Teknologi & Univers
Foto: Ritzau/Scanpix. Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Mange solceller skader klimaet mere end de gavner

Solceller er ikke altid godt for klimaet. Selv i et optimistisk scenarie havde hvert tredje solcellepanel en negativ klimapåvirkning i en undersøgelse fra AAU og Arkitema. Forbrugerne har reelt ingen chance for at skelne, hvilke solceller der gavner og hvilke der skader klimaet.

Teknologi & Univers
Foto: Ritzau/Scanpix. Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Kun halvdelen af solpanelerne i en undersøgelse fra Aalborg Universitet og arkitektvirksomheden Arkitema havde et positivt klimaregnskab. Resten havde så stort et CO2-aftryk fra produktionen, at de enten var direkte skadelige eller kun lige akkurat kunne løbe rundt i et klimaregnskab.

”Nogle solpaneler har så stort et CO2-aftryk fra produktionen, at de ikke har en chance for at tjene det ind igen. De når desværre aldrig at producere nok strøm i deres levetid, til at de kan fortrænge den energi og dermed det CO2-aftryk, der blev brugt til at fremstille dem. Så samlet set er de et minus for klimaet,” siger Kai Kanafani fra Aalborg Universitet.

Han er adjunkt og forsker i bygningers bæredygtighed på instituttet BUILD. Og så er han hovedforfatter på rapporten, som undersøger den samlede klimaeffekt af solceller på bygninger samt andre bæredygtighedstiltag.

Forskerne har udvalgt 12 solpaneler, som er i handlen i Danmark, og er dykket et skridt dybere end de sædvanlige beregninger. De har både medregnet udvinding af råmaterialerne, produktionen af selve solcellerne, energikilden i produktionslandene, den gennemsnitlige solindstråling i Danmark, elproduktionen i Danmark og endelig bortskaffelse af udtjente solceller.

”Det er en kompliceret analyse, men resultatet er faktisk meget simpelt. Vi regner ud, hvor mange år solcellerne skal køre i Danmark, før de har tjent sig hjem klimamæssigt. Flere har et overraskende negativt klimaregnskab,” siger Kai Kanafani.

Rapporten viser også, at der er enorme forskelle på de enkelte solcellepanelers klimaeffekt. Det mest klimavenlige tjener sig ind på 3 år, mens det dårligste bruger 48. Den gennemsnitlige forventede levetid på et solcelleanlæg er 25 år, så alt derover betyder, at solpanelet aldrig når at spare så meget CO2, som der blev udledt ved at producere det.

”Jeg havde forventet, at nogle solceller var bedre end andre. Men jeg må konstatere, at man ikke bare kan købe nogle solpaneler og regne med, at det selvfølgelig er positivt for klimaet,” siger Kai Kanafani.

I alt havde fire ud af de tolv solpaneler et negativt klimaaftryk, seks havde et positivt aftryk, og to lå meget tæt på grænsen mellem positiv og negativ effekt. Det er vel at mærke i den mest optimistiske beregning, hvor solcellerne er placeret i den perfekte vinkel og vendt stik mod syd. Vender tagfladen lidt mod øst eller vest, eller har den for stejl en hældning, bliver regnestykket endnu værre.

”Vi er i det leje, hvor man som bygherre eller privatperson skal overveje, om man ikke kan finde renoveringstiltag med mere veldokumenteret klimaeffekt end solceller, f.eks. efterisolering,” siger Kai Kanafani.

Umuligt at skelne skidt fra kanel

I gennemsnit tjener solpanelerne sig hjem på omkring 25 år. Det vil sige, at de i deres levetid sparer omtrent lige så meget CO2, som det krævede at producere dem, og samlet set ikke gavner klimaet. Det gennemsnit dækker dog over en enorm variation. Og for halvdelen af produkterne var det kun muligt at skaffe data for selve solpanelet – ikke hele anlægget med underkonstruktion, kabler, strømstyring osv., som også kræver ressourcer at producere og bortskaffe.

”Det måske mest bekymrende er, at klimaaftrykket var så besværligt at regne sig frem til. De tal, man skal bruge, er svært tilgængelige, beror ikke på ensartede metoder og kan ikke gennemskues af lægfolk. Vi har brugt meget krudt på at finde underleverandører af materialer, grave i udenlandske databaser og forstå, hvordan CO2-aftrykket i de enkelte datasæt er beregnet,” siger Kai Kanafani.

Almindelige forbrugere, der ikke har tid til at lave et helt forskningsprojekt, når de shopper solceller, har reelt ingen chance for at vide, om det gavner eller skader klimaet at montere et bestemt solpanel på deres tag.

”Der findes gode, klimavenlige solceller på markedet, men der er kæmpe forskel, og forbrugerne har ingen let måde at kende de gode fra de dårlige på. Det har fagfolk sådan set heller ikke,” siger Kai Kanafani.

