Der er et enormt fokus på udseende i vores kultur. Og hvis en person afviger lidt fra det gængse og accepterede, bliver det bemærket: Overvægtige bliver behandlet og opfattet anderledes end normalvægtige både på arbejdspladsen, i fitness-sektoren, og i klinisk regi, altså hos lægen og på hospitalerne.
Forskelsbehandlingen bygger på en ubevidst partiskhed; nogle opfylder idealerne, og andre gør ikke.
Så det er ikke så mærkeligt, at opfattelsen af kroppen og udseendet betyder meget for de fleste mennesker. Vi har alle en bestemt opfattelse af vores egen krop, et kropsbillede, der er formet af tanker, følelser og oplevelser med kroppen.
Især teenagere døjer med negative kropsbilleder. De er i en følsom periode, fordi kroppen forandrer sig meget i teenageårene. Mange er bekymrede over deres vægt og udseende. En undersøgelse udført af WHO i 2020 viste, at 46 pct. af 15-årige piger og 24 pct. af 15-årige drenge synes, at de er ’for tykke’.
Den tendens er problematisk af flere årsager. Dels udgør bekymringerne en risiko for, at personen kan udvikle skadelige spisevaner og usunde motionsvaner – i sidste ende kan det føre til spiseforstyrrelser. Faktisk viste en spørgeskemaundersøgelse udført af Børnerådet i 2020, at 54 pct. af skolebørn i 9. klasse er i risiko for spiseforstyrrelser.
Derudover kan bekymringerne om udseende og vægt føre til, at de unge lader være med at være fysisk aktive, noget, der ellers har stor indflydelse på sundheden. Og det er yderst vigtigt, at unge danner en grobund for en sund livsstil, for forskningen viser, at de sunde vaner følger med ind i voksenalderen. Det er også velkendt, at en fysisk aktiv livsstil og sund kost er nødvendig for vores fysiske og mentale velbefindende.
Sårbart, når kroppen ændrer sig
Forholdet til kroppen er ikke kun relevant for teenagere og unge mennesker, men for alle befolkningsgrupper. Vigtige milepæle i livet kan have konsekvenser for, hvordan vi opfatter kroppen.
For kvinder er graviditet og overgangsalder tidspunkter, hvor kroppen ændrer sig.
I kulturer som vores, hvor udseendet har stor betydning for, hvordan folk bliver behandlet, kan disse livsepoker forværre kvinders kropsbilleder, og denne forværring har ofte de samme negative konsekvenser som hos de unge: Usunde eller direkte skadelige spisemønstre og motionsvaner.
Mænd er heller ikke upåvirkede – de er også i risiko for at udvikle en negativ kropsopfattelse. Hos kvinder er den ultraslanke krop ofte idealet, men hos mænd er det anderledes: Her er idealet at have så muskuløs en krop som muligt med så lille fedtprocent som muligt.
De fleste kvinder og mænd kan ikke leve op til sådan nogle idealer, og det har negative konsekvenser for deres trivsel, velvære og adfærd. Hos mændene døjer homoseksuelle i højere grad med negative kropsbilleder end heteroseksuelle, viser forskningen.
Vigtigt at styrke det positive
Traditionelt set har forskningen fokuseret på negative kropsbilleder, der er karakteriseret ved utilfredshed med kroppen, kropsforstyrrelser, og bekymringer om krop og udseende.
Men i de senere år har man også i forskerkredse anerkendt vigtigheden af at fokusere på positive kropsbilleder. Indikatorer på et positivt kropsbillede er kropspåskønnelse, kropsaccept, tilfredshed med kroppens funktionalitet og en fleksibel holdning til kroppen.
Hvis man kun fokuserer på at mindske negative kropsbilleder, fører det som regel til, at personen lærer at tolerere, men ikke nødvendigvis værdsætte, kroppen.
Hvis man derimod fokuserer på at fremme positive kropsbilleder, kan det hjælpe personen til at værdsætte kroppen. Så det at styrke et positivt kropsbillede kan altså have større praktisk nytte, når man forsøger at forbedre personens trivsel og sundhed, end hvis man blot prøver at mindske den negative kropsopfattelse.
Fysisk aktivitet styrker gode kropsbilleder
Hvordan kan man så forbedre menneskers positive kropsbilleder? En litteraturanalyse af forskningsstudier gennemført med voksne, hovedsageligt kvinder, har vist, at to af de faktorer, der kan hjælpe mennesker med at udvikle en mere positiv kropsopfattelse, er fysisk aktivitet og selvomsorg
Et negativt kropsbillede kan som sagt stå i vejen for, at en person er fysisk aktiv. Men vores forskning viser, at fysisk aktivitet ofte også forbedrer menneskers kropsopfattelse. Vores litteraturanalyse af 210 studier viste, at deltagelse i fysisk aktivitet og sport var forbundet både med mindre negative kropsbilleder og mere positive kropsbilleder for både mænd og kvinder.
