammenhængen mellem kreativitet og psykisk sygdom på. Man kan eksempelvis undersøge de kreative evner hos en gruppe af patienter med en defineret psykisk lidelse, eller deres pårørende, gennem en særlig kognitiv test eller ved at undersøge deres ansættelse i kreative erhverv, og efterfølgende sammenligne med baggrundsbefolkningen.
Det gjorde man eksempelvis i et islandsk studie fra 70´erne, som viste, at pårørende til indlagte psykiatriske patienter oftere var ansat i kreative erhverv.
Også et svensk studie afdækkede en statistisk sammenhæng mellem ansættelse i kreative erhverv og nære familiemedlemmer med skizofreni eller bipolar lidelse.
Sidstnævnte studie viste, at pårørende til psykiatriske patienter oftere var ansat i kunstneriske erhverv, i tråd med Karl Erik Sandstens studie, som fandt en overrepræsentation af skizofreni blandt førstegradsslægtninge til forskere.
De kreative genier
En alternativ tilgang er at gennemgå exceptionelt kreative historiske personligheder og vurdere, om de havde psykiske lidelser.
Historien er fuld af kunstnere og genier, der balancerede på kanten af galskab. Men også mange med psykisk sygdom i den nære familie. Albert Einstein havde en søn med skizofreni. Maleren Edvard Munch havde en bror med skizofreni og flere andre psykisk syge i familien. Han udviklede selv milde psykotiske symptomer, og hans mest berømte maleri, Skriget, er inspireret af et anfald, hvor virkeligheden pludselig gik i opløsning for ham med visuelle hallucinationer.
Kreativitet forstås jo ofte som det at krydse grænsen til et sted, hvor andre virkeligheder er mulige. Kunsten er for nogle at finde tilbage igen. Man kan jo fare vild derude.
Karl Erik Sandsten, postdoc ved Københavns Universitet
”Kreativitet handler blandt andet om evnen til at stille spørgsmålstegn ved det kendte og normale og måske tvivle på det, vi andre tager for givet. Kreativitet og øget risiko for skizofreni kan derfor tænkes at hænge sammen med en øget følsomhed over for begrænsninger ved det konventionelle og en evne til at forme nye perspektiver på ting,” siger Karl Erik Sandsten.
”Skizofreni kan ses som en forstyrrelse eller anomali i det psykiske liv, som først og fremmest medfører lidelse og ofte kognitive problemer, der kan blokere for kreativ udfoldelse. Men noget tyder også på, at især de tidlige, ikke-psykotiske forandringer kan være fordrende for kreativitet. De vil typisk være mest fremtrædende i perioder, hvor patienter ikke er plaget af dybe psykoser, og hvor tilstanden ikke er kronisk,” siger Karl Erik Sandsten.
Kunsten at bryde fri af normaliteten
Sammenhængen mellem kreativitet og psykotisk lidelse genfindes på tværs af studier, der er meget metodologisk forskellige, og den er især tydelig for præ-psykotiske træk. Og det siger en del om kreativitetens væsen.
”Kreativitet forstås jo ofte som det at bryde med det konventionelle og krydse grænsen til et sted, hvor andre virkeligheder pludselig er mulige, og så tage noget originalt med derfra tilbage og integrere det i det, vi kender i forvejen. Kunsten er for nogle at finde tilbage igen. Man kan jo fare vild derude,” siger Karl Erik Sandsten.
Jeg ser patienter med svær psykose, som jo hele tiden befinder sig i kaos - en tilstand hvor virkeligheden er totalt i opløsning. Det kan man ikke betegne som kreativt.
Karl Erik Sandsten, postdoc ved Københavns Universitet
Ud over forbindelsen til det ukendte er det afgørende for det kreative output – og for det mentale helbred – at bevare en grad af virkelighedsopfattelse. Det er måske en af grundene til, at mange patienter med skizofreni ikke er så kreative som dem med færre symptomer.
”Jeg ser patienter med svær psykose, som jo hele tiden befinder sig i kaos – en tilstand, hvor virkelighedsopfattelsen er totalt i opløsning. Tankegangen er usammenhængende og præget af vrangforestillinger. Det kan man ikke betegne som kreativt,” siger Karl Erik Sandsten.
Hvis psykisk syge kan lære os andre noget om kreativitet, handler det mere om evnen at navigere i det ukendte og finde en vej tilbage med det, man har fundet. Kreativitet er at tænke anderledes. Men ikke for anderledes.
”Lige nu har vi begge en klar forståelse af, hvad et interview er. Du spørger – jeg svarer. Evner man at træde et skridt tilbage og spørge 'hvad er et interview?', så kan man måske skabe noget nyt og spændende. Men det bliver svært, hvis man tvivler på alt. Er det min stemme, der svarer? Er jeg i min egen krop? Er det faktisk rumvæsener, der styrer journalisten? Det kan man opleve i en psykose, og så er der måske langt til skabelsen af en ny og brugbar interviewform,” siger Karl Erik Sandsten.