Solcellers CO2-aftryk afhænger især af to forhold. Det første er, at forskellige solcelle-typer kræver forskellige mængder el i produktionen. Det andet er, at strømmen kan være produceret med høj CO2-udledning, f.eks. i kulkraftværker, eller næsten CO2-neutralt, eksempelvis i vandkraftværker.

Da produktionen af de meget brugte siliciumceller kræver meget strøm, er energikilden den vigtigste faktor for hele anlæggets CO2-aftryk. Beregningen kræver derfor, at man ved, præcis hvor alle materialer er produceret, og med hvilken lokal energikilde, forklarer Kai Kanafani.

”Hvis den strøm stammer fra vandkraft, så er klimaaftrykket meget lille. Hvis strømmen kommer fra kul, så går det den anden vej. Nogle virksomheder er ved at flytte produktionen til Norge for at udnytte den grønne strøm dér.”

Når selv importører har svært ved at oplyse det fulde klimaregnskab for deres produkter, fordi nogle data mangler, så er det umuligt for forbrugere at vælge rigtigt. Men hvis man alligevel sætter sig for selv at købe solceller af den bæredygtige slags, er der nogle få klare pejlemærker.

”Strømmen er den klart vigtigste faktor. Så hvis man kan finde en solcelleproducent, der dokumenteret bruger grøn strøm til produktionen af celler, så er man rigtig langt. Det betyder, at man nok er henne i den ende, hvor det ser fint ud klimamæssigt,” siger Kai Kanafani.

De paneler, der klarede sig bedst i undersøgelsen, brugte enten meget tynde solceller med mindre silicium eller var produceret i Norge, hvor strømmen kom fra CO2-neutral vandkraft.

Hul i logikken

Forskernes intention var ikke at hænge bestemte virksomheder ud eller skrive en forbrugerguide, men at løse problemet med branchen, og bl.a. derfor står der serienumre og ikke varemærker i rapporten. I de tilfælde, der kun analyserer selve cellerne, ville forbrugeren alligevel ikke kunne genkende det færdige panel, som måske sælges under andre navne.

Resultaterne er præsenteret for branchefolk, som faktisk blev lige så overraskede som forskerne over problemets omfang.

”Vi har samarbejdet med rådgiverne fra Arkitema og holdt møder med de danske solcelleimportører, hvor vi fik verificeret alle vores data, beregninger og konklusioner. Og den er god nok. Det har været en øjenåbner for solcellebranchen, som skal arbejde på en bedre forbrugeroplysning. De har jo også selv en interesse i at sælge deres produkter som bæredygtige,” siger han.

Den bæredygtige profil er den vigtigste grund til, at solceller er blevet så udbredt i byggeriet.

”Bygningsreglementet anser solceller på bygninger for en grundlæggende klimarigtig løsning. I nybyggeri må solceller bruges som kompensation for dele af energikravene, som ellers ville gøre projektet meget dyrere. F.eks. de sidste centimeter isolering eller et stort vinduesareal,” siger Kai Kanafani.

Han mener, myndighederne bør overveje, om man ikke skal stille krav til solcelleanlæggets klimaeffektivitet, så intentionen ikke bliver forgæves, som det kan ske i dag, hvis man kommer til at installere de forkerte solceller.

”Desværre er der ingen tilgængelig information om, hvor stort klimaaftrykket er fra produktionen af solpanelerne. På papiret giver det mening at bruge solceller som alternativ til dyrere løsninger og opnå et bedre klimaregnskab, men kun fordi den producerede strøm regnes med som en CO2-besparelse, mens de skjulte omkostninger for klimaet ikke er med i regnestykket,” siger han.

Forbrugere handler i blinde

Ifølge Kai Kanafani er manglen på tilgængelig information et lige så alvorligt problem som den negative klimapåvirkning fra nogle solpaneler. Troværdig information er afgørende for meningsfulde bygningsreglementer og for, at private kan foretage informerede valg.

Forskernes rapport er ikke egnet som forbruger-guide. Den er alt for teknisk, omfatter ikke alle solpaneler på markedet og viser ikke varemærkerne, som man ser til salg.

I første omgang er rapporten et stærkt signal til byggeriets fagfolk om, at solceller ikke altid giver mening i klimaregnskabet, og til solcellebranchen om at få udbedret manglen på information.

Hvis man som privat shopper efter solceller, opfordrer Kai Kanafani til, at man beder forhandlerne om en samlet beregning og dokumentation for klimaaftrykket i hele produktionskæden. Det vil presse branchen til at få data på bordet, så markedet kan flytte sig i en mere bæredygtig retning.

Indtil der kommer bedre information, har han svært ved at anbefale almindelige forbrugere at investere i solceller for at gøre noget positivt for klimaet.

”Selv under perfekte lysforhold har halvdelen af panelerne en negativ klima-effekt, eller den ligger så tæt på nul, at man lige så godt kan lade være og bruge pengene på noget andet med dokumenteret positiv klima-effekt.” 

Ifølge rapporten er der andre tiltag, der ikke rummer samme problemer og usikkerhed som solceller.

