Kunstig intelligens polariserer arbejdsmarkedet

Kunstig intelligens buldrer frem på danske arbejdspladser. I op mod 20-25 pct. af alle jobs i Danmark udfører computere nu opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens.

Men det påvirker vores arbejde vidt forskelligt, viser ny forskning. For ledere, konsulenter og it-medarbejdere er kunstig intelligens et værktøj, der giver værdifulde input til problemløsningen – og mere i lønposen. For produktionsmedarbejdere, sosu’er og ufaglærte tømmer det arbejdet for indhold og skaber et mere restriktivt arbejdsmiljø, hvor det i stigende grad er maskinen, der giver medarbejderen arbejdsopgaver, og ikke omvendt.

Arbejdsmarkedet opdeles i stigende grad med dem, der har det mest meningsfyldte og kreative arbejde, og dem, der ikke har. Kunstig intelligens, også forkortet AI for artificial intelligence, risikerer at forstærke denne polarisering.

Sådan lyder konklusionen i forskningsprojektet ”Technologies and skills”, hvor forskere har undersøgt, hvordan ny teknologi påvirker danske virksomheder og deres ansatte. I alt har 1.244 danske medarbejdere svaret på, hvordan teknologien påvirker deres arbejde.

”I bedste fald kan automatisering fjerne de monotone, beskidte og farlige arbejdsopgaver. Men automatiseringen kan også gøre arbejdets mindre meningsfuldt, når jobbet bliver tømt for faglighed, handlefriheden forsvinder, og kravene til kompetencer sænkes,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, Jacob Rubæk Holm, der er lektor på Aalborg University Business School ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Komplekse ændringer af arbejdet

Arbejdslivsforsker og lektor Sidsel Lond Grosen fra Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet mener også, at der er grund til at tro, at der sker en polarisering af arbejdsmarkedet.

”Når det, som kunstig intelligens bruges til, nærmest bliver en form for automatisering, er der nogle jobs, der mere eller mindre bliver tømt for indhold. Det kan bruges til at flytte nogle kedelige rutineopgaver, på linje med andre former for automatisering. Nogle steder bliver det brugt til at strukturere den måde, som arbejdet organiseres på. Og andre steder bruges det som hjælp til at overskue en masse data og støtte i beslutningerne. Det kan jo godt underbygge, at arbejdet polariseres. Men man skal være lidt forsigtig med, hvor firkantet man sætter det op,” siger hun.

Hun påpeger, at den måde, som AI er med til at ændre arbejdet på, er ret kompleks. Det sker på mange forskellige måder i forskellige jobfunktioner og brancher. Ifølge arbejdslivsforskeren skal man nærmest ind og se på de enkelte job for at finde ud af, om arbejdet bliver bedre eller dårligere. Og desuden er det svært at forudse, hvordan brugen af kunstig intelligens i de enkelte job udvikler sig over tid.

Opdelingen er på vej

Jacob Rubæk Holm forudser en ny opdeling af arbejdsmarkedet, hvor der bliver flere udfordrende jobs med høj indkomst, færre faglærte jobs og flere ufaglærte jobs med lav løn.  

”Opdelingen er allerede på vej. Nogle jobs bliver mere spændende og udfordrende, kræver længere uddannelse og giver en højere løn. De rutineprægede jobs bliver derimod endnu mere rutineprægede. Og det begrænser medarbejderens muligheder for at påvirke sit arbejdsliv,” siger han.

Moderne kunstig intelligens er baseret på maskinlæring og kan automatisere næsten ethvert valg i jobbet: Skal denne kunde have et lån? Hvilken vindmølle skal serviceres først? På hvilken konto skal denne udgift bogføres? Hvor meget skal prisen sættes ned på mælken med sidste salgsdato i morgen? Hvordan skal jeg tilrettelægge min rute for at minimere kørslen? Har denne medarbejder så meget sygefravær, at det kræver handling? Har den studerende plagieret sin eksamensopgave?

”Den store forskel er, om inputtet fra AI’en er en ordre eller skal bruges til at træffe selvstændige beslutninger. Man kan sige, at det handler om arbejdets organisering: Hvor meget ansvar placeres hos henholdsvis maskinen og medarbejderen? I værste fald udhuler det jobbet hos kompetente og erfarne medarbejdere, fordi det ikke længere er dem, der beslutter tingene. For at modarbejde, at den kunstige intelligens fjerner jobindhold, skal arbejdet organiseres, så ansvaret primært placeres hos medarbejderen og ikke hos maskinen,” siger Jacob Rubæk Holm.

Ifølge Sidsel Lond Grosen er det interessant at se på, hvad det er, der driver udvikling.

”En ting er, hvad de nye teknologier kan, og hvordan de udformes i konkrete løsninger. Men det er i næsten lige så høj grad på baggrund af forestillingen om, hvad teknologierne kan, at man ændrer organiseringen af arbejdet,” siger hun.