Men årsagerne til, at en person er fysisk aktiv, spiller en vigtig rolle for, om personen har mindre negative kropsbilleder eller mere positive kropsbilleder. Og som sagt er det mere virksomt at styrke de positive kropsbilleder end at mindske de negative.
Når folk motionerer eller er fysisk aktive, fordi de gerne vil forbedre deres udseende eller image, eller fordi de gerne vil undgå skyld og skam, forværres deres kropsbilleder. Hvis de derimod er fysisk aktive, hovedsageligt fordi de nyder det, de føler sig stimulerede af det, eller fordi de oplever positive effekter af det som forøget energi, bedre humør eller forbedret sundhed, så er fysisk aktivitet forbundet med mere positive kropsbilleder. Det gælder både hos kvinder og mænd.
Selvomsorg – at lære at bære over
Selvomsorg eller self-compassion er en indstilling til sig selv og sin krop, der involverer at føle omsorg for sig selv, når man på en eller anden måde føler sig utilstrækkelig. Når man udviser selvomsorg, betyder det, at man udviser tålmodighed, varme og forståelse over for sig selv i situationer, hvor man oplever, at man ’fejler’, i stedet for at reagere ved at være selvfordømmende.
Det betyder også, at man fokuserer opmærksomheden om at bemærke og observere de negative følelser, der kan opstå, uden at overfordybe sig i dem. På den måde kan man bedre skabe afstand til de negative følelser.
Selvomsorg er også karakteriseret ved, at man erkender, at det at ’fejle’ og have negative følelser er en fælles menneskelig oplevelse - derved undgår man at føle sig alene om det. Forskningsstudier har vist, at selvomsorg er forbundet med adskillige sundheds- og trivselsgevinster.
Selvomsorg kan fremme et positivt kropsbillede på fem forskellige måder:
- For det første sætter selvomsorg mediebilleder i perspektiv. Personen er bedre i stand til at filtrere billeder og afvise idealiseret indhold.
- For det andet hjælper selvomsorg personen til at mærke efter, hvordan kroppen egentlig har det, så der bliver mindre fokus på kroppens udseende og mere fokus på, hvordan den føles.
- For det tredje kan selvomsorg hjælpe personen til at værdsætte, hvad kroppen kan, i stedet for at fokusere på, hvordan den ser ud.
- For the fjerde mindsker selvomsorg den ’straf’, som personen måske udøver over for sig selv, f.eks. at sulte sig eller overtræne. Selvomsorg gør selvværdet uafhængigt af den fysiske fremtoning.
- Og endelig hjælper selvomsorg personen til at styre væk fra negative sammenligninger med andre mennesker, så andre i højere grad ses som allierede og ikke som konkurrenter.
En god dag – og en dårlig dag
Min forskning har vist, at selvomsorg ikke bare varierer fra person til person, men også fra dag til dag.
I et såkaldt dagbogsstudie fulgte vi 126 unge kvinder i en uge. De svarede flere gange dagligt på spørgsmål relateret til selvomsorg, og de svarede på spørgeskemaer, der målte følelser om og opfattelsen af deres krop. Resultaterne viste, at på tidspunkter, hvor deltagerne udviste større selvomsorg, havde de mindre negative følelser og kropsopfattelser end på tidspunkter, hvor deres selvomsorg var lav.
Vi fuldførte endnu et dagbogsstudie med 56 overvægtige voksne kvinder, der ønskede at tabe sig, og som også var aktivt i gang med det. Det er velkendt, at de negative følelser, man ofte får, når man overgiver sig til fristelser (der ofte er uundgåelige) i længerevarende vægttabsforsøg, kan true vægttabet.
På tidspunkter, hvor deltagerne udviste mere selvomsorg end normalt, når de overgav sig til fristelser, havde de færre negative følelser og også stærkere hensigter og stærkere tro på deres evne til at gennemføre vægttabet, end på tidspunkter, hvor de udviste mindre selvomsorg.
Selvomsorg fremmer en aktiv livsstil
Der er også en sammenhæng mellem selvomsorg og det at være fysisk aktiv. Selvomsorg kan nemlig fremme en mere aktiv livsstil, fordi den fremkalder positive følelser, der giver personen motivation til positive forandringer og til at udvise godhed over for sig selv. Det manifesterer sig i ønsket om at passe på sin krop.
Selvomsorg kan forøges via relativt simple metoder. Det klassiske er, at man bruger forskellige former for terapi, og undersøgelser viser, at terapi er effektivt.
Men terapiforløbene kræver tid og resourcer. Derfor er det opmuntrende, at forskningen har vist, at selvomsorg faktisk kan forøges via mobile apps. For eksempel viste et studie, at app’en BodiMojo er effektiv. Den blev udviklet til at forbedre kropsbillederne hos teenagere ved at forøge selvomsorgen.
Så der er potentiale for at udvikle relativt simple programmer og interventioner, der øger selvomsorg og dermed kan forbedre kropsopfattelsen hos brugerne. På den måde kan teenagere og andre med negativ kropsopfattelse finde en vej og få hjælp til at få et bedre og mere realistisk forhold til deres krop.