”Hvis man kommer til at vælge et af de ringere solpaneler i stedet for f.eks. energiruder eller bedre isolering, så er det dobbelt problematisk. Dermed har man både droppet en klimavenlig løsning og brugt pengene på et produkt, der kan være direkte skadeligt for klimaet,” siger Kai Kanafani.

Rapporten anbefaler at tilføje eventuelt manglende isolering og udskifte udtjente vinduer, og der er også andre tiltag, der kan stå højere på prioriteringslisten alt efter de konkrete forhold.

”Klimamæssigt kan det næsten altid betale sig at udskifte gas- eller oliefyr med fjernvarme eller varmepumpe, isolere bedre eller skifte til mere energivenlige vinduer, hvis de er udtjente. Solceller er mere på vippen. Hvis man f.eks. har et oliefyr og en benzinbil, så ville jeg starte dér– og så gemme solcellerne, til alt andet er på plads,” siger Kai Kanafani.

Branchen skal handle nu

Mens anbefalingen til forbrugerne foreløbig er at være kritiske i valget af solceller, efterlyser Kai Kanafani samtidig hurtig handling, så solceller kan få et grønt stempel uden større forbehold. Flere af panelerne i hans egen analyse er særdeles klimavenlige, og der er ingen grund til, at en så lovende teknologi permanent lukkes ude i kulden, fordi markedet er uigennemsigtigt. 

På andre områder inden for byggeriet er der mere klare fælles standarder for bæredygtighed og andre krav. Ifølge Kai Kanafani er det bare med at komme i gang på solcelleområdet.

”Der skal udvikles standardiserede regnemetoder for solcellers klimaaftryk, de skal være ens beregnet for alle produkter, og de skal være let tilgængelige. I første omgang for importører, rådgivere og fagfolk. Men de rå data er ikke nyttige for en almindelig forbruger, så næste skridt er en forståelig mærkningsordning baseret på de data,” siger Kai Kanafani.

”Nu har vi gjort solcellebranchen opmærksom på problemet. Næste skridt må være at udvikle en gennemsigtig måde at hjælpe forbrugerne til at træffe et valg på et oplyst grundlag.”

Værsgo ven

Her er en gratis artikel til dig

Det er dog ikke alle vores historier, som er gratis. Så hvis du synes, at Vid&Sans er et nyhedsmedie for dig, er du mere end velkommen til at blive medlem.

bliv medlem
Det koster 89 kr. om måneden.

Spørgsmål fra læserne

På Vid&Sans modtager vi mange spørgsmål og kommentarer fra vores medlemmer. Dem forsøger vi løbende at besvare i vores artikler og podcasts. En del af kommentarerne handler om klima og bæredygtighed som dette spørgsmål fra en læser i Aalborg:

”Vi er nogle stykker i en ejerforening, som overvejer at få solceller på taget, men er meget usikre på fordele og ulemper for klimaet. Nogle mener, det er et kæmpe plus, men man hører også meget negativt om solcelleproduktion, deres affald og batterierne. Kan I undersøge for os, hvad der er op og ned?”

Klima og bæredygtighed – også i en skala, du personligt kan handle på – er noget Vid&Sans vil dække løbende, som altid ud fra forskningsbaserede vurderinger og argumenter. Har du forslag til temaer, som du kunne tænke dig at læse om i Vid&Sans? Så er du altid velkommen til at skrive til os på vidogsans@vidogsans.dk
På Vid&Sans modtager vi mange spørgsmål og kommentarer fra vores medlemmer. Dem forsøger vi løbende at besvare i vores artikler og podcasts. En del af kommentarerne handler om klima og bæredygtighed som dette spørgsmål fra en læser i Aalborg:

”Vi er nogle stykker i en ejerforening, som overvejer at få solceller på taget, men er meget usikre på fordele og ulemper for klimaet. Nogle mener, det er et kæmpe plus, men man hører også meget negativt om solcelleproduktion, deres affald og batterierne. Kan I undersøge for os, hvad der er op og ned?”

Klima og bæredygtighed – også i en skala, du personligt kan handle på – er noget Vid&Sans vil dække løbende, som altid ud fra forskningsbaserede vurderinger og argumenter. Har du forslag til temaer, som du kunne tænke dig at læse om i Vid&Sans? Så er du altid velkommen til at skrive til os på vidogsans@vidogsans.dk

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans. Skriver om bl.a. natur, sundhed, teknologi og miljø.
Adjunkt, Aalborg Universitet
Arkitekt og adjunkt ved Forskningsgruppen for Bygningers Bæredygtighed på BUILD ved Aalborg Universitet. Han forsker i klimaregnskaber for bygninger. BUILD er det tidligere Statens Byggeforskningsinstitut, som udover forskning også leverer anvisninger og understøtter udviklingen af bygningsreglementet.

ANBEFALET TIL DIG

Hvad Søren sagde Mette?

Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.

Sådan opstilles kandidater til Folketinget

Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.

Menu