I forskningsprojektet ”Technologies and skills” er forskerne med inspiration fra et lignende studie i Spanien i gang med at undersøge sammenhængen mellem brug af AI og løn. Foreløbige resultater underbygger studiet fra Spanien, at det kun er den øverste ledelse, som får ekstra i lønningsposen, når virksomheden begynder at bruge kunstig intelligens. Det er overraskende. For det giver normalt en højere løn uanset niveau at supplere værktøjskassen med nye it-kundskaber, fordi det gør virksomheden mere produktiv. Men med AI ser det ud til, at det er ledelsen, der høster hele gevinsten.

Opskriften dur ikke længere

Udfordringen ved kunstig intelligens er, at den ofte ikke er kombineret med opkvalificering af medarbejderne. Modsat f.eks. robotteknologi kræver brugen af kunstig intelligens som sådan ikke nye kompetencer. Groft sagt skal man putte data ind i et computerprogram og se, hvad det spytter ud. Normalt vil man anbefale medarbejderne at sørge for at få de rette kompetencer i at bruge ny teknologi, fordi det fører til mere interessante jobs og større arbejdsglæde. Men det er ikke så nemt med kunstig intelligens.

I jobs med højt kompetenceniveau, hvor kunstig intelligens giver input, som medarbejderen skal arbejde videre med selv, er det kompetencer til at kunne træffe selvstændige beslutninger, der er vigtige. Medarbejderne på gulvet, der udfører direkte ordrer fra AI’en, skal først og fremmest have kompetencer til at arbejde i et mere restriktivt arbejdsmiljø, hvor udefrakommende forhold bestemmer deres arbejdsopgaver.

”Det ser ud til, at vi ikke længere kan følge den gamle opskrift, hvor man har fokuseret på at give medarbejderne kompetencer til at bruge den nye teknologi. Virksomhederne skal i stedet gøre sig klart, hvornår det er en fordel, at medarbejderen har ansvaret for en beslutning. Mennesker er meget mere fleksible og kan tage nye eller sjældne forhold med i overvejelserne, mens AI kan træffe hurtige og konsistente beslutninger,” siger Jacob Rubæk Holm.

Arbejdet skal organiseres bedre

Om ny teknologi er en trussel eller en mulighed afhænger af, hvordan den håndteres. I Danmark har vi historisk set været gode til at udnytte mulighederne.

”Når en virksomhed har automatiseret med f.eks. robotter, er medarbejderne blevet opkvalificeret til det. Ofte har effekten været, at virksomheden har kunnet udvide produktionen, og eventuelle fyringer har kunnet klares med naturlig afgang. I andre lande har man i stedet fyret alle i produktionen og ansat en ingeniør eller to til at håndtere robotterne,” forklarer Jacob Rubæk Holm.

Den danske succes kan ifølge forskeren tilskrives arbejdsmarkedets parter – arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne. Et forbund som Dansk Metal har f.eks. engageret sig aktivt i indførelsen af robotter.

Det vil ifølge Jacob Rubæk Holm være ideelt, hvis det via en aktiv arbejdsmarkedspolitik gøres nemmere for virksomhederne at organisere og tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne oplever autonomi, ansvar, udvikling og læring. Det kunne f.eks. være offentlige ordninger, der investerer i den enkelte medarbejder, så ny teknologi ikke får så negative konsekvenser for ham eller hende.

Et arbejdsliv i balance

Virksomhederne bør forholde sig aktivt til, hvordan man vil bruge kunstig intelligens – om den skal understøtte beslutningsprocessen eller erstatte det faglige skøn. Og det er en opgave, som medarbejdere skal involveres mere i, mener Sidsel Lond Grosen.

”Man skal inddrage medarbejderne, både når man overvejer at indføre ny teknologi, og når man implementerer den, for det er dem, der kender arbejdsopgaverne. De være med til at tænke i løsninger hvor teknologien ikke bare tømmer arbejdet for indhold, men understøtter opgaveløsningen på en god måde. Både inddragelsen af medarbejderne og overvejelserne om, hvad man vil med teknologien, bør være en løbende proces,” påpeger hun.

Set i et bredere samfundsmæssigt perspektiv er det Jacob Rubæk Holms mål, at forskningen kan give beslutningsgrundlag for både arbejdsmarkedets parter og i det politiske system. Ny forskningsbaseret viden om kunstig intelligens kan også hjælpe virksomhederne, når de arbejder med at indfri FN’s verdensmål 8: ”Anstændige jobs og økonomisk vækst”. ”Der kommer nye teknologier og nyt arbejdsindhold hele tiden. Men vi skal sørge for, at det sker på en måde, hvor vi har mennesket med, så vi bliver i stand til at holde en balance i vores arbejdsliv. Det må ikke udhule indholdet i arbejdet hos for mange. Det skal være en teknologisk udvikling, hvor mennesket er med,” pointerer Jacob Rubæk Holm